tag:blogger.com,1999:blog-76005445992184237302024-03-23T03:14:24.563-07:00Chokos BlogAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.comBlogger58125tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-2597441165338632252017-10-14T02:21:00.001-07:002017-10-14T02:21:21.951-07:00Back on trackKære alle<br />
<br />
For 2 uger siden var jeg til Nordic Adoption Councils konference i Helsinki. Jeg forlod Helsinki enormt inspireret efter de mange gode oplæg. Konferencen havde ny fænomener i adoptionsverdenen som tema.<br />
Så inspireret, at jeg tog en beslutning. Nemlig at jeg vil begynde at blogge om adoption igen.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirxf_hp_129w8GyePlvoglpw9O3SdSAi8Q0Ue-Zj5l0XQy_-KsPD6aR_BvTqiJTMm-cI5kMYqnBprmp4e8jGJ1xq2fRRCmvE49clUZYj0SLdYkUDNtvDR5427DVlfkrLn0Gz134mL7Vqjw/s1600/book-731199_1920.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirxf_hp_129w8GyePlvoglpw9O3SdSAi8Q0Ue-Zj5l0XQy_-KsPD6aR_BvTqiJTMm-cI5kMYqnBprmp4e8jGJ1xq2fRRCmvE49clUZYj0SLdYkUDNtvDR5427DVlfkrLn0Gz134mL7Vqjw/s320/book-731199_1920.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Der er sket meget siden sidst.<br />
Jeg er stoppet som Post Adoption Coordinator hos Danish International Adoption, Danmarks eneste nuværende adoptionsformidlende organisation.<br />
Det blev til halvandet år i organisationen, og jeg har lært enormt meget om det danske - og det internationale adoptionssystem.<br />
<br />
<br />
Nå anyways, jeg er nu ansat på IDEmøbler og Ilvas hovedkontor, og der har jeg det rigtig godt :-)<br />
Men jeg kan ikke slippe adoptionsarbejdet helt. Og derfor falder det mig ganske naturligt at skulle blogge om adoption igen.<br />
<br />
Denne gang bliver det forhåbentligt med et bredere udsyn og en mere nuanceret forståelse. Jeg har ikke skiftet holdning til international adoption, og det kommer jeg formentlig heller aldrig til. Men jeg er mere villig til at ville forstå nuancerne. Jeg er stadig modstander af de skingre debatter, men jeg tror alligevel på, at vi lærer mest af hinanden ved at tale sammen.<br />
<br />
Jeg har besluttet mig for, at jeg denne gang også vil blogge på engelsk - i hvert fald når energien er der til at oversætte det. For jeg ved, at min blog kan bringe perspektiver til Skandinavien og Europa. Min blog er tidligere blevet læst i udlandet, og nu skal de have en fair chance for at forstå, hvad jeg egentlig mener :-)<br />
<br />
Dette bliver det indledende indlæg, og så kommer der snart et nyt indlæg, der faktisk handler om adoption.<br />
<br />
<br />
English version:<br />
<br />
Dear all<br />
<br />
I just came home from Nordic Adoption Council's Open Days in Helsinki. When I left, I felt so inspired after days with interesting speeches.<br />
So I made a decision. I will start blogging again about adoption.<br />
<br />
A lot has happened since I last wrote something here.<br />
I no longer work as the Post Adoption Coordinator at Danish International Adoption. One and a half year as the PAS Coordinator, and I have learned so much about the danish - and the international adoptionssystem.<br />
Anyways, I am now working at the headquarter of IDEmøbler and Ilva, and I love it there! But I cannot let go of adoption. That's why I decided to go back to my blogging about adoption.<br />
<br />
This time I hope it will be with a broader perspective. I have not changed my mind about intercountry adoption, and I probably never will. But I am more willing to understand the different perspectives. I will always be against some of the debate with no perspective, but I actually do believe that we learn from each other by talking to each other.<br />
<br />
I have also decided to do an english version - at least when I have the time and energy to translate everything. Because I know that I have something to contribute with, that hopefully can be useful in other countries in Scandinavia and Europe, maybe even further away. I know, my blog has been written abroad in the past, so I think it is time to the international readers a fair change of understanding, what I am writing.<br />
<br />
So this will be all for now, but I will write more soon!<br />
<br />
- ChokoAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-14612673735140402302016-05-22T10:05:00.004-07:002016-05-22T10:05:59.737-07:00Pladderhumanister og Væmmeligboere<div class="MsoNormal">
Kære læsere. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg tænker så tit over, hvordan vi endte her. Hvordan vi lod
det komme så vidt? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ved sidste folketingsvalg gik jeg grædende hjem fra en
mislykket valgfest. Mit syn på verden blev så sort. Jeg mistede al troen på
Danmark. Men jeg vidste det jo godt, og jeg havde inden valget mine bange
anelser. Ved Europarlamentsvalget stemte 25% på DF og Morten Messerschmidt.
Alle gik og sagde ”Ja ja, EU er noget andet”. Men jeg havde bare en rigtig
dårlig mavefornemmelse. Og jeg fik ret. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Danmark har det seneste års tid ændret sig. Jeg kan næsten
ikke genkende det. I dag er humanisme et skældsord. Når et menneske hjælper et
andet, bliver det kaldt for væmmeligboer. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
25% procent synes, at tortur er okay i forbindelse med
krigsafhøringer. Fem-og-fucking-tyve procent! <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det er skræmmende. <o:p></o:p></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>112</o:Words>
<o:Characters>688</o:Characters>
<o:Company>TG</o:Company>
<o:Lines>5</o:Lines>
<o:Paragraphs>1</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>799</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>14.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves/>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:DoNotPromoteQF/>
<w:LidThemeOther>DA</w:LidThemeOther>
<w:LidThemeAsian>JA</w:LidThemeAsian>
<w:LidThemeComplexScript>X-NONE</w:LidThemeComplexScript>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:SplitPgBreakAndParaMark/>
<w:EnableOpenTypeKerning/>
<w:DontFlipMirrorIndents/>
<w:OverrideTableStyleHps/>
<w:UseFELayout/>
</w:Compatibility>
<m:mathPr>
<m:mathFont m:val="Cambria Math"/>
<m:brkBin m:val="before"/>
<m:brkBinSub m:val="--"/>
<m:smallFrac m:val="off"/>
<m:dispDef/>
<m:lMargin m:val="0"/>
<m:rMargin m:val="0"/>
<m:defJc m:val="centerGroup"/>
<m:wrapIndent m:val="1440"/>
<m:intLim m:val="subSup"/>
<m:naryLim m:val="undOvr"/>
</m:mathPr></w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" DefUnhideWhenUsed="true"
DefSemiHidden="true" DefQFormat="false" DefPriority="99"
LatentStyleCount="276">
<w:LsdException Locked="false" Priority="0" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Normal"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="heading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="35" QFormat="true" Name="caption"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="10" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" Name="Default Paragraph Font"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="11" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtitle"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="22" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Strong"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="20" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="59" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Table Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Placeholder Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="No Spacing"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Revision"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="34" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="List Paragraph"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="29" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="30" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="19" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="21" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="31" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="32" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="33" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Book Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="37" Name="Bibliography"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" QFormat="true" Name="TOC Heading"/>
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<!--EndFragment--><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p>Jeg har været <u>Venligboer</u> i et års tid snart. Jeg har lagt så meget hjerte og sjæl i det. Jeg har aldrig været så rasende på vores system før (med undtagelse af vores sundhedsvæsen of course!) </o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><br /></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p>Det er ikke rart at se mennesker falde fra hinanden. </o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p>Se dem blive ødelagt af vores system. Vi har politisk besluttet at placere voksne og børn i fattigdom. En unødvendig fattigdom. </o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><br /></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p>Når jeg sidder og læser Berlingske og de mange kommentarer, så mister jeg igen al troen på Danmark. Men når jeg så stikker antennen frem og ser, hvor mange gode initiativer der rundt omkring i landet, så kryber troen langsomt frem igen. </o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj08FJoTOvLh4QjKkZxSrhwZBqZsfgoMbO6N65kNeA5wo4v2gC-D8b2R-qgdt5cFu9lM7rNktBkCwR6zH0EnkEivma4MMT3IGgqOnMogxt0skZvfn5grgntOPAeSqMTTNz1FwiEggNIL1J4/s1600/IMG_5319_1024.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj08FJoTOvLh4QjKkZxSrhwZBqZsfgoMbO6N65kNeA5wo4v2gC-D8b2R-qgdt5cFu9lM7rNktBkCwR6zH0EnkEivma4MMT3IGgqOnMogxt0skZvfn5grgntOPAeSqMTTNz1FwiEggNIL1J4/s320/IMG_5319_1024.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg er ikke sikker på, at jeg for evigt vil være venligboer. Men jeg vil til hver en tid gøre mit for, at Danmark er anstændigt. At nogle i det mindste behandler andre med respekt og ligeværdighed. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg skriver dette indlæg. Men nogle gange får jeg bare nok. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg savner mit land, hvor respekt og medmenneskelighed var en kerneværdi. Hvor vi stolt blev kaldt Roligans og ikke Hooligans. Hvor vi hjalp folk i nød med stolthed, og ikke bitchede over TV-stationernes indsamlinger til Afrika og Syrien. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Den tid hvor man godt kunne hjælpe sin næste syd for grænsen OG sin bedstefar på plejehjemmet. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg savner den tid. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Følg med i den nærmeste fremtid. Jeg kommer med lidt flere indlæg om cafeen, om frivillighed og så skal jeg gæsteblogge hos min veninde Freja. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Skal dog lige have overstået nogle rejser i forbindelse med arbejdet. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
God søndag</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
- Choko</div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><br /></o:p></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-17277920215737502202016-05-02T11:29:00.001-07:002016-05-02T11:29:07.840-07:00The DreamteamKære alle<br />
<br />
Man kan få en idé. Man kan udleve den. Men kan sjældent gøre det alene.<br />
<br />
Det har jeg naturligvis heller ikke gjort.<br />
<br />
Jeg har et temmelig fedt hold i Café Venligbo - Aarhus!<br />
<br />
Lige nu er vi lidt over 40 mænd og kvinder, der arbejder frivilligt i cafeen.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg987Lqr_F6pl8pQgdUfayeYDV0RFwWHQVitOcDS-PfbQ3pe8c8BDwe9O94rOdVZ3YXYkoca7ThvgsSPdiXkh0aDChmtkOLHWcH66a4cXJ5ofiN7sXLg_Wl1tv-Fg9Q6fFkgJ3xK3jzuI79/s1600/thumb_IMG_6954_1024.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg987Lqr_F6pl8pQgdUfayeYDV0RFwWHQVitOcDS-PfbQ3pe8c8BDwe9O94rOdVZ3YXYkoca7ThvgsSPdiXkh0aDChmtkOLHWcH66a4cXJ5ofiN7sXLg_Wl1tv-Fg9Q6fFkgJ3xK3jzuI79/s320/thumb_IMG_6954_1024.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">De frivillige (Nogle af dem)</td></tr>
</tbody></table>
<br />Vi arbejder langt hen ad vejen med en flad og demokratisk struktur. Vi har alle en stemme. Vi har nogle undergrupper, som tager sig af diverse opgaver. Nogle tager sig af events, nogle af kontakterne til lokalområdet og nogle tager sig af vores udendørsområder. <div>
<br /></div>
<div>
Det giver alle en mulighed for at engagere sig i lige netop det, folk gerne vil. </div>
<div>
Oftest er det ikke driften, der er det mest sexede, og derfor sørger Dea, Christina og jeg for at holde biksen kørende. Det er ikke nødvendigvis min yndlingsopgave! Jeg vil nogle dage meget hellere være med til at skabe kontakt til lokalområdet (Det gør jeg så også lidt alligevel.) Eller noget andet. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Men faktum er, at vi er en virksomhed. Selvom Venligboerne er en ny bevægelse, noget helt nyt i Danmark, så slipper vi jo ikke for at blive en del af et system. Vi følger naturligvis alle regler. Hvis vi skal gøre det her, så skal vi naturligvis også gøre det ordentligt. Derfor var det også en kæmpe befrielse, da Fødevarestyrelsen fortalte os, at de sjældent havde set et så gennemarbejdet kontrolsystem, da de var på besøg hos os. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Når man er en helt ny virksomhed, en helt ny café, ja så er der mange ting at holde styr på. Min personlige udfordring er, at jeg kaster enormt mange bolde i luften, fordi der er rigtig mange vigtige ting at gøre. Men jeg er ved at indse, at det også kan være fordelagtigt at slå bremsen i her i starten. </div>
<div>
Vi har haft enormt mange studerende, som gerne vil skrive om os. Det forstår jeg godt - vi er også fede at skrive om :-) Men hver eneste gang en studerende ringer til mig, vil jeg gerne give et godt svar. Noget som de også kan bruge. Det tager bare rigtig lang tid, for jeg har meget på hjerte. Så lige nu tager vi en pause fra de mange studerende. Det er bestemt ikke en prioritering, jeg bryder mig om. For jeg mener med hver eneste celle i kroppen, at Café Venligbo - Aarhus er vigtig for Danmark. Vi kan noget. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Nå, tilbage til de fantastiske frivillige. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg bliver glad hver eneste gang, jeg ser en af dem. De gør det så godt! Uden dem eksisterede cafeen slet ikke. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFU7kMfHxTNNJIHAsc4TbdTEDG5nHdRPFwrDWSoUY7bB-jVOjef3190Tl2xfkqaefogrHHg4e9FPUSFekUTCoLtehYHZLtl3_IK7LAMthT-ZuXTg_hJjRmcBme2EZ8piBnoJQZ6yHCB8mv/s1600/thumb_IMG_7155_1024.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFU7kMfHxTNNJIHAsc4TbdTEDG5nHdRPFwrDWSoUY7bB-jVOjef3190Tl2xfkqaefogrHHg4e9FPUSFekUTCoLtehYHZLtl3_IK7LAMthT-ZuXTg_hJjRmcBme2EZ8piBnoJQZ6yHCB8mv/s320/thumb_IMG_7155_1024.jpg" width="240" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Vi er en fantastisk blanding af mennesker. Nogle kommer og går. Rigtig mange vil gerne være en del af projektet, fordi de synes det er vigtigt. Men når hverdagen så melder sig, så varierer det rigtig meget, hvor meget tid folk egentlig har. Men vi har en kerne, som virkelig lægger kræfter og sjæl i cafeen! Som tager vagter, når der er brug for det, skaber hygge, laver events - tilføjer liv til cafeen. Det er alt sammen uundværligt! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
De frivillige er meget forskellige. Der er alt fra gymnasieelever til førtidspensionister. Sygeplejerske, lærere, kommunikationsfolk, kontanthjælpsmodtagere/integrationsydelser, studerende, økonomer, kunstnere og meget meget mere! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det helt fantastiske ved dette er, at det giver cafeen en diversitet, som man ikke finder ret mange andre steder. Det er ikke tit, at man ser en så forskellig blanding af mennesker på et sted. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
De tilfører alle sammen noget forskelligt. Forskellige kompetencer, forskellige interesser. Nogle kan lynhurtigt lave en kagedag eller en udstilling. Andre har i løbet af en eftermiddag bygget en disk ud af paller og en IKEA rumdeler. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi har danskere, flygtninge, tidligere flygtninge og folk, der er her på greencard. Vi repræsenterer folk fra Danmark til Østeuropa til Syrien, Uganda og hele vejen til Sri Lanka. Det er helt fantastisk! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg har egentlig meget mere, jeg gerne ville fortælle om de frivillige kræfter bag caféen, og det kommer jeg også til en dag. Men lige nu skal jeg recover lidt fra min vacciner, som jeg fik i dag. Så det må blive en anden dag. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Over and out! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>- Choko</i> </div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /><br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-54721547013775790042016-04-30T12:11:00.001-07:002016-04-30T12:11:03.088-07:00Et nyt kapitel Kære alle.<br />
<br />
Jeg har stadig ikke et helt fundet ud af, hvad bloggen skal indeholde. Men den første meningsfulde idé, der faldt mig ind, var at skrive om Café Venligbo - Aarhus. I takt med, at der kommer et nyt indhold, kommer der også et nyt layout.<br />
Jeg har efterhånden prøvet lidt forskellige layouts, men lige nu leder jeg efter det helt "rigtige". Og indtil jeg finder det, vil bloggen været totalt neutral.<br />
<br />
Så her kommer det første "prøve-indlæg".<br />
<br />
<b>Café Venligbo - Aarhus</b><br />
En kaffebar for flygtninge.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhitjolqOh5GGNJub663aVgCzc1WrjcyaFlyYfh_aHTO4MdRXk7dA95B91s2Y8_EU1j3MuKLiBglpm-nyKZteki0vhGgqeX7C3HQSvs5fXReke9zIO6NH8VTyMwyg2YRNP9QwKF7uE6K6Wz/s1600/IMG_6531_1024.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhitjolqOh5GGNJub663aVgCzc1WrjcyaFlyYfh_aHTO4MdRXk7dA95B91s2Y8_EU1j3MuKLiBglpm-nyKZteki0vhGgqeX7C3HQSvs5fXReke9zIO6NH8VTyMwyg2YRNP9QwKF7uE6K6Wz/s320/IMG_6531_1024.jpg" width="320" /></a></div>
Det hele startede sidste sommer, da jeg blev venligboer. Det er sjovt, for jeg har gennem tiden været ret aktiv i forskellige foreninger. Politik aktiv og ja, selvfølgelig meget aktiv på adoptionsområdet.<br />
<br />
Men Venligboerne var bare noget andet. Jeg ved ikke, om jeg kan beskrive bevægelsen anerledes, end at man gør, hvad man kan - når man kan. Det, du byder ind med, er godt nok.<br />
I det danske foreningsliv får man en titel, der forpligter og et hav af opgaver. Derfor var det ret befriende at blive del af en bevægelse, hvor det ikke forventes, at jeg gør en hel masse. Jeg blev ret overrasket over min egen drivkraft, mit engagement. Jeg gjorde det ikke for titlernes skyld, dem har jeg haft rigeligt af. Jeg gjorde det <u>ikke</u> for 15 minutes of fame. Men jeg endte med at få en stærk stemme i debatten. Jeg endte med at blive sindssygt indigneret, som jeg aldrig har været før.<br />
<br />
Min entré til Venligboerne blev Mads Nygaard. Han skrev et opslag, om at asylansøgere på Lyngbygaard var ensomme. De var ved at gå til! De havde brug for besøg.<br />
<br />
Det mindste jeg kan gøre, er da at lytte til et andet menneske. Være deres ven. Det kan enhver idiot finde ud af.<br />
<br />
I København blev der over sommeren dannet en cafe. Den havde stor succes. Jeg tænkte, at vi naturligvis også kunne have en i Aarhus. Og som ægte venligboer bød jeg ind med en idé, som jeg kunne føre ud i livet. En café. Det skulle vise sig at være et kæmpe projekt, men det er det hele værd!<br />
<br />
En proces over 6 måneder og et lejemål hos Kulturforvaltningen skulle blive startskuddet til vores kaffebar. Jeg vil skrive meget mere om opstartsfasen, om det praktiske, om al flueknepperiet og meget meget mere! Jeg har haft Dea (#DeaMedHatten) som partner lige siden dag 1. Mange er kommet og gået. Og heldigvis kom Christina (#ChristinaKanHængeLamperOp) til. Siden har de 2 damer haft en kæmpe indflydelse på mit humør. Fået mig til at græde af grin! Få mig til at smile, når jeg hænger med mulen.<br />
Og heldigvis er der siden hen kommet rigtig mange til. Vi er en café-bande på 40 medlemmer. 40 helt igennem fantastiske mennesker. Dem slipper I heller ikke for at høre noget mere om :-)<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEvED__6cnBTJo8KaEy5COaH2pdGMaxFw4ZtmQFzw-6BD-4xVTZ7zLc8kBKK4gyTeHUM_cUogTW07S09a-preKblFJo7EPYOkvJ0mA1VublqSIWt5aQ-It0XZb4CqrcAA6COUy6SWZKTb_/s1600/thumb_IMG_6954_1024.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEvED__6cnBTJo8KaEy5COaH2pdGMaxFw4ZtmQFzw-6BD-4xVTZ7zLc8kBKK4gyTeHUM_cUogTW07S09a-preKblFJo7EPYOkvJ0mA1VublqSIWt5aQ-It0XZb4CqrcAA6COUy6SWZKTb_/s320/thumb_IMG_6954_1024.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Snart har vi haft åbent i 3 måneder. Tiden flyver afsted.<br />
<br />
Dette bliver et rodet startskud til noget, jeg endnu ikke helt ved, hvad er. Refleksioner over at være ejer af en kaffebar. At være initiativtager til et projekt for flygtninge. At skulle motivere 40 frivillige. At skulle placere sig i Aarhus' kultur og byliv.<br />
<br />
Frustrationer over et system, der ikke behøvede at behandle mennesker som skidt. Frygten for at se mit land blive til en bananstat.<br />
<br />
Jeg har så meget at sige.<br />
<br />
Så i den kommende fremtid vil der komme flere, måske lidt mere velovervejede og systematiske indlæg om det at have en kaffebar for flygtninge.<br />
<br />
Men nu skal jeg efter 3 dages intenst arbejde i Birkerød slappe fuldstændigt af på sofaen.<br />
<br />
Det var alt for denne gang.<br />
<br />
<i>- Choko</i>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-89597462473852107262016-04-18T11:11:00.000-07:002016-04-30T12:27:49.291-07:00Time is changing..Kære alle.<br />
<br />
Den trofaste læser vil bemærke, at der har været meget stille på bloggen. Mine følgere i adoptionsverdenen vil også vide, at det skyldes mit nye arbejde.<br />
<br />
I december stoppede jeg i Musikhuset Aarhus og i starten af det nye år tiltrådte jeg som Post Adoption Service Coordinator hos Danish International Adoption.<br />
<br />
Det betød også et farvel til ASU og Adoption & Samfund. Det var den sværeste beslutning, jeg har måtte træffe. Men den var god. Jeg er glad for mit arbejde.<br />
<br />
I kraft af mit arbejde ophører mit politiske arbejde med adoption. Man kan ikke sidde på begge sider af bordet. Jeg har accepteret, at min position er anerledes.<br />
<br />
Der har selvfølgelig været en fase, hvor jeg har skulle lære min nye rolle. Hvor jeg har måtte skuffe andre. Takke nej til oplæg, sige nej til spændende projekter. Lære at andre skal bruge deres stemme.<br />
<br />
Der er stadig meget at sige om international adoption. Der er stadig meget at kæmpe for. Det gør jeg nu fra en anden vinkel!<br />
<br />
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har læst med. Bloggen er blevet læst mere end 50.000 gange. Indlæggene om min biologiske mor er de mest læste. Det fortjener hun i den grad også.<br />
Jeg véd, at jeg har været med til at påvirke nogen.<br />
Et indlæg blev delt i en adoptionskritisk gruppe, og jeg blev sirligt massakreret fra ende til anden. Man har gjort det godt, når man har pisset nogen så godt og grundigt af.<br />
Min blog er blevet læst i ind - og udland. Jeg husker tydeligt, at jeg var i Tórshavn, Færøerne, hvor en adoptivmor kom hen til mig, efter jeg havde holdt tale for Nordic Adoption Council. Hun læste flittigt med, og hun synes min stemme var vigtig. Mere kan jeg ikke forlange. Flottere kompliment kan jeg ikke få.<br />
<br />
Tusind tusind tak til jer alle sammen!<br />
Jeg håber, at adoptanter, adopterede, journalister, fagpersoner - og alle kritikerne stadig vil læse med. Måske kommer jeg ikke til at skrive om adoption mere, men jeg har stadig mange ting på hjerte!<br />
<br />
<i>Og hvor efterlader det så bloggen? </i><br />
<br />
Jeg er endnu ikke afklaret, men jeg er ikke klar til at lukke den ned. Jeg har stadig noget at sige. Men om andre ting.<br />
Jeg er blevet aktiv venligboer det seneste år, og driver nu Café Venligbo - Aarhus. Måske min drivkraft og skrivelyst skal forenes her.<br />
<br />
I skal nok opdage, når der sker noget nyt :-)<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgDSE4sscFaOr0azbbKXxg4ezDIIa5bpOtqff70SPw6hpwLr4hPwKJS6q5cWKiOw2ljb9Ki-1K6w-73aVXWBkEl0ryJ9IfBuq0EIPKHG5sPOsrnEmqS8ePXTr5LLu8JZ2MGlcVuTh6kOnP/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2016-04-18+kl.+19.58.31.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgDSE4sscFaOr0azbbKXxg4ezDIIa5bpOtqff70SPw6hpwLr4hPwKJS6q5cWKiOw2ljb9Ki-1K6w-73aVXWBkEl0ryJ9IfBuq0EIPKHG5sPOsrnEmqS8ePXTr5LLu8JZ2MGlcVuTh6kOnP/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2016-04-18+kl.+19.58.31.png" width="214" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
Det her er IKKE et farvel. Det er starten på noget nyt.<br />
<br />
God aften til alle<br />
- <i>Choko</i>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-75173680949282395652015-11-10T12:25:00.000-08:002015-11-10T12:25:03.394-08:00Hvorfor hjalp jeg ikke min mor? <br />
<div>
Kære alle sammen<br />
<br />
Det er 100 år siden, jeg sidst har skrevet på min blog, men nu synes det nødvendigt at slå på tasterne igen.<br />
<br />
For lang tid siden blev jeg kontaktet af Pam (min tolk/myndighedsperson på Sri Lanka), som fortalte mig, at min mors hus var blevet ødelagt af regnskyl. Måske har jeg faktisk allerede skrevet et lille indlæg om det for noget tid siden. Det var min mors fætter, der havde kontaktet Pam, fordi det var vigtigt for dem, at jeg fik det af vide.<br />
Dengang blev jeg ked af det, men samtidig glad for, at de informerede mig. Det gør familie.<br />
<br />
For ca. en måneds tid siden bliver jeg ringet op af et udenlandsk nummer. Nummeret er ikke kodet ind på min iPhone, men landekoden var srilankansk. Det var en mand, der ringede. Han sagde, han kendte min mors fætter. Min mors fætter ringede for at spørge om penge til min mor. Når man får sådan et opkaldt, går alle alarmklokker igang. Manden siger, at det skal gå stærkt, og om jeg kan overføre dem i eftermiddag srilankansk tid. Det kan jeg ikke, siger jeg. Jeg lover, at jeg vil undersøge, om jeg kan hjælpe.<br />
Jeg spørger til, hvordan min mor har det. Han siger, at det har været svært pga. deres hus, og at hun har nogle problemer, som han ikke vil belemre mig med.<br />
Seriøst? Det er jo min mor!<br />
Desværre bliver forbindelsen brudt, og jeg står midt ude på Strøget i Aarhus og aner hverken fra eller til.<br />
<br />
Jeg ringer til min far, og vi får os en lang snak om det her. Penge ændrer jo relationen markant! Det stiller mig i den værst tænkelige situation. Måske er deres råb om hjælp reelt nok, måske forsøger de at udnytte mig. Hvem ved?<br />
Jeg ved, at begge scenarier er mulige. Jeg er helt klar over, at jeg ikke kan tage en beslutning med det samme, og jeg er brug for at høre nogle erfaringer. Jeg kaster mig derfor over de sociale medier og spørger om råd i forskellige fora, der har noget med enten Sri Lanka eller adoption at gøre.<br />
Jeg ved, at jeg ikke ved nok om den srilankanske kultur til, at jeg kan sige A eller B.<br />
<br />
Jeg får rigtig mange kommentarer om, at jeg skal passe på eller lade helt være.<br />
Nogle siger, at jeg skal gøre det. Puuuh, det er svært.<br />
Men særligt 2 kommentarer har hjulpet. Den ene skriver, at jeg skal være mit eget etiske råd. Den formulering har virkelig hjulpet mig meget! Og hvis "rådgiveren" læser med - så 1000 TAK!<br />
Den anden kommentar kom fra en srilankansk adopteret, der samtidig vidste noget om antropologi og srilankansk kultur. Hun fortalte mig lidt om, hvad der kunne ske, hvis jeg gav penge. Jeg skulle forberede mig på, at jeg ville få en "forsørger" rolle i vores relation. Alternativt skulle jeg hjælpe dem og gøre det tydeligt, at det kun var denne ene gang.<br />
Jeg syntes ikke, at jeg var sikker endnu. Jeg snakker med min psykolog om det, og vi snakker frem og tilbage. Vi snakker lidt om, at det nok var meget godt, at jeg ikke havde gjort noget endnu.<br />
Jeg begyndte faktisk at have det ok med ikke at gøre noget.<br />
<br />
Men så igår... Igår skrev min veninde fra Sri Lanka. Hun er datter af det ægtepar, som hjalp min mor under hendes graviditet. Jeg kalder hende P her.<br />
P skriver, at hendes far var blevet kontaktet af min mor. Hun skriver, at min mor har brug for hjælp. Hun skriver, at min mor jo har bedt om, at jeg hjalp hende. Og at hendes mand ikke behandler hende godt. Hun har virkelig brug for hjælp!<br />
<br />
<br />
FUCK!!!!<br />
Hvorfor fanden hjalp jeg hende ikke til at starte med?<br />
Hvorfor lod jeg min skepsis komme mig til gode?<br />
Hvorfor lod jeg mine vestlige værdier være overskyggende, når jeg ved hun kommer fra en anden kultur?<br />
Hvorfor troede jeg ikke på hendes fætter?<br />
<br />
Jeg har så mange spørgsmål, og jeg er bitter. Jeg er frustreret på mig selv over, at jeg ikke troede på min familie. De har indtil videre kun behandlet mig ligeværdigt som familie. Jeg har til gengæld behandlet dem som mindreværdige fra et fattigt land. Og jeg skammer mig! Det er min mor! Hvorfor tvivlede jeg på min mor?<br />
<br />
Jeg ved jo godt, at det er set 1000 gange før, at adoptivbørn blev kontaktet af biologisk familie, der dybest set var mere interesseret i penge end i relationen.<br />
Men jeg har fra start af mærket en følelse af samhørighed med min mor. Jeg har fra starten af altid villet gå igennem ild og vand for hende. Det vil jeg stadig.<br />
Jeg har fra dag 1 af sagt, at jeg ville gøre alt for hende. Da det så virkelig kom til stykket, blev jeg en kujon og tvivlede på hendes behov for hjælp. Det er pinligt!<br />
<br />
I weekenden skal jeg skype med min og P. Jeg glæder mig vanvittigt meget til at se dem begge to igen, denne gang kun på en skærm. Jeg har ikke set eller talt med dem i over 2 år.<br />
Jeg er også lidt nervøs.<br />
<br />
Jeg sætter nu alle sejl ind for at hjælpe min mor. Om jeg så skal rejse til Sri Lanka imorgen, så gør jeg det.<br />
<br />
<i>Dear Mom. </i><br />
<i>I miss you. </i><br />
<i>I will love you forever. </i><br />
<i>Your daughter. </i><br />
<br />
- Choko</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-34516990980866774832015-06-21T14:05:00.003-07:002015-06-21T14:05:48.896-07:00Engang var jeg dansker. Hvad er jeg nu? Kære alle<br />
<br />
Folketingsvalg 2015 er overstået. Vi skal have ny regering.<br />
<br />
Hvad skal jeg sige?<br />
<br />
Jeg skal ikke lægge skjul på min partifarve. Heller ikke selvom jeg er formand for Adoption & Samfund - Ungdom. Jeg står 100 % ved det. Før jeg gik ind i adoptionsverdenen, var jeg meget politisk aktiv.<br />
Partifarven er lyserød (<span style="color: magenta;">magenta</span>) som mine læber, når jeg går i byen!<br />
Jeg, jeg er radikal. Radikal helt ind til hjertet.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZOsVXS6cLfzC9K-K5rXHjam-V4NZhHolUBBoY636HliJdx8N_eXeU-NR53Di9VPcRQNik9XBfFfHhYPIQ6Azl42Fe8w9HaMtQ5Uhe5ZpE-Xy7JAAuYC2dwIMyoWy8ltO-szE1MCFWrcf5/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2015-06-21+kl.+22.28.50.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="317" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZOsVXS6cLfzC9K-K5rXHjam-V4NZhHolUBBoY636HliJdx8N_eXeU-NR53Di9VPcRQNik9XBfFfHhYPIQ6Azl42Fe8w9HaMtQ5Uhe5ZpE-Xy7JAAuYC2dwIMyoWy8ltO-szE1MCFWrcf5/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2015-06-21+kl.+22.28.50.png" width="320" /></a></div>
<br />
<div>
Jeg tror på, at socialliberalismen er det bedste for vores verden. Så enkelt er det. </div>
<div>
Og som I jo nok ved, så fik De Radikale ikke noget særlig godt valg denne gang. Vi blev faktisk mere end halveret, og min personlige favorit, Liv, kom dersværre ikke ind igen. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Men det er ikke engang De Radikales valgresultat, der gør mig ked af det.</div>
<div>
Nej.. På valgaftenen var jeg til valgfest med mine radikale partifæller oppe på Århus Universitet. </div>
<div>
Aldrig har jeg siddet til en fest med så sørgelig en stemning. Nogle få forsøgte at holde gejsten oppe, og ikke vise at de var påvirkede af det. Men da den første unge mand brød sammen i gråd, gik det op for mig, hvor meget det her valg egentlig betyder. For mig. For dig. For os alle. </div>
<div>
Hen mod de sidste aftentimer blev det for meget. Jo nærmere vi nåede den færdige optælling, jo mere trist blev stemningen. Omkring midnat blev det for meget for mig. Jeg var trist. </div>
<div>
Jeg tog hjem, og mens jeg ventede på bussen trillede den første tåre ned ad min kind. </div>
<div>
Da jeg kom hjem, så jeg Helles tale. Og så brød jeg sammen. Jeg hulkede. Jeg var bange. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg er bange. Bange for hvad der skal ske med vores land. Bange for at jeg skulle føle mig uvelkommen i mit eget land. Eller føle mig mere uvelkommen i mit eget land. </div>
<div>
For virkeligheden er, at jeg faktisk nogle gange ikke føler mig særlig velkommen. Folk kigger mærkeligt på mig. <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhEvmbCZCq3UQ7neW5InWuyQRLJHxGg7yIn6CPIY367kBZ1KUMU9DahDAJgION-4mYImaLf9YQKijAx-2ZPbF6Nk6xEhHbAFOeboiv-aoYjjlRRJQM9Q-XVMCqbGyx5nasH8_6a5k5tIO1e/s1600/IMG_3105.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhEvmbCZCq3UQ7neW5InWuyQRLJHxGg7yIn6CPIY367kBZ1KUMU9DahDAJgION-4mYImaLf9YQKijAx-2ZPbF6Nk6xEhHbAFOeboiv-aoYjjlRRJQM9Q-XVMCqbGyx5nasH8_6a5k5tIO1e/s320/IMG_3105.JPG" width="213" /></a></div>
</div>
<div>
Som I kan se på billedet, sætter jeg ofte mit hår op. Jeg arbejder et sted, hvor jeg skal repræsentere os udadtil. Derfor synes jeg, det er vigtigt at se pæn ud. Så når det regner, tager jeg et tørklæde om hovedet. Og jeg kan love jer for, at der bliver kigget. Så når jeg går ind i bussen, folder jeg tørklædet ned over skulderne. Ja, det lyder virkelig åndssvagt. Men jeg gør det faktisk for ikke at blive misforstået. </div>
<div>
Og det er IKKE fordi, jeg har noget imod muslimer. Jeg kan faktisk rigtig godt lide muslimer. Nogle af de mennesker, jeg holder allermest af i den her verden, er muslimer. Jeg elsker anerledes kultur, og ville nogle gange ønske at jeg hørte til der. For de forstår mig. De forstår, hvad det vil sige at være anerledes her i Danmark. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Nå, men pointen med det her er, at jeg føler mig mere anerledes, end jeg gjorde for 4-5 år siden. </div>
<div>
Der er nærmeste blodige konflikter ligemeget, hvor du tager hen i verden. </div>
<div>
I Indien behandler man kvinderne som dyr. I Mellemøsten dræber Islamisk Stat kvinder og børn, og har jaget millioner af mennesker på flugt. I Afrika gør Boko Haram det samme. </div>
<div>
I Egypten, Israel, Yemen og i Sydamerika er der diverse konflikter både af religiøs og politiske karakterer. </div>
<div>
Over 60 millioner mennesker er på flugt. Det er ca. hver. 122. person! Det er jo vanvittigt! Verden er et frygteligt sted!</div>
<div>
Men med 60 millioner mennesker på flugt er det nødvendigt med et internationalt fællesskab og ansvar. Medansvar og medmenneskelighed.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Og derfor er det så mega ærgerligt, at hver 5. dansker har stemt på DF. </div>
<div>
De sidste dage har jeg hørt mange grunde til, hvorfor folk har stemt DF. Ligefra dyrevelfærd til beskyttelse af nationalstaten. (OMG! Nationalstaten?)</div>
<div>
Faktum er bare, at DF's mærkesager - og deres krav til Lars Løkke primært handler om udlændingepolitikken. Med så mange DF'ere i Folketinget er der nu rigtig god mulighed for at lave stramninger på området. Stramninger som måske på nogle punkter er nødvendige - men vi er nødt til at hjælpe andre mennesker i nød! Vi er nødt til at være åbne. Være åbne overfor forskellighed og andre kulturer. Og det synes jeg ikke, vi er lige for tiden. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Så jeg bliver bekymret. </div>
<div>
Misforstå mig ikke. Jeg er dansk. Jeg har dansk pas, og jeg kender ikke til andet end at være dansker. Jeg er adopteret. Og det livsvilkår kan ingen tage fra mig, uanset hvor hårdt de prøver. Det er heller ikke det faktum, som bekymrer mig. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg plejede at elske det danske. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Men DF står for alt, hvad jeg ikke kan lide ved Danmark. Smålighed og mangel på tolerance. Mit værste politiske mareridt blev til virkelighed. Dansk Folkeparti kom til magten. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
DF går ikke ind for at homoseksuelle kan adoptere. Ok, skal vi tilbage til et system, hvor det kun var den hvide rige mand og hans kone, der kunne adoptere et barn for at redde det fra hungersnød? </div>
<div>
Nej vel!?!?!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Kan du følge min bekymring og frustration? </div>
<div>
20 % af DK har givet de her politikere mandat til at føre gammeldags og snæversynet politik. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det her valg peger i retningen af en mentalitet, der ikke ligefrem sprudler af forståelse og rummelighed. </div>
<div>
Og hvor bliver der så plads til lille mig?</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Ja, jeg er dansker. Men jeg er mørk. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Som du kan se på billederne, så ligner jeg en dansker. Men jeg ligner jo også en etnisk dansker. </div>
<div>
Og jeg render altså ikke rundt med et skilt på ryggen, der reklamerer for mit danske statsborgerskab! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
<b>Jeg er bange for, at vi går en mentalitet i møde, hvor der lige pludselig ikke er plads til min anerledeshed.</b></div>
<div>
<b><br /></b></div>
<div>
Jeg er bange for, at jeg skal til at forsvare mig selv. </div>
<div>
Folk jeg kender, og særligt de højreorienterede, synes jeg klynker. For det er jo ikke sådan nogle som mig, DF ikke kan lide. Men jo det er det! Det er faktisk sådan nogle mørke nogle som mig, de synes skal visiteres ved en fed grænsebom, før vi må komme ind. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Kunne jeg ikke bare kæmpe? Og råbe højt, som jeg altid har gjort? </div>
<div>
Jo, det kunne jeg måske nok. Men i torsdags føltes det ret nyttesløst. Jeg har stadig ikke fundet energien til at kæmpe imod småligheden. For jeg føler mig så fortabt. Jeg føler, at jeg har mistet alt hvad jeg elskede ved Danmark. </div>
<div>
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op. </div>
<div>
Forhåbentlig er der nogle andre, som allerede har fundet gejsten igen, og som er klar til at kæmpe. </div>
<div>
Jeg bliver det forhåbentlig også. </div>
<div>
Men ligenu føler jeg mig lidt rodløs, og overvejer seriøst om Danmark skal være det land, hvor jeg skal bo i i fremtiden. Er det virkelig det her land, som mine børn fødes i? </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg ved det virkelig ikke.. For hvad er jeg nu? </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det var alt for nu. </div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-71274519093228148782015-05-25T15:02:00.000-07:002015-05-25T15:02:09.822-07:00Meta Health & TraumebehandlingKære alle<br />
<br />
Som det sidste indlæg indikerer, så har jeg opdaget nogle chokerende ting ang. mit helbred og min sygdom.<br />
Kort tid før hele min verden ramlede sammen på Århus Sygehus, havde jeg sammen med en "kollega" indenfor adoptionsverdenen besluttet mig for at tage til et foredrag hos Gitte Retbøll om meta-medicin og traumebehandling.<br />
<br />
Det vil jeg gerne skrive lidt om.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8DeLWCB-g-ScxzqWeWNpFBQ2gVMyv_nTIrcYv66re2R_-SqDfkGYIi_CXCSTydpQaU_IwnM0J_OLHMD-kgz9bL9aFJr_hczLrMxy-QcO92C593iqWKOTYNMQ6Lk-i3-4k3iqJcWxzX6hS/s1600/images.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="130" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8DeLWCB-g-ScxzqWeWNpFBQ2gVMyv_nTIrcYv66re2R_-SqDfkGYIi_CXCSTydpQaU_IwnM0J_OLHMD-kgz9bL9aFJr_hczLrMxy-QcO92C593iqWKOTYNMQ6Lk-i3-4k3iqJcWxzX6hS/s400/images.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Først og fremmest vil jeg dog sige, at jeg normalt har en ret skeptisk tilgang til den alternative verden. Som barn har jeg fået zoneterapi, og jeg himler med øjnene, når min mor taler om meditation. Jeg vil gerne tro på naturvidenskab. Jeg synes, nogle ting virker som hokus pokus. Jeg skal se beviser for, at det virker!<br />
<br />
Men i takt med at min krop har udviklet sig i en ukontrolleret retning, har jeg været villig til at prøve alternative veje for at få det bedre.<br />
Derfor fik jeg laserakupunktur for at holde op med ryge. Og om små 3 uger kan jeg fejre, at jeg har været røgfri i et helt år! Som ryger i mere end 10 år er jeg pavestolt!<br />
Jeg går hos en fysioterapeut for tiden, som arbejder ud fra et holistisk perspektiv. Normalt ville jeg være ret skeptisk over for sådan noget, men fordi hun har sin uddannelse som fysioterapeut, er jeg mere rolig. Og hold nu op, hun er dygtig! Utrolig kompetent og fagligt dygtig. Og så gør det ikke så meget, at hun ordinerer en masse kosttilskud og sætter nåle i øret på mig! <i>(Ja mig, der har fobi for de små tingester! Puuuh, der bliver rykket grænser!)</i><br />
Nå, men hun hjælper mig med at få renset kroppen for medicinrester. Hun kunne allerede ved første møde konkluderer, at min krop svulmer op og får den der tøndeform, fordi resterne af binyrebarkhormonen og alt det andet medicin, jeg har fået, hober sig op i min krop. Det giver jo ret god mening, eftersom at jeg præcis for et år siden blev indlagt med grus i urinvejene og påvirkede nyrer. Min krop kan ikke længere følge med.<br />
<br />
Nå, men det var jo egentlig meta-sundhed det skulle handle om.<br />
Så jeg sidder til det her bestyrelsesmøde i Malling, og min kollega foreslår det her foredrag med Gitte. Gitte er læge og har mere end 25 års erfaring i psykiatrien og med børn. Hun arbejder i dag med meta-sundhed. Det er ret kompliceret, og jeg forstod nok kun en brøkdel af foredraget. (Det var meget normalt, sagde hun i øvrigt!)<br />
Jeg vil dog alligevel forsøge at gengive de vigtigste pointer, fordi jeg synes, det gav ufattelig meget mening i forhold til nogle af de udfordringer, vi adopterede kan slås med.<br />
<br />
Det første Gitte taler om, er sammenhængen mellem traumer og vores fysik. Sammenhængen findes ikke i de objektive traumer, men i de subjektive traumer. For mennesker er forskellige. Det er forskellige ting, der bliver traumatiske for os. Et traume opstår, når belastningen bliver for stor for os. Børn rammes nemmere af traumer, fordi de ikke håndterer belastning ligeså godt som voksne. Det giver jo egentlig ret god mening. Det er vel derfor, voksne skal passe på børn?<br />
<br />
Traumerne kan have forskellige tema, som giver forskellige organforandringer. Sammenhængen mellem tema og organforandring kommer jeg ind på lige om lidt - og det er super vigtigt!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_ZbVCHRn-CUsAA4cuKmn_5CqJk-uHXXN19ZdW7EYPOMTDb-Mol3hUwflkU2PH7T2XLw1OoByGfoeodTBbIgTWqOG1THMwIFp8MKoM-3T4w9fJLar_yfp3CRcR5eoz4PFFEKUcHa5KSvnn/s1600/2phases11.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_ZbVCHRn-CUsAA4cuKmn_5CqJk-uHXXN19ZdW7EYPOMTDb-Mol3hUwflkU2PH7T2XLw1OoByGfoeodTBbIgTWqOG1THMwIFp8MKoM-3T4w9fJLar_yfp3CRcR5eoz4PFFEKUcHa5KSvnn/s320/2phases11.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Som figuren ovenfor viser, har vi med 2 faser at gøre. En stressfase og en reparationsfase. Og de to faser bliver "trigget" af forskellige faktorer. Man skal igennem begge faser for at nå til helbredelse. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Imens Gitte stod og fortalte om meta-sundhed, opstod der en masse spørgsmål i mit hovede, og jeg blev faktisk fysisk påvirket af det. Det lyder fuldstændig vanvittigt! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg spurgte hende på et tidspunkt, om et barn godt kan opleve et traume, før det bliver født; altså hvis moren oplever noget traumatisk. Det kan det godt. Traumer kan godt overføres gennem generationer. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg tænkte med det samme på mig selv og min historie. Gitte brugte både sig selv som eksempel og nogle af de førende læger indenfor meta området, som havde sluppet af med deres kræftdiagnoser og gigt osv. Jeg vil dog ikke bruge dem som eksempel, jeg synes, at mit eget eksempel er bedre at bruge i en adoptionrelateret kontekst. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det håber jeg, I kan se meningen med! :-)</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvis jeg lige skal vende tilbage til figuren hurtigt, så går man fra stressfasen til reparationsfasen ved én af følgende 2 løsninger. En solution, som er en praktisk løsning. Eller det de kalder en soulution, som er den følelsesmæssige løsning. Herefter bevæger man sig videre til næste fase. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det som er ret sejt, og fik mig til at tro på det her, er sammenhængen mellem en påvirkning af hjernen, et organ og ens følelsesapparat. Det hænger sammen! Hvis man arbejder med det følelsesmæssige, kan man reducere hele processen. (Her så jeg en sammenhæng mellem mit helbred og min adoptionshistorie. Efter 20 års sygdom - og et traume for 23 år siden, er jeg begyndt at arbejde virkelig intensivt med mig selv for nogle år siden. Og min krop reagerer på det!) Gitte fortalte, at hun testede sig selv, da hun fik en svulst. Hun tog en CT scanning af sin hjerne, og kunne se en forandring i et område i hjernen, hvor hun kunne se en sammenhæng mellem følelserne og traumet! Det synes jeg er sejt! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg håber, I er med så langt. For nu bliver det endnu mere kompliceret. Og lidt nørdet. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men for at forstå traumernes temaer og sammenhængen til organerne, skal man kende embryologien bag mennesket. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Et af fosterstadierne kaldes for gastrula, hvor der dannes en kimskive. Den kimskrive består af 3 kimlag. De 3 kimlag danner forståelsen for sammenhængen mellem traume og organforandring! Så følg nu godt med :-) </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det inderste lag kaldes for <b>endoderm</b>. Det er herfra hjernestammen dannes samt de indre organer, lunger og fordøjelsen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det midterste lag hedder <b>mesoderm</b>. Det deles i 2 lag. Herfra dannes lillehjernen og storhjernemarven, blod, muskler og knogler. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det yderste lag hedder <b>ektoderm</b>. Herfra dannes storhjernebarken (Det mange kender som cortex), overhud og nervecellerne. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
For at kunne sætte organforandringerne ind i en kontekst, skal temaerne knyttes på. De kan ydermere kategoriseres udfra typer af infektioner. OBS: Jeg er ikke læge, så jeg bruger nok ikke de helt korrekte termer. Men det var sådan her, det gav mening for mig. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Endoderm: Overlevelse. Svampeinfektioner</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Mesoderm: Selvværd, beskyttelse og reproduktion. Bakterielle infektioner</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Ektoderm: Adskillelse. Virusinfektioner</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Da Gitte guidede os igennem embryologien, gik der et lys op for mig. Ja, det hænger sammen. Nu er jeg måske et skridt nærmere en forståelse af, hvorfor jeg har det her dårlige helbred med de særdeles dårlige lunger! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Så hvis jeg skal koble min egen historie sammen med meta-sundhed, så oplevede jeg meget tidligt i mit liv et traume. Et traume, jeg ikke engang vidste, var traumatisk for mig. Dem som har fulgt mig i længere tid ved, at jeg overhovedet ikke har et problem med at være adopteret. Jeg har det rigtig godt med at være adopteret, trods det er et livsvilkår, der kan give nogle eksistentielle problemer og meget andet rod. Men jeg har aldrig oplevet det som traumatiserende! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men måske var det alligevel ret traumatiserende for en 49 dage gammel baby at blive taget fra sin mor. (Ja ok, det lyder jo faktisk meget logisk!)</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
At blive forladt hænger naturligvis sammen med overlevelse. Hvis der er noget, jeg kan, så er det at overleve! Min overlevelsesmekanisme er utrolig stærk, og det ser jeg hos de fleste adopterede. Vi kan godt klare os selv! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Svampeinfektionerne passer også meget godt på mig. Ja ad, det er lidt klamt at læse - og bestemt ikke særlig lækkert at skrive om. Men jeg har lovet mig selv og andre at være 100 % ærlig. Også når det gør ondt eller er upassende! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Som en følge af min medicin har jeg fået en tendens til at svede helt ekstremt! Jeg har endda gået til udredning for det, fordi min læge ikke kunne gennemskue at det hang sammen med medicin. Åhh.. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nå, men fordi min krop er så dårlig til at komme af med varmen, er min krop et perfekt sted for svampeinfektioner. Og mit ene præparat har også svampeinfektioner som bevirkninger. Ej, det lyder virkelig klamt. Det er det også, men rolig.. Jeg er ikke en omvandrende svampeinfektion ;-) Det kureres meget nemt, men er naturligvis ikke særlig sjovt at have. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nå tilbage til meta-sundhed! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der er også 2 stadier eller faser i forhold til celleforandringen. Enten er der celledannelse eller cellenedbrydning. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvis man har symptomer i stressfasen, altså celledannelse, vil man opleve cellenedbrydning i reparationsfasen. Det hænger sammen med det inderste lag, endoderm! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Omvendt for symptomer i reparationsfasen, vil man have celledannelse der, og cellenedbrydning i stressfasen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvor befinder jeg mig så selv i det her komplicerede virvar af embryologi, termer og følelser? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jo... Jeg tror, jeg har gået rundt i stressfasen i 20 år. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg ved ikke, hvad der triggede min sygdom, da jeg var knapt 4. Men det ville ikke undre mig, om der var en sammenhæng til min adoption og noget med forladthed. Min sygdom går kort sagt ud på, at jeg har en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Altså der er nogle celler, som ikke skal være der.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I 2012 begyndte jeg at arbejde med min egen adoption. Jeg nåede en soulution, da jeg mødte min biologiske mor i Colombo. Jeg fik ikke bearbejdet mit traume helt. Det har jeg stadig ikke. Men jeg er i hvert fald kommet et godt stykke af vejen. Jeg tror, jeg befinder mig i reparationsfasen lige nu. Det sidste år har min krop reageret meget hårdt. Men min lungekapacitet er steget 10 %! Det vil altså sige, at jeg får det bedre. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg er overhovedet ikke rask endnu. Jeg forudser mange år, hvor jeg skal kæmpe endnu. Kæmpe for at blive rask. Men jeg håber på, at jeg når dertil! Og jeg håber på, at det kan gå endnu hurtigere, nu hvor jeg måske har fundet forklaringen på, hvorfor jeg er så hårdt ramt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det er ikke fordi, jeg nu har set lyset og er blevet frelst. Overhovedet! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men jeg synes, det er en spændende måde at anskue vores ve og vel på. Sammenhængen mellem det fysiske og mentale. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg synes også, det er mega interessant i forhold til adoptionsverdenen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvad adopterede ikke døjer med at laktoseintolanser, eksem osv. Det kunne være enormt fedt, hvis man kunne få noget mere forskning omkring det her emne og få knyttet nogle adoptionsrelaterede tematikker indover. Gad vide om vi kunne blive klogere? Gad vide om, vi kunne spare os selv for nogle sygdomme, hvis vi får arbejdet med vores traumer? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Gad vide om, PAS ordningen kunne kombineres med meta-sundhed?</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Årh, det sætter gang i mange spørgsmål. Jeg kan jo ikke selv svare på dem. Det kommer jeg nok heller ikke til. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men det er i hvert fald et spændende emne! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nu er det over midnat. Jeg må hellere hoppe under dynen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
- Choko</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-57616365728685448202015-05-03T06:31:00.001-07:002015-05-03T06:31:23.520-07:00FejlbehandlingKære alle<br />
<br />
Efter MANGE måneders pause er det vidst på sin plads at komme med et indlæg.<br />
<br />
Det er på mange måder en rigtig svær tid lige nu.<br />
Normalt skriver jeg indlæg om adoption. Og der er nok at tage fat på. Der sker så mange ting i adoptionsverdenen, som jeg gerne vil skrive om.<br />
<br />
Men lige nu fylder helt andre ting i mit liv.<br />
<br />
I den sidste tid har jeg bare fået nok! Nok af at være så syg, at tage ukontrolleret meget på i vægt, at være ked af min krop. Jeg fik simpelthen nok af at have følelsen af at leve et liv, som jeg ikke selv har kontrol over.<br />
Jeg havde faktisk besluttet mig for en ret drastisk ting, et kirurgisk indgreb, som jeg lige nu vil holde for mig selv. Men indgrebet skulle være et led i en proces, hvor jeg skulle få glæde og selvtilliden tilbage.<br />
Det er dog sat lidt på standby lige nu. For i forrige uge var jeg på hospitalet til min ugentlige vaccination. (Et langt og sejt forløb, der blandt andet har gjort, at jeg intet overskud havde i min hverdag.) Efter vaccinationen skal jeg til kontrol med min astma og tale med en overlæge.<br />
For at gøre historien kort, kopierer jeg min facebook status fra sidste torsdag ind.<br />
<br />
Den kommer her:<br />
<br />
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px;">
<i>"Har i dag været på hospitalet, og havde forberedt mig på at råbe. Råbe højt! For et par dage siden kedede jeg, og googlede derfor for sjovs skyld min medicin og de dertilhørende birvirkninger. Hold da kæft, hvor blev jeg chokeret, da jeg læste dem! Alle de ting, som har gjort mig ked af det de sidste 5 år.. alle de ting, som jeg troede var min fejl. Mig der var noget galt med... Det var bivirkninger! En liste så lang. Jeg blev enormt vred over, at jeg tilfældigt skulle opdage det. Hvorfor har ingen læge oplyst mig om det her? Jeg har immervæk været syg i 20 år! Så jeg havde forberedt mig godt til det ugentlige sygehusbesøg i dag. Jeg kommer ind til overlægen, og han lægger ud med at sige, at han synes, jeg skal have mere binyrebarkhormon, fordi min krop ikke tager vaccinerne så pænt. Det var bare for meget, og jeg brød fuldstændig sammen. Jeg hulkede, og jeg overvejede faktisk at forlade lokalet. Men jeg får udtrykt min bekymring, og vi får snakket tingene igennem. Min medicinhistorie og bivirkninger. Han kan hurtigt fortælle mig, at jeg er blevet fejlbehandlet i ca. 20 år med en kombination af præparater, som er helt forkerte sammen.<br />Overlægen spørger, hvor jeg kommer fra. Jeg fortæller, at jeg er adopteret fra Sri Lanka. Han spørger, om jeg er laktoseintolerant. Det ved jeg da ikke?<br />Han kigger mine tidligere prøver igennem, og kan lynhurtigt se, at de biokemiske prøver er vildt mangelfulde - ja faktisk ikkeeksisterende! (Rimelig skræmmende!)<br />Han spørger mig, om hvornår jeg sidst har fået en knoglescanning.<br />Øh aldrig!? </i></div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
<i>Jeg er rystet helt ind til benet. Jeg er rystet over, at jeg er blevet fejlbehandlet. Jeg er ked af, at jeg har brugt så mange år på at kritisere mig selv, sætte spørgsmålstegn ved min tilstand og så bilde mig selv ind, at det bare er sådan, tingene er! Jeg skulle have lyttet til mig selv. Tænk at man som patient selv skal vide mere end lægen.<br />Jeg er rystet over, at MANGE læger har pumpet mig med binyrebarkhormon gennem meget lang tid uden at fortælle mig, at mine knogler kan knække. </i></div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
<i>Men jeg er allermest ked af, at samtlige læger ikke har taget mig seriøst, når jeg har forsøgt at få hjælp til min vægt, fordi jeg følte, at jeg ikke kunne kontrollere den. Det fik jeg svar på i dag. Min massive vægtforøgning skyldes IKKE mig eller mine spisevaner. Det skyldes den lortemedicin, jeg skal have for at blive bare mere end 40 år gammel. </i></div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
<i>Men hvor er jeg lettet, lykkelig og mega glad for, at jeg mødte en kompetent overlæge for første gang i MEGET lang tid. Som tog sig tid til at lytte til mig og tage mig seriøst.<br />Jeg er glad for, at han nu vil teste mine antistoffer og faktisk systematisk undersøge mig. Og jeg er dæleme glad for den knoglescanning, han har beordret.<br />Men jeg er allermest glad for, at han sagde: "Vi to skal snakke sammen, inden jeg er færdig på afdelingen. Jeg følger op på det her."</i></div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
<i>Åhh han er dagens mand i en valgfri sovs! </i></div>
<div style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-bottom: 6px; margin-top: 6px;">
<i>Og hvorfor skriver jeg det her?<br />Vil jeg gerne have opmærksomhed? Nej.. og ja. Jeg håber, den her historie kan hjælpe andre til at undgå fejlbehandling ligesom mig.<br />Og så håber jeg, at min omgangskreds får en brøkdel mere forståelse for, hvorfor jeg har haft det svært de sidste 5 år. Hvorfor jeg pustede op som en anden ballon, og blev mere og mere ked af, hvordan jeg ser ud. Hvorfor jeg har gået så meget på sygehuset, og hvorfor sygdom fylder så meget i mit liv. Er det ikke lidt hypokonderagtigt og lidt sippet? Nej. Det er reelt nok. </i></div>
<div style="color: #141823; display: inline; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-top: 6px;">
<i>Nu starter jeg en ny behandling, og med tiden (og med hjælp fra min fys) skal jeg have renset kroppen for 20 års brug af stærk (og forkert) medicin. Det tager tid, men for første gang i meget lang tid, kan jeg se lys for enden af tunnellen. Der ér faktisk håb.<br />Det er rart."</i></div>
<div>
<div style="color: #141823; display: inline; font-family: helvetica, arial, 'lucida grande', sans-serif; font-size: 14px; line-height: 19px; margin-top: 6px;">
<i><br /></i></div>
</div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Der er nu gået ca. 10 dage, og jeg er stadig rystet. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg er vred. Jeg er faktisk pissevred! </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg har nok aldrig været så vred før. Jeg har virkelig svært ved at rumme alle de følelser. Det resulterede i, at jeg brød sammen under min søsters koncert på VoxHall for et par dage siden. Hun så det ikke. Men mine forældre måtte holde mig, mens jeg rystede og græd. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg er gal over, at man kan gamble sådan med andre menneskers liv. Det er jo mit liv for fanden! Jeg er gal over, at lægerne sådan uden videre ordinerer medicin til folk uden at have et overblik over patienten. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg har forsøgt at holde hovedet koldt og have styr på min medicin. Men jeg er jo ikke lægen. Jeg har en kronisk lungesygdom, jeg er nødt til at stole på fagpersonerne, hvis jeg vil leve. Og det vil jeg faktisk ret gerne! </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg er et eller andet sted også lidt lettet. Lettet over, at jeg faktisk kan få det bedre. At alle de her ting, som jeg har hadet ved mig selv, bare er bivirkninger. Og de kan forsvinde igen med noget hjælp. Men så vender vreden tilbage. Jeg kunne have undgået de her bivirkninger! Jeg kunne have sparet mig selv for 5 års massiv selvkritik fra morgen til aften, 5 år med dårlig selvtillid. Før i tiden manglede jeg ikke selvtillid overhovedet. Det gør jeg nu. Jeg kunne have sluppet for at tage 30 kilo på. 30 kilo! Det er altså halvdelen af mange af mine veninder. Det er jo vanvittigt. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg har sindssygt svært ved at rumme det her. Sker det virkelig for mig? Ja, det gør det.. Det er mega svært at skulle omstille sig sådan. Jeg kan slet ikke huske, at jeg ikke har været syg. Det er svært at forstå, at mit liv måske ikke skal være fyldt med medicin og hospitaler. Ok, jeg er stadig syg - og det vil jeg altid være. Men jeg er blevet endnu mere syg grundet den medicin, der skulle hjælpe mine lunger. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;"><br /></span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Synes du også, det her lyder totalt grotesk - og faktisk lidt uvirkeligt?</span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Velkommen til min verden. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;"><br /></span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg har svært ved at forstå, at det her faktisk sker for mig. Jeg har rigtig meget brug for at få placeret noget skyld og noget ansvar. Hos nogle andre. Jeg føler mig svigtet. Som patient og som Ina. Jeg føler mig røvrendt. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Derfor har jeg besluttet mig for at søge om erstatning. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">20 års fejlbehandling og 5 års massivt indtag af ordineret binyrebarkhormon er IKKE okay. Det her er ikke bare lægefejl og sjuskeri. Det er meget mere end det. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;"><br /></span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg har vrede nok til de næste mange år af mit liv. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer mig over det. Nogensinde. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Erstatningssager skulle angiveligt være sindssygt hårde og energislugende. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Men jeg gør det. Jeg gør det ikke for pengene. Selvom det kunne være rart at give mine forældre en ordentlig slat penge for alle de gange de har måttet - og stadig må betale for min medicin. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Vi snakker ikke bare titusinder af kroner, men hundredetusinder af kroner. Som jeg naturligvis ikke selv havde som studerende. SU Styrelsen ville ikke give mig handicaptillæg dengang. Så mine forældre trådte til. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Det kommer sygehuset til at betale for. Selvom jeg ikke gør det for pengene. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg gør det, fordi der skal placeres et ansvar. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Jeg skal have ro i sjælen igen. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;"><br /></span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">Puha, det er hårdt at skrive om. </span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;"><br /></span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;">God weekend til alle.</span></span></div>
<div>
<span style="color: #141823; font-family: helvetica, arial, lucida grande, sans-serif;"><span style="font-size: 14px; line-height: 19px;"><i>Choko</i></span></span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-59490537697945160312014-07-20T15:21:00.001-07:002014-08-04T13:10:32.133-07:00Det usagte.Kære alle sammen.<br />
<br />
Det her indlæg har jeg kæmpet med i meget lang tid. Jeg har gået og reflekteret over, hvordan det skulle skrives. For det er ikke nemt at skrive. Det gør faktisk ret ondt. Men jeg synes, det er vigtigt at få vist en anden side af den ellers så rosenrøde genforening mellem mor og barn.<br />
<br />
Hele Danmark kender nok til Sporløs, tyskerne til Vermisst - ja der findes rigtig mange programmer hele verden over, hvor programdeltagerne søger efter savnede familiemedlemmer.<br />
<br />
Jeg har tit fulgt med i Sporløs. Flere af mine venner har deltaget i programmet, og jeg har også selv overvejet det. Ja, jeg havde endda udfyldt deres ansøgningsblanket. Vi ser ofte et glædeligt møde mellem mor og barn. Vi ser en masse følelser, som har været fortrængt i mange år, få frit løb. Vi ser en kærlig familie, der tager imod barnet med åbne arme.<br />
<br />
Sådan troede jeg også, det ville blive, da jeg skulle møde min mor sidste år.<br />
Det blev det ikke. Mødet med min mor var fantastisk - men da jeg kom hjem var tingene knapt så rosenrøde. Jeg fik ikke mødt hele min familie, selvom jeg gerne ville. Jeg fik ikke engang set et billede af mine søstre, og jeg kommer nok heller aldrig til det.<br />
<br />
Da der var gået 4 måneder efter rejsen til Sri Lanka, skulle jeg vaccineres den sidste gang hos lægen mod hepatitis. Og der gik det op for mig, at der allerede var gået så lang tid - og at jeg savnede min mor helt vanvittigt.<br />
Det gjorde også meget mere ondt, end jeg havde troet. Inden jeg rejste til Sri Lanka var jeg jo udemærket klar over, at den her rejse ville forandre mit liv for ALTID. Men jeg vidste ikke, at den skulle tage mig igennem en sorgperiode.<br />
Jeg har måtte sørge over, at jeg aldrig får det forhold til min mor, som jeg gerne vil have. Det gør så ubeskriveligt ondt, at omstændighederne ikke giver mig mulighed for at få et forhold til min mor, som jeg så gerne vil have et forhold til. Jeg elsker hende! Vi hører sammen, og det kunne jeg mærke allerede i samme øjeblik, da hun trådte ind ad døren på hotelværelset i Colombo. Men sprogbarrieren og al det hemmelighedskræmmeri komplicerer tingene.<br />
<br />
Det er som at stjæle slik fra et barn - på juleaftensdag! Det er uretfærdigt! Jeg fik lige snust til følelsen af at have en dyb connection med min mor. Og så blev den taget fra mig. Jeg kan slet ikke finde ord, der kan forklare, hvordan det føles - og hvor svært det er.<br />
Jeg har haft rigtig svært ved at acceptere tingene. Selvom mit hoved godt kan forstå, at min mor ikke kan fortælle sandheden til familien, selvom hun sikkert gerne vil, så kan mit hjerte ganske enkelt ikke acceptere det.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1qzXflgCEQMRmhXA_m79OXko9woiy0hGJocpCS4ZT4bf85yzIswwZS-VEcutn7BxVuu4Sbc7xjJmba2wa3XuL9giBNMysXoUG-NYC6d8oxDMqMaJRuPRG1hBcTOvalyr8aiS9WhJQPTej/s1600/adoption+is+redemption.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1qzXflgCEQMRmhXA_m79OXko9woiy0hGJocpCS4ZT4bf85yzIswwZS-VEcutn7BxVuu4Sbc7xjJmba2wa3XuL9giBNMysXoUG-NYC6d8oxDMqMaJRuPRG1hBcTOvalyr8aiS9WhJQPTej/s1600/adoption+is+redemption.jpg" height="232" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg har haft svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke også fik et "Sporløs-moment", hvor familien stod med åbne arme. Jeg har haft meget svært ved at acceptere, at jeg ikke kunne være lillesøster - og moster. Jeg ELSKER jo børn, og mit hjerte knuses sådan, fordi jeg ikke kan være der for min lille niece. </div>
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
Hvorfor gør det så ondt? Jeg kender jo ikke de her mennesker? Jeg har delt 9 timer med min mor. Hun har jo ikke været der gennem min opvækst. Hun var der jo ikke, når livet gjorde ondt, når jeg lå på hospitalet, eller da jeg havde en depression. Korrekt, men hun gav mig livet. Og hun gav mig ovenikøbet en chance mere i livet ved at adoptere mig bort. Jeg er hende dybt taknemmelig (Selvom det jo nærmest er forbudt at sige nogle gange i adoptionsverdenen!) </div>
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
En anden faktor er naturligvis, at mit forhold til min mor herhjemme heller ikke altid har været verdens bedste. Jeg vil ikke gå i detaljer, for jeg vil gerne holde vores forhold så privat som muligt - men jeg vil blot nævne, at vores skræntende forhold naturligvis også har en betydning, for det har affødt et behov for en tilknytning til en anden … og her havde min biologiske mor været et oplagt, men urealistisk valg. Og derfor har det gjort dobbelt så ondt. </div>
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg står med to forhold til to mødre, og ingen af dem er, som jeg gerne ville have dem. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdo87JjRGZQ93yxejBns3fp4NK19pZ4nPktDx41RU3tYROOrMeKQK-X8SIjPrlW3DLrvJvji77cTiHxErEwW3b2hThzOU9MiM9nLlGA6CCsYeUyZKZO1BqGDE9H4uMEsSawOnMlOcyUTtA/s1600/already+in+my+heart.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdo87JjRGZQ93yxejBns3fp4NK19pZ4nPktDx41RU3tYROOrMeKQK-X8SIjPrlW3DLrvJvji77cTiHxErEwW3b2hThzOU9MiM9nLlGA6CCsYeUyZKZO1BqGDE9H4uMEsSawOnMlOcyUTtA/s1600/already+in+my+heart.jpg" /></a><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der er næsten gået et år. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Tiden er fløjet afsted - og så alligevel ikke. Det er så lang tid siden, jeg har set min mor. Jeg savner hende hver dag. Tanken om, at jeg skal leve sådan her resten af mit liv, er næsten ubærligt. Men tiden heler alle sår, og en dag lærer jeg vel at leve med disse omstændigheder. Det er jo endnu et vilkår. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvorfor har jeg valgt at skrive om det her? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Fordi min formodning er, at de fleste tror, det foregår som vi ser det i Sporløs. Det gjorde jeg jo selv! Men der er så meget mere, så mange nuancer, som vi ikke ser i Sporløs. Og det synes jeg er vigtigt at få frem. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Med min egen erfaring i bagagen, kan jeg godt undre mig over, at nogle aktører i adoptionsdebatten taler så uproblematisk positivt om de her genforeninger. Hvor er garantien for, at en genforening får en lykkelig slutning? Den findes da ikke! Derfor mener jeg også, det er enormt vigtigt, at vi får talt om de her møder på både godt og ondt. For de kan gøre så ubærligt ondt. Ligeledes synes jeg også, at min erfaring har affødt en ny skepsis overfor åbne adoptioner. Jeg ved godt, der er mange forskellige måder og definitioner af åbne adoptioner, men i de tilfælde hvor kontakten mellem mor og barn er direkte, er jeg i hvert fald blevet mere skeptisk. Jeg er klar over, at min egen historie ikke er repræsentativ for alle historier og genforeninger - det ville være rigtig ærgerligt! Dog afspejler min historie én af de utallige nuancer. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg håber, at det giver lidt stof til eftertanke hos adoptivforældre og adopterede - og alle andre, som måtte have interesse for adoption. Det er ikke nødvendigt så rosenrødt, som vi går og tror. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Tiden efter et møde med de biologiske forældre er ikke nødvendigvis særlig rar. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg ville naturligvis ikke have undværet mødet med min mor, men det har givet mig flere ting at slås med, end jeg havde inden mødet. Der var jeg ret afklaret med min adoption. Nu står jeg tilbage med et savn. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af det? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Savnet skal jeg leve med resten af mine dage. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Det blev alt for nu. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>- Choko</i></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-49984589594157614772014-05-11T09:56:00.003-07:002014-05-11T09:58:46.804-07:00Venteposition...Kære alle sammen<br />
<br />
Indlæggene kommer efterhånden noget mere sporadisk, end de gjorde før i tiden. Jeg er ganske enkelt mere presset nu. Lige for tiden sidder jeg og skriver min bachelor. Ugen inden jeg oprindeligt skulle have afleveret, blev jeg indlagt på Århus Sygehus. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har utallige skavanker og sygdomme, og det koster bare et par indlæggelser en gang imellem. Det var dog rimelig uheldigt, at jeg skulle blive syg lige inden, min BA skulle afleveres, så jeg har fået 3 uger ekstra.<br />
Det betyder, at jeg skal aflevere om knap 14 dage.<br />
<br />
Siden sidst er der sket rigtig meget. Både herhjemme og på adoptionsfronten.<br />
Jeg har blandt andet været til mit første kurdiske bryllup. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg er så glad på brudeparrets vegne. De er nogle dejlige mennesker!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5-3U_jcBohJMIvDLe7gpUA0jpAczMoJ10UU-Rl4xBhHB4a3el-JYZ0O90BghaxayTmHlAV38YyYO0WOXZKtL8kgugupnAcb2Y1KQo5glFEydrbLngttG9wr5pCFJtRax8yicCya5zUN7a/s1600/IMG_2409.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5-3U_jcBohJMIvDLe7gpUA0jpAczMoJ10UU-Rl4xBhHB4a3el-JYZ0O90BghaxayTmHlAV38YyYO0WOXZKtL8kgugupnAcb2Y1KQo5glFEydrbLngttG9wr5pCFJtRax8yicCya5zUN7a/s1600/IMG_2409.jpg" height="320" width="240" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
På adoptionsfronten er der også sket virkelig meget den seneste tid! AC Børnehjælp fik varslet en suspendering, og har sat en genopretningsplan igang. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad der vil ske det næste stykke tid. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi går og venter på ministerens helhedsanalyse, som er lovet færdig inden sommerferien. Det eneste, man ved lige nu er, at man inddrager nogle adopterede, som er kommet til DK i nogle bestemte årstal. Mere ved vi ikke. Det er meget frustrerende. Jeg håber, helhedsanalysen kommer til tiden, men jeg bliver ikke overrasket, hvis den bliver forsinket. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg havde fornøjelsen af at deltage i Nordic Adoption Councils Chairpersons' Conference i Stockholm for ca. 3 uger siden. Det var endnu en gang en kæmpe fornøjelse at deltage i et NAC møde. Det er altid så inspirerende at møde ens udenlandske kolleger. Jeg blev enormt inspireret denne gang, både af svenskernes mediehåndtering, af måden islændingene havde lagt pres på deres myndigheder, de bundsolide og gamle erfaringer hos nordmændene, og ikke mindst mine finske kollegers høje etik og moral og reflektionsniveau. Det var ganske enkelt fantastisk. Og det er nogle fantastiske mennesker! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Alle lande kunne fortælle om nedgang i antallet af børn, som blev formidlet. Men kun i Danmark befinder man sig i en dyb og eksistentiel krise! Så det var faktisk en anelse hårdt at repræsentere Danmark. I Danmark er vi også det eneste land, hvor samarbejdet er minimalt. Det var meget inspirerende at høre de andre fortælle om, hvordan de arbejder tæt sammen. Det er på tide, at vi tænker nyt i Danmark. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Og når jeg siger nyt, så mener jeg ikke nødvendigvis mere kritisk. Selvfølgelig skal vi i kampen for at blive bedre, være mere kritiske overfor de sociale, kulturelle og kommercielle problemer - men vi skal stadig arbejde FOR adoption som en måde at være familie på. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Adoption er stadig en god familieform! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg tror, vi kan blive meget bedre, hvis vi kigger både indad og udad. Indad for at se, hvor vores indre grænser er. Hvor meget kan vi gå med til? Hvilken etik og moral skal vi konstant arbejde med? (En høj én, naturligvis!!!!)</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men vi bør også kigge ud ad. Kigge på vores gode venner i Norden. Dem kan vi lære rigtig meget af. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi står lige nu i en brydningstid, hvor alt kan ske. </div>
Jeg er meget spændt på, hvad der sker de kommende måneder. Jeg er spændt på, om de danske politikere giver op, og afskaffer international adoption fuldstændigt, eller om de lader det forstætte - måske under et nyt system?<br />
Det håber jeg ! Jeg håber, adoption fortsat vil være muligt i fremtiden - og jeg håber, man fortsat lader private organisationer tage sig af dele af opgaverne. Jeg tør ikke tænke på et statsligt formidlingsapparat. Jeg kan ikke se det positive ved det, beklager! Jeg vil hellere holde det i det private.<br />
<br />
Midt i den her krise - og venteposition, har jeg brugt meget tid på at reflektere over, hvad det egentlig er, jeg arbejder for.<br />
Kernen er <u><b>børnene!</b></u> Jeg arbejder med adoption, fordi der findes millioner af børn ude i verdenen, som har brug for en eller forældre. Som har brug for kærlighed. Eller en barndom.<br />
Alle børn har krav på familie.<br />
Det er dét, jeg arbejder for! Og de skal have en stemme - også når de er blevet unge og voksne.<br />
<br />
Nu må jeg hellere vende tilbage til min bachelor. Det blev alt for denne gang!<br />
<br />
-<i> Choko</i>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-60735154086706250912014-02-24T07:30:00.004-08:002014-02-24T07:30:58.862-08:00BørnehjemsturismeKære alle sammen<br />
<br />
I disse dage tager jeg mig godt nok til hovedet. Mange gange. Medierne skriver om zoofilisme (sex med dyr) og om børnehjemsturisme, hvor den rige hvide mand eller dame bestiller en chartertur, hvor et besøg på børnehjem er inkluderet.<br />
<br />
Det er ikke alene klamt, men så dybt forkasteligt! Hvad tænker folk på ?<br />
<br />
Ja, det er da rigtigt smart at vise flere sider af et land, og ikke kun alt det turistede. Det er da fint nok at give turisterne et nuanceret billede, men havde det behøvet at være et børnehjem, de skulle se? Og ja, det er da måske også en smart måde for børnehjemmet at indsamle penge på, men hvad men børnenes ve og vel!?<br />
<br />
Set i et adoptionsrelateret perspektiv, så skal vi finde en måde at finansiere børnehjemmene på. Ressourcerne er få, og som det ser ud lige nu, så svinder antallet af adoptivbørn, og må derfor teoretisk set give børnehjemmene nogle udfordringer, både pladsmæssigt og økonomisk. Men er børnehjemsturisme den rigtig løsning? <b>Nej, det tror jeg ikke! </b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji_Zj6fztsJuO069S7NEPwx0XxOsJeulw9bgUXM1BapQvFYAe_2gXLCDwSNDHJ864H5KcDMNog1PkBZwwqj93Wu7NmSdfW5R6mOFTNdevf0tKWrHQJmRr71yhBeaE0B-AZh6eP6m__dYUK/s1600/b%C3%B8rnehjem.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji_Zj6fztsJuO069S7NEPwx0XxOsJeulw9bgUXM1BapQvFYAe_2gXLCDwSNDHJ864H5KcDMNog1PkBZwwqj93Wu7NmSdfW5R6mOFTNdevf0tKWrHQJmRr71yhBeaE0B-AZh6eP6m__dYUK/s1600/b%C3%B8rnehjem.jpg" height="213" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
Åh, hvor jeg væmmes. Jeg får det så dårligt, når jeg tænker på det. Billederne i mit hoved er så sørgelige. Jeg kan lige se for mig, hvordan danske turister sammen med en guide kører ud og besøger et børnehjem, hvor alle ungerne er blevet beordret til at smile og se søde ud. Så skal børnene danse og spille for deres gæster. Det hele er så opstillet, men skal samtidig være et forsøg på at vise nuancerne. Men nuancerne bliver jo skjult, fordi det bliver så opstillet. Børnene er højest sandsynligt IKKE særlig glade, og de har garanteret ikke lyst til at hoppe og danse for de her fremmede mennesker, som alligevel går igen. Jeg vil godt vædde med, at gæsterne ikke ser børn sidde i deres tremmesenge og rokke frem og tilbage.<br />
Jeg aner jo ikke, om scenariet er rigtigt - men det er i hvert fald sådan, jeg forestiller mig det. Og det gør ondt!<br />
<br />
Det er faktisk lidt, som at gå i en menneskelige zoologisk have! I zoo lærer dyrene også tricks og får en godbid for deres numre. Og det har kun ét formål. At underholde.<br />
At besøge et børnehjem skal måske ikke ligefrem underholde, men sådan fremstår det nu alligevel lidt i mit hoved. Turisterne er der jo ikke for at kede sig!<br />
<br />
Ja, man tager sig til hovedet.. Jeg gør i hvert fald.<br />
Der er noget galt med verden.<br />
<br />
<i>Nå, nu må jeg hellere vende tilbage til bachelorskrivningen. </i><br />
<i><br /></i>
<i>- Choko</i>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-31924234488382795142014-01-05T05:27:00.001-08:002014-01-06T01:09:07.643-08:00En rejse tilbage i tidenKære alle sammen.<br />
<br />
Flere måneder er gået. Sorry! Der er sket så meget det sidste stykke tid, at jeg har været nødsaget til at nedprioritere Bloggen lidt. Men her midt i eksamenslæsningen, får jeg pludselig lyst til at skrive.<br />
<br />
Siden jeg sidst skrev tilbage i oktober, er der sket rigtig mange ting. Både gode og dårlige.<br />
For det første er jeg blevet ansat på Musikhuset i Århus. Wuhuuuuu! Det er jeg superlykkelig for. Det er en fantastisk arbejdsplads, og jeg befinder mig så godt i den branche. (Har tidligere været ansat på Horsens Ny Teater.) Der er konstant nye udfordringer, har fantastiske kollegaer og så er det fedt at arbejde midt i kulturens kerne. Jeg har allerede haft fornøjelsen af at stå på scenen sammen med et fedt gospel kor fra Harlem ledet af Anthony Morgan, betjent Tobias Dybvad og set Clemens holde lydprøve. Det er fedt, jeg elsker det!<br />
<br />
Jeg har naturligvis også fejret jul og nytår med familie og gode venner. Dog glæder jeg mig helt vildt til, at jeg kan holde jul næste år uden at skulle bekymre mig om eksaminer. Al den tid jeg har gået på universitetet, har julen virkelig lidt. Julestemningen har været begravet i eksamenslæsning og stress.<br />
Til Juli bliver jeg færdig! Jeg kan ikke helt fatte det endnu. 3 år er gået så stærkt!<br />
<br />
Planen er, at jeg skal udlæres som speditør, og så kan jeg forhåbentlig gøre karriere som disponent - drømmen ligger specielt hos DSV eller LKW Walter (i Wien, Østrig!!!) Det bliver meget mærkeligt, at jeg snart er færdig med at studere. De sidste 16-17 år af mit liv har dagligdagen primært bestået af skole. Nu skal jeg prøve noget nyt. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme ud i den rigtige virkelighed, og slippe ud af den her "uni-boble"!<br />
<br />
Når jeg i mine stille stunder sidder og tænker tilbage, så er det bestemt en revideret udgave af min barndom, jeg tænker på. Det har ikke altid været særlig sjovt at være mig. Men når jeg kigger på mig selv, og ser på, hvem jeg er i dag, ja så skylder jeg mange personer en stor tak.<br />
<br />
Min passion for det tyske sprog skyldes først og fremmest min morfar. Uden ham havde jeg aldrig klaret 6. klasse, hvor jeg skiftede skole og skulle have tysk for første gang, hvor min nye klasse havde haft det allerede i et halvt år. Takket være ham klarede jeg det, og fik topkarakterer.<br />
Min tysklærer i folkeskolen, TC, har bestemt også en stor betydning. På grund af ham blev tyskundervisningen spændende, han var en af de bedste lærere, jeg nogensinde har haft!<br />
Anne Larsen var min tysklærer i gymnasiet. Hun pressede mig til at blive bedre. Hun skældte mig ud, når jeg var for doven og satte krav til mig. På 12 måneder sprang jeg fra 02 til 12! I dag er tante Anne én af de mennesker, som har allerstørst betydning for mig.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiga1a0yavumTrCv5P0W3llcdJWXmUkC9aQyPJyq3Jms-bCVSFL18lbGUo7Svwb9TScXQo_ctYyqrPcd3cY8F7fBHHvz6n7SmCfBoMRk5lcF5y1tUDhPuZHWGeszNK9U-s1QFdaHJKKPrS7/s1600/34329_1537417918441_8222009_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiga1a0yavumTrCv5P0W3llcdJWXmUkC9aQyPJyq3Jms-bCVSFL18lbGUo7Svwb9TScXQo_ctYyqrPcd3cY8F7fBHHvz6n7SmCfBoMRk5lcF5y1tUDhPuZHWGeszNK9U-s1QFdaHJKKPrS7/s320/34329_1537417918441_8222009_n.jpg" height="240" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Normalt spiller en skoleleder ikke den største rolle. Men min skoleleder i folkeskolen var virkelig en fantastisk kvinde - og lærer! Loa Carnera. Loa var streng og krævende, men samtidig enormt dygtig og passioneret. Hun tog ansvar, og da vores klasse manglede en dansklærer, trådte hun til. Hun rettede vores stile og fik os tilbage på sporet. Hun sørgede for, at vi kunne bestå vores danskeksamen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
De fleste børn kunne godt lide Loa, men var nok også lidt skræmte af hendes facon. Men ikke jeg. Hun støttede mig, da jeg havde det svært. Jeg havde faste samtaler hos Loa, og hun hjalp mig på ret køl. (Ja, jeg har endda lektierne, hun gav mig for endnu!) </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Igår mødte jeg hende og hendes mand i Musikhuset. Meget overraskende, men nøj hvor jeg fik en krammer. Og var da også glad for, at jeg kunne fortælle hende om min rejse til Sri Lanka og vise et billede af min mor. </div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipcTwN8VKU31aDncLBR4O_D86RrjVrpPKPxj-5m868VzEq5Erlq87wEifo4zKBapsyWm8iGhkaWy7meBpfwXycPFy4Exs5ZJo2A3fjEb7Mie9iWINXpEHNfKw1eXDMOL3gGjy7QSJAI3tr/s1600/mig+og+loa.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipcTwN8VKU31aDncLBR4O_D86RrjVrpPKPxj-5m868VzEq5Erlq87wEifo4zKBapsyWm8iGhkaWy7meBpfwXycPFy4Exs5ZJo2A3fjEb7Mie9iWINXpEHNfKw1eXDMOL3gGjy7QSJAI3tr/s320/mig+og+loa.JPG" height="320" width="240" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Loa og jeg til min dimission i 2007. (Næsten 3 år med bøjle bliver lige pludselig MEGET værdsat!!) </td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg skylder også min veninde, Johanna, en kæmpe tak. Uden Jumsegøjen havde mit liv været meget kedeligt. Hun har været en fast støtte gennem de sidste mange år! Hun får mig til at le, når jeg har allermest brug for det! Hun er den, jeg går til, når jeg er frustreret. Hun er my partner in crime! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Johanna/Joey er samtidig min faste støtte i adoptionsverdenen, det er hende, som jeg går til, når jeg skal sparre med nogen i forhold til adoption. Det betyder så også, at det er hende, jeg slæber med til diverse arrangementer. Delegationsbesøg, konferencer og møder mm. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg aner ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEger7TAupSlnZZw4bIxrikygxehHG_A3_heVZUpPj12-IQQ9KEn8DLJ90JlMtzr3J7RF42MPhyphenhyphenWOwktBRfkFr5MYLI6RRI_G0NH5FMKQYgzORx0oJhvwaeo3PIjtgT9YBQjTxJozy4xmn88/s1600/NAC.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEger7TAupSlnZZw4bIxrikygxehHG_A3_heVZUpPj12-IQQ9KEn8DLJ90JlMtzr3J7RF42MPhyphenhyphenWOwktBRfkFr5MYLI6RRI_G0NH5FMKQYgzORx0oJhvwaeo3PIjtgT9YBQjTxJozy4xmn88/s320/NAC.jpg" height="320" width="240" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg har før nævnt min "reservemormor", og om hvordan hun er en kæmpe støtte. Specielt i forbindelse med min rejse til Sri Lanka. Min reservemormor er helt og aldeles uundværlig! Hun fortæller mig, når jeg skal tage mig sammen, når jeg er for flyvsk og støtter mig, når alting gør ondt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Og som bonus har hun verdens bedste barnebarn, som er blevet min virkelig gode veninde! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Min anden veninde, Naja, er en gammel veninde fra gym. Den dag i dag føles hun som en søster, og hun har givet mig en dejlig nevø og niece! Mere behøver jeg vidst ikke at sige :)</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_f4IPfpj3l-Ux8mdypGgM5M93JgYHh10SJWOIYLW4tl3g5RZ7jQ3FK9j6KZ2_DzWCwoRQR2o_LuibWfP84di-oSc9gwwnWHwDZMauHY01p7jG2oK0pjHg86eBUif4DSJqHDi55PK0QDsj/s1600/Billede+1336.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_f4IPfpj3l-Ux8mdypGgM5M93JgYHh10SJWOIYLW4tl3g5RZ7jQ3FK9j6KZ2_DzWCwoRQR2o_LuibWfP84di-oSc9gwwnWHwDZMauHY01p7jG2oK0pjHg86eBUif4DSJqHDi55PK0QDsj/s320/Billede+1336.jpg" height="320" width="240" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mathias som helt spæd. Idag er han en vildbasse på snart 4 år!</td></tr>
</tbody></table>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrVo2HMwA9EVGcWCf-cO3-bMR5IKLwV6IwdkDiLZnJYg3m3P4N2PahbtiAz35NR32W5uiRzMOoUisZCF9FYOFF7gu9C5p69wwr-zKVMBDLteT3tVDuyvUWFVjLYCbVS99tiR49u2AxYme5/s1600/Lilly.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrVo2HMwA9EVGcWCf-cO3-bMR5IKLwV6IwdkDiLZnJYg3m3P4N2PahbtiAz35NR32W5uiRzMOoUisZCF9FYOFF7gu9C5p69wwr-zKVMBDLteT3tVDuyvUWFVjLYCbVS99tiR49u2AxYme5/s320/Lilly.jpg" height="320" width="224" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Til Lillys barnedåb. Jeg var fadder</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der skal naturligvis også lyde en tak til min skønne moster, min roomie (og resten af hendes fantastiske familie både i Danmark og i Tyrkiet), mine forældre og mange mange andre. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Godt nok kommer jeg fra en lærerfamilie, og anser mig selv som delvist miljøskadet i den her branche, men det her viser mig alligevel, hvor stor en betydning vores lærere har. De følger os gennem livet og er med til at forme os. Det har mine lærere i hvert fald gjort! Det er så vigtigt, at de stiller krav til os, og presser os til at yde det bedste! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Derudover er det alpha omega at være omringet mennesker, der elsker én. Uden støtte kommer man ikke langt - slet ikke når livet gør ondt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Om et halvt år forandres alting. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvem stiller nu krav til, at jeg bliver bedre? Det er kun mig selv! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det er virkelig mærkeligt, at jeg snart skal være meget mere voksen, end jeg er nu. (Selvom jeg nu mener, jeg er ret voksen.) Jeg skal til at have mig et "voksen" job, og ikke bare være studerende. Det er virkelig mærkeligt. Nu starter mit liv rigtigt. Nu skal jeg ud og nyde det. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men uden alle de her fantastiske mennesker, havde jeg aldrig klaret det. Jeg var aldrig kommet hertil uden dem. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Så et inderligt DANKE SCHÖN herfra! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<i>Av, så gik tiden. Nu må jeg hellere vende tilbage til eksamenslæsningen. Den læser jo ikke sig selv… Desværre! </i>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com30tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-85267849662813045792013-10-17T11:45:00.000-07:002013-10-17T11:45:35.231-07:00Et stort rod!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Kære alle sammen.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det er ret lang tid siden, at jeg har fået skrevet noget - og det beklager jeg virkelig! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hele min verden har været lidt stresset siden Færøerne, så jeg har forsøgt at slappe lidt ekstra af, og det har Bloggen lidt under. Jeg har været en tur i Berlin med Horsens Statsskole her i sidste uge. Det var super fedt at få set min yndlingsby, og turens højdepunkt var helt sikkert at overraske min ex-svigermor på arbejdet. Hun blev så glad - og rørt (Ja ok, jeg tudede ligeså meget som hende!)</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I adoptionsverdenen er der sådan en ulmende stemning for tiden. Jeg tror, alle er spændte på det dialogmøde, som skal afholdes i Social - og Integrationsministeriet næste tirsdag. Jeg er også selv lidt spændt - jeg skal deltage som repræsentant fra ASU. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men omvendt så har jeg lidt svært ved at se, hvad mødet skal gøre godt for.. Det er jo ikke engang en høring. Der skal heller ikke besluttes noget. Så jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg har det med det. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nå, men det bliver i hvert fald spændende at se, hvad der kommer ud af det møde. Jeg skal naturligvis nok komme med en update i næste uge. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I den seneste tid har jeg følt mig mindre inspireret og motiveret. Måske er det på grund af stressen og mit nervesammenbrud. I hvert fald har det været lidt svært at finde gnisten .. Derfor har jeg forsøgt at vende blikket indad, få arbejdet med mig selv og få det godt igen. Det handler om at finde ud af, hvilket menneske, man gerne vil være. Både overfor sig selv - og overfor andre. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Ofte kan mit hjem godt blive ét stort rod. Jeg er meget på farten, og bruger ikke ret mange timer derhjemme. Og tiden derhjemme vil jeg gerne nyde i fulde drag. Jeg har derfor på det seneste forsøgt at skabe mig en hyggelig base derhjemme. (Jeg har godt nok boet der i knapt 3 år, men det har været lidt en process!) </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRfV4LJqyCLeSpJ114wFtVzZ8ytN3nuXR0OTeRo1GMzDMObzWVsWKcl8XACMfnq17ZFfm_CX2qh7O8ltlTC7StSqWqTgYQLI2wiXPjiyFKHIvUjqjV5PzZJN9-DSpEQ665XydMVj9U4zMj/s1600/IMG_3561.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRfV4LJqyCLeSpJ114wFtVzZ8ytN3nuXR0OTeRo1GMzDMObzWVsWKcl8XACMfnq17ZFfm_CX2qh7O8ltlTC7StSqWqTgYQLI2wiXPjiyFKHIvUjqjV5PzZJN9-DSpEQ665XydMVj9U4zMj/s320/IMG_3561.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Nyindkøbt dekoration til vindueskarmen!</td></tr>
</tbody></table>
<br />Tilbage til adoption. Men fordi det står lidt stille for tiden, har jeg også tilladt mig at være knapt så meget oppe på dupperne. Det giver mig heldigvis også mulighed for at arbejde på mine foredrag. Jeg har lige holdt et på sjælland, og jeg er så heldig at have 2 mere i november måned. Når man har gjort det i så mange år, som jeg har, så kører man ofte på rutinen, men nogle gange er det godt med lidt justeringer. Dertil kommer naturligvis min historie om Sri Lanka, som naturligvis også er en del af min historie.<br />
Så nu er jeg klar til at holde en masse foredrag.<br />
<br />
Det bliver ikke til mere lige nu. Beklager det enormt rodede blogindlæg! (Der kommer nogle nye snart!)<br />
<br />
- ChokoAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-9219426118393122482013-09-24T03:35:00.001-07:002013-09-24T03:35:02.178-07:00Inspiration fra NordenKære alle sammen<div>
<br /></div>
<div>
Det er MEGET lang tid siden, jeg har fået skrevet noget. </div>
<div>
Siden sidst har jeg haft nogle forfærdelige oplevelser i forbindelse med 2 trafikuheld, hvilket resulterede i, at jeg fik et nervesammenbrud. </div>
<div>
Men heldigvis skulle jeg sammen med en god veninde repræsentere ASU på Nordic Adoption Councils åbne møde i Torshavn, så jeg fik et pusterum. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
NAC er en paraplyorganisation, hvor formidlende - og forældreorganisationer fra de Nordiske lande mødes. Det er et fantastisk forum, for man lærer så meget af de andre lande og deres erfaringer. Det er altid godt at kunne sparre med andre, og det bliver der flittigt gjort i NAC. </div>
<div>
Det var min første gang (men forhåbentlig ikke den sidste!) på et NAC møde, og jeg lærte så utroligt meget. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
For det første opdagede jeg, at vi i Danmark er 10 skridt foran de andre nordiske lande, når det kommer til de voksne adopterede. Både i Norge, Finland, Island og på Færøerne har det været rigtig svært at få skabt en stabil forening for de unge adopterede. Så de er meget overladt til dem selv. </div>
<div>
Det er jo foruroligende at høre, men samtidig bliver jeg da vildt stolt af ASU! Vi har eksisteret så længe, og er så veletablerede på mange områder, så ja jeg blev da ret stolt. ASU var ligeledes den eneste ungdomsforening repræsenteret på konferencen. </div>
<div>
Det gav da lige lidt mere blod på tanden for at holde ASU kørende! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Under konferencen blev der fremlagt en undersøgelse om Pre and Post Adoption Services (PPAS - vi kender det som PAS herhjemme.)</div>
<div>
Det var ret interessant at lære noget om, hvordan de forskellige myndigheder håndtere det her PAS, som jo faktisk bør eksistere, hvis man leve op til Haagerkonventionen. Derfor var det da også ret frustrerende at opdage, at flere lande havde problemer med implementeringen pga. finansielle problemer. Ja, generelt var det ret tydeligt, at alle led under mangel på penge. Det hænger jo sammen med, at tallet af adoptioner falder - og ansøgere ligeså. Så generelt venter der virkelig meget arbejde forude i fremtiden både politisk og økonomisk. </div>
<div>
Og det er virkelig ærgerligt. For hvor er adoption bare en god idé!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Vi var i Torshavn fra torsdag til søndag.</div>
<div>
Torsdag var delvist en rejsedag. Vi kom derop om eftermiddagen, og havde derfor resten af dagen til fri leg. Min veninde og jeg gik oppe fra hotellet (Hotellet lå ret højt oppe) og ned i byen. Det blæste helt vildt, og var faktisk meget koldt. Jeg havde måske glemt at pakke mit praktiske tøj.. ups.. </div>
<div>
Men vi fik set lidt af byen, og fik konkluderet at der både var dyrt og koldt deroppe :-) Men meget hyggeligt!</div>
<div>
Fredag gik konferencen igang. Jeg skulle holde gæstetale om eftermiddagen, og det gik fint. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg ikke taler engelsk i hverdagen! </div>
<div>
Talen handlede om ASU, hvorfor et sted som ASU er vigtigt. Jeg fortalte om ASUs holdninger til nogle af de emner, som er meget oppe i debatterne for tiden fx åbne adoptioner. </div>
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZFA7Qu6PzRKQXAs4nT5DLRe9KuQVepyCkZZyU2An6A8CixlUPNsWpCd5fS5x_RKH0ABXbw7BoFhAG_878VCVbOjr8PUPl70H3RRPGvyQZbcCpzS20g7yBfmHHPGGzkTSjuuZ8wej5Vt6I/s1600/20130913_NAC+F_r_erne_0519.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZFA7Qu6PzRKQXAs4nT5DLRe9KuQVepyCkZZyU2An6A8CixlUPNsWpCd5fS5x_RKH0ABXbw7BoFhAG_878VCVbOjr8PUPl70H3RRPGvyQZbcCpzS20g7yBfmHHPGGzkTSjuuZ8wej5Vt6I/s320/20130913_NAC+F_r_erne_0519.jpg" width="320" /></a></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
Om lørdagen deltog jeg i en paneldebat sammen med min veninde og 4 andre voksne adopterede. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg tror, det var gavnligt for alle. Det er altid spændende at høre inputs fra andre - og høre, hvad vores forældre og organisationerne tænker omkring dét at være adopteret. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Nu er vi hjemme igen, og det næste der sker er dialogmøde d. 22. oktober hos Social - og Integrationsministeriet. Det bliver spændende! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
God dag til alle</div>
<div>
<br /></div>
<div>
- Choko</div>
<div>
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-5223862725517018522013-08-12T12:06:00.002-07:002013-08-12T12:06:22.474-07:00Velkommen tilbage til virkelighedenKære alle sammen<br />
<br />
Nu er der gået 10 dage, siden vi landede i Kastrup. De sidste 8 dage har jeg så ligget med en infektion i halsen, så jeg er på penicillin. Super dårlig timing, da jeg skal være instruktor (tutor) på uni om 14 dage!!<br />
<br />
Jeg ved ikke rigtig, på en eller anden måde føler jeg, at jeg stadig ikke har helt styr på følelserne. Jeg synes ikke, at jeg har bearbejdet noget som helst. Men måske er det fordi, der ikke er ret meget at bearbejde?<br />
Jeg troede jo, at jeg skulle hjem og arbejde med en definitiv afsked med min mor. Men det skal jeg jo ikke. Til gengæld burde jeg finde mig et job, som jeg rent faktisk får løn for, så jeg kan komme til Sri Lanka snarest! ;-)<br />
<br />
Samme dag som vi landede, fik jeg en sms fra min grandfætter. Dér kunne jeg alligevel godt mærke, at jeg blev lidt forvirret, og ikke helt vidste, hvordan jeg skulle reagere. Jeg skal lige finde ud af, hvordan og hvor meget kontakt, jeg ønsker.<br />
<br />
Det eneste jeg rigtig ønsker, er vel at give min mor en kæmpe krammer. Men det kommer ikke til at ske lige pt.<br />
Jeg sidder her og forsøger at skrive noget klogt, mens jeg lytter til en sang. Sidder og studser lidt over omkvædet. Jeg lyttede også til den på Sri Lanka, og på én eller anden måde, så beskriver den egentlig mit forhold til min mor ret godt.<br />
<br />
<i><br /></i>
<i>Nobody sees</i><br />
<i>Nobody knows</i><br />
<i>We are a secret</i><br />
<i>Can't be exposed</i><br />
<i>That's how it is</i><br />
<i>That's how it goes</i><br />
<i>Far from the others</i><br />
<i>Close to each other</i><br />
<i>That's when we uncover.</i><br />
<i><br /></i>
Jeg synes, det er meget sigende, fordi vi også skal holde vores forhold hemmeligt - eller hun skal mest! Jeg kan heldigvis dele min lykke med alle jer, og alle de mennesker, som er tæt på mig - men det kan hun ikke! Hun kan kun dele det med sin fætter, og hvor det smerter mig. Tænk hvis hun bare gerne vil dele sin lykke med resten af verden (ligesom mig!), og er nødt til at skjule den hver eneste dag.<br />
<br />
Det er super hårdt ikke at kunne dele det. Eksempelvis skal jeg sammen med mine forældre interviewes til Hjemmet om 14 dage. De ville rigtig gerne have et billede af mig og min mor - men det kan jo ikke lade sig gøre. Jeg kan simpelthen ikke vise billeder af hende. Heller ikke på facebook, selvom jeg så gerne vil. Jeg tør ganske enkelt ikke tage den chance. Tænk nu hvis nogen, som hun kendte, opdagede det. (Chancen er nok lig nul, men alligevel!)<br />
Men som min søde tante Anne sagde, så er det vigtigste jo ikke at dele det med verden, men at vi har hinanden, når vi kan. Og det har hun jo egentlig ret i.. Det er jo bare mig og min lykkesrus!<br />
<br />
Nå, nu vil jeg tilbage til sygesengen. Forhåbentlig bliver jeg snart rask, og klar nok i hovedet til at komme med et lidt bedre indlæg ;-)<br />
<br />
- Choko!<br />
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-51137740364790597122013-08-06T10:15:00.000-07:002013-08-06T10:50:30.217-07:00På Sri Lanka er jeg født, i Danmark har jeg hjemme. <br />
Kære alle sammen.<br />
<br />
Så er jeg vendt hjem fra mit livs rejse!<br />
Det har været en rigtig god tur, og jeg er stadig ikke helt vendt tilbage til virkeligheden endnu!<br />
<br />
Det startede dog med lidt for meget drama. Min far og jeg står i Kastrup Lufthavn, og vi kan se, at flyet er forsinket ca. 5 minutter. (Hvilket var ok - vi havde 1 time i Frankfurt.) Vi checker ind og går ned til gaten. Der har de så ændret det til, at der kommer ny info 18:10. Allerede dér begynder jeg at blive nervøs. Vi spørger så en SAS medarbejder, som ikke var særlig serviceminded eller hjælpsom, som siger at vi vil blive indlogeret på et hotel og fløjet afsted dagen efter, hvis flyet blev aflyst!! KRIIIIISE! Vi skulle jo mødes med min mor dagen efter, så jeg skulle under ingen omstændigheder indlogeres på noget hotel i København - heller ikke hvis det var Hilton!<br />
Nå, vi spørger så en anden medarbejder, da vi opdager, at der om 20 minutter gik et andet fly til Frankfurt, det var godt nok med Lufthansa og ikk SAS, men vi spurgte alligevel. Rikke, som medarbejderen hed var SÅ sød og hjælpsom. Først ringer hun til SAS og får af vide, at vores fly er gået i stykker! NOOOOOOOO tænkte jeg - dér var jeg så overvældet af nervøsitet og panik, at jeg var ved at bryde sammen ved skranken. Heldigvis går hun ud og snakker med kabinepersonalet, og 10 minutter senere er vores bagage flyttet over i flyet, vi har 2 pladser og flyver til Frankfurt!<br />
1000 tak til Rikke og Lufthansa for at redde turen!<br />
<br />
Vi kommer til Frankfurt og flyver 2 timer senere videre mod Colombo. Turen tager ca. 10 timer fra Frankfurt, så vi var godt trætte, da vi nåede til Colombo. Vi bliver kørt direkte til hotellet, hvor jeg hopper direkte i seng. Jeg var helt overvældet af situationen. Hotellet er så smukt, og kæmpe stort!<br />
Nå, om aftenen går vi ned på én af hotellets 13 restauranter og får super lækker mad. Vi drikker lige en cocktail ved poolen og går så i seng. Vi skulle jo være klar til mandag morgen, hvor vi skulle mødes med min mor!<br />
<br />
Mandag er den store dag! Vi står tidligt op, går ned og får en café latté - men jeg kan overhovedet ikke drikke den, jeg kan heller ikke spise noget. Det eneste jeg kunne, var at ryge en masse cigaretter! Jeg var ved at tisse i bukserne af skræk, jeg var simpelthen så nervøs! Jeg havde en brændende ønske om, at den her dag skulle blive en mor-datter-hygge-dag, og jeg var så bange for at dagen ikke ville blive god, eller ikke blive det, jeg forventede.<br />
Jeg får en sms fra Pam (formidleren), som skriver at de er på vej. 10 minutter senere banker det på døren.<br />
Jeg åbner døren og ser min mor stå dér lige foran mig! Pam kommer og giver mig et kram, og derefter giver min mor mig et forsigtigt kram. Hun er mindst lige så nervøs, som jeg er!<br />
Hun er meget berørt af situationen, og græder. Da jeg krammer hende, kan jeg godt mærke en klump i halsen, men på én eller anden måde forsvinder den. Lige pludselig havde jeg slet ikke behov for at græde, hvilket er lidt underligt. Jeg havde forventet, at jeg ville bryde fuldstændig sammen! Men der er en connection mellem os med det samme. Der er slet ikke nogen tvivl om, at det var min mor! Jeg kan stadig mærke den der glæde i maven, når jeg tænker på hende, for det der er bare min mor :-)<br />
<br />
Vi havde lavet en fotobog med billeder fra hele mit liv. En rigtig bog. Den var super flot, og Pam syntes, den var rigtig sej! Jeg gav den til min mor og viste hende billederne. Det første billede er mig som spæd, og hun fortæller at min niece på 6 måneder ligner mig rigtig meget på det billede. Hun sidder og kigger billederne igennem, og er tydeligvis berørt af situationen. Vi sidder og snakker lidt, hun fortæller at jeg var den største baby af os 3 piger. Hun fortæller også, at hun ikke kan huske ret meget fra dengang, og jeg tænker hun simpelthen har fortrængt det i et forsøg på at overleve.<br />
Jeg viser hende min tatovering af Sri Lankas nationalblomst og mit navn. Desværre opdager jeg, at den er skrevet forkert, det første tegn beskriver en forkert lyd. (Deres tegn er lyde og ikke bogstaver som vores.) Men det gør ikke så meget, for mit navn er skrevet på minimum 3 måder i papirerne. Og jeg kan jo altid få lavet det om.<br />
Min mor og Pam fortæller mig så, at der er sket en fejl i min fødselsattest. Jeg skulle slet ikke have heddet Dulanjani - men Dulanjalee. Dulanjani er slet ikke noget navn! Der er igen én, som har skrevet et forkert tegn... Så jeg render nu rundt med en forkert tatovering og et forkert navn.<br />
<br />
Vi går ned i lobbyen, da hendes fætter sidder og venter. Han er super cool, meget tilbageholdende og stille.<br />
Han får også set bogen og min tatovering. Han kan ikke engelsk, men jeg kan mærke på ham, at han også synes, det her er stort!<br />
Pam forlader os for en kort stund, da hun skulle hente et brev, min mor havde skrevet på engelsk, som Pam så havde oversat til singalesisk, så min biologiske mor kunne læse det. Hun hentede også en bog, hvor hun havde billeder af mange af de børn, som hun har formidlet gennem tiden. Jeg var deri - og jeg fandt også et billede af en mine kammerater :-)<br />
Jeg tænkte lidt "Åh åh, hvad gør vi nu", da Pam tog afsted. Hvordan skulle vi nu kommunikere? Men det viste sig, at min mor kan en lille smule engelsk! :D Wuhuuu... Ikke ret meget, men nok til at kunne forstå mig!<br />
<br />
Klokken bliver 12, Pam er kommet tilbage, og ind kommer der et par. Jeg vidste godt, de kom, men jeg vidste ikke helt, hvordan det hele hang sammen.<br />
Men han (Jeg aner stadig ikke, hvad han hedder) arbejder på det hospital, hvor jeg er født. Min mor mødte ham på hospitalet dengang, og han har så givet hende husly indtil jeg skulle bortadopteres. Min mor kunne jo ikke bo hjemme i landsbyen, hun ville jo vække opmærksomhed! Så hun har boet hos ham og konen, som jeg også mødte.<br />
Han har faktisk reddet mit liv! Min mor sagde, at hun ville have været nødsaget til at beholde mig, hvis ikke hun havde mødt ham. Så spørger jeg hende så, om det havde været muligt pga. hendes mand. Hun svarer: Nej.<br />
Så kan jeg jo godt regne ud, at hun fx havde været nødt til at lægge mig på gaden, hvis ikke hun havde mødt ham. Jeg tør slet ikke tænke på alternativet. Puuha... Jeg har virkelig været heldig. Eller VI har været heldige, at hun mødte ham!<br />
<br />
Vi sidder og snakker om, hvad min far og jeg skal mens, vi er på Sri Lanka. Jeg fortæller, at jeg meget gerne vil købe en sari, og at jeg gerne vil se hospitalet, hvor jeg er født.<br />
Det ender med, at Pam ringer efter en tuk tuk, min mor og grandfætter kører med os ud og køber en sari. Vi køber også en sari til min mor.<br />
Jeg fik en i blå og lyserød, og hun fik én i rød. De er meget smukke begge to! Det var så fedt, at vi kan dele det mindre om de saris.<br />
Efter vi har købt saris, må vi desværre tage afsked. De har over 3 timers kørsel til landsbyen, og hendes døtre må ikke fatte mistanke, så de skal desværre tilbage. Jeg har jo hele tiden indstillet mig på, at jeg kun havde det ene møde med hende, fordi det var sådan hun ønskede det. Men hun siger så, at hun kommer igen om torsdagen for at sige farvel. DET ER SÅ KÆMPE STORT!!!<br />
Jeg får lov til at se hende 1 gang mere. Jeg var så glad!<br />
<br />
Nå, men vi siger farvel, og kører så videre mod hospitalet. Det er en vild oplevelse at køre i tuk tuk. Trafikken er så vanvittig! Vi har en times tid, inden vi skal være på hospitalet, så vi besøger først et hinduistisk tempel, som I kan se på billedet.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXBxjFCii_zPhj6aMhrjd5DyTHOBnoT4g0WDimvL1SBCnZMON1n8YDcqWqsosyW3d3NNOhEZJkX4efY7JXNFyla4FejgcbOGt-MlBZ7Umjr1keUkUuKfGUjnIRAOrUhiiuRAAl699K2gM7/s1600/IMG_3106.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXBxjFCii_zPhj6aMhrjd5DyTHOBnoT4g0WDimvL1SBCnZMON1n8YDcqWqsosyW3d3NNOhEZJkX4efY7JXNFyla4FejgcbOGt-MlBZ7Umjr1keUkUuKfGUjnIRAOrUhiiuRAAl699K2gM7/s320/IMG_3106.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Efter at have set templet tager vi hen på hospitalet, hvor parret venter på os. Han arbejder stadig på hospitalet, og kan derfor vise os rundt. Man kan nemlig ikke bare komme ind på et hospital, som man kan herhjemme. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Han har været hjemme og hente sine to voksne børn, en dreng og en pige. Pigen er lidt ældre end mig, og kan heldigvis tale rigtig godt engelsk :-) Hun er super sød, og oversætter for os. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hospitalet er langt fra som et dansk hospital. Det var lidt overvældende at se. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det første vi ser, er fødegangen. Vi ser Labor Room Unit B, som er den fødestue, hvor jeg kom til verden d. 18.11.91. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der var ingen maskiner, der bippede og målte hjertelyd, ingenting! Der var naturligvis en seng - men behagelig så den ikke ud. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det er selvfølgelig meget bedre end at blive født ude i naturen, men hold nu op - der er meget langt til de danske standarder for hospitaler! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men det var fedt at se! Det er de færreste ikke-adopterede, som ser deres fødestue. Men det har jeg! Og det er fedt! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi så også den afdeling, han arbejdede på. Han viste stolt den hjemvendte dansker frem, og der blev taget billeder osv. De var alle sammen meget interesserede. Jeg var lidt som en abe i et bur, men det gjorde ikke noget. Han var stolt af at vise mig frem.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Efter at have set hospitalet kører vi hjem. Det har været den vildeste dag i mit liv! Jeg sover et par timer, og så kan jeg godt mærke, at jeg faktisk ikke havde spist hele dagen! Så vi fik igen noget godt at spise, og så blev der ellers bare slappet af!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Tirsdag vil vi ud og gå ved Det Indiske Ocean, som ligger meget tæt på vores hotel. Men inden vi overhovedet når over vejen, er vi kommet i kontakt med en mand, som angiveligt arbejder på hotellet (garanteret en kæmpe løgn!), han har prajet en tuk tuk, og så skal vi ud og se byen. Han vil vise os en buddhistisk festival, og vi ender ved et tempel, som min far havde besøgt om søndagen. Han tog os videre til en smykkeforretning, og der sagde vi stop! Han var udelukkende ude på, at vi skulle bruge nogle penge. Og han skulle tjene på os. Det er meget udbredt på i Colombo, at folk forsøger at krejle sig til penge på den måde. Vi var dumme og naive, og det var faktisk rigtig ubehageligt. Det værste var, at han sad og kaldte mig for søster (jeg fortalte ham, at jeg var adopteret.) Han sad og sagde til min far, at han var en rigtig god mand, for at have taget en sri lankansk pige til sig. Det var så klamt - og overhovedet ikke oprigtigt af ham! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi beder så om at stoppe, og vi går så ved oceanet. Det var nogle vanvittige bølger! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi går lidt videre og folk ved hele tiden i kontakt med os. Vi gik forbi World Trade Center, hvor det danske konsulat ligger. Der kom kort tid efter endnu en mand, som ville vise os en buddhistisk festival - men der var jeg så sur på sri lankanerne, at jeg vredt fik sagt nej og gik videre! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det var så ubehageligt, at jeg opholdte mig sengen resten af dagen. Det var en rigtig dårlig dag. Det var lige præcis, det jeg frygtede. Eller de følelser, jeg frygtede. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det er så træls at få sådan et indtryk af sri lankanerne, fordi det jo kun afspejler en del af folket, som bare gerne vil tjene på turisterne. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Onsdag skete der ikke så meget, vi gik gennem hele Colombo til Cinnamon Gardens. Vi troede, vi ville opleve et mere mondænt område - men det var egentlig bare et lidt rigere område, hvor vi bare kunne se sri lankanerne gå på arbejde. Folk havde meget travlt, og her var der slet ikke samme opmærksomhed på turisterne. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Da vi ikke fandt det så interessant, gik vi hjem igen. Det var meget varmt, og vi var drivvåde af sved, da vi kom hjem! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjf_6VA9NZTLgMO8IeOplvsjWf3LQsiG1fjnFiKzX8Tk9Xqyw59Ip05Bv7khtBzHNtvLumikffzYAdypN-WHEQGI7T4-lqbrieh-fByvUIhlkDCWTwGLhaAD51D_yN3BNErdjdGAdWAjX3R/s1600/IMG_3175.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjf_6VA9NZTLgMO8IeOplvsjWf3LQsiG1fjnFiKzX8Tk9Xqyw59Ip05Bv7khtBzHNtvLumikffzYAdypN-WHEQGI7T4-lqbrieh-fByvUIhlkDCWTwGLhaAD51D_yN3BNErdjdGAdWAjX3R/s320/IMG_3175.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der er enormt smukt i Colombo. Midt i byen ligger der en stor sø, som er enormt smuk! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Torsdag er vores sidste dag. Jeg når knapt af stå ud af sengen, før det ringer nede fra receptionen. Min mor står og venter. Jeg sender min far derned, jeg skal jo lige have tøj på! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Tyk i ansigtet og kun halvvågen skynder jeg mig derned. Hun har en gave med til mig. Hun har også skrevet et brev til mig og et til mine forældre. Mit starter med <i>"My dearest daugther Dulanjalee"</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Resten vil jeg ikke afsløre, det er for privat. Men lad mig bare sige, at hun skriver en masse søde ting, som rører mig dybt ind i hjertet. Jeg bliver stadig rørt hver gang, jeg læser brevet. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Pam kommer også, det samme gøre parret - og de har datteren med. Det er super fedt! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi får taget en masse billeder ude i hotellets skønne natur. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
De tager afsted lidt tid senere, men min mor og grandfætter bliver. Da klokken bliver 14, er de desværre også nødt til at tage afsted. Jeg følger dem ud, og min mor begynder at græde. Jeg forsøger at forklare hende, at hun ikke må være ked af det. Jeg skal nok komme tilbage til hende og besøge hende så snart jeg får chancen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg tører en tåre væk fra hendes kind, og hun kysser mig på mine tykke kinder. Og grandfætteren giver mig en kæmpe krammer. Han er også berørt af situationen! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Til sidst går de. Dér er jeg godt nok ved at bryde sammen. Jeg vender mig om, og ser dem gå. Jeg skynder mig hen til min far, siger at jeg lige skal bruge 5 minutter for mig selv. Jeg skal bare lige ud og have en smøg. Men da jeg står der for mig selv, bliver jeg faktisk rigtig ked af det. Det var så mærkeligt at sige farvel til hende. Jeg havde slet ikke lyst til at farvel. Havde allermest lyst til bare at sidde og hygge med hende, som vi havde gjort i mange timer. Og tanken om, at jeg ikke kommer til at se hende det næste lange stykke tid, gør så ondt. Det er helt uoverskueligt, at jeg ikke kan give hende et kram det næste lange stykke tid! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgoQsWFZBpNljpKAFtCitXyClMof0dYAifub_J_aeFQe85TD14sAKHAGA3GlZ6tF_NSgfdkodJ5Wmdi448W9U03-bU4441TSwW6So12ZCsX5rFsUYJQgEiPh9ohHh80m2bm5jWL95A1oZ1I/s1600/IMG_3195.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgoQsWFZBpNljpKAFtCitXyClMof0dYAifub_J_aeFQe85TD14sAKHAGA3GlZ6tF_NSgfdkodJ5Wmdi448W9U03-bU4441TSwW6So12ZCsX5rFsUYJQgEiPh9ohHh80m2bm5jWL95A1oZ1I/s320/IMG_3195.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 13px;">Her er jeg med parret, som hjalp mig og min mor for knapt 22 år siden.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Da klokken blev 21:30 gik vi ned i lobbyen, fik checket ud og blev kørt til Colombo Lufthavn. Da vi sidder ved gaten, modtager jeg en sød sms fra min grandfætter, at de ønsker os alt godt, og at de tænkte på os her kl. 22, når vi sad i lufthavnen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi skulle mellemlande i Charles De Gaulle Airport. Sikke en lortelufthavn, dårligt indrettet og personalet kan ikke tale engelsk! Nåå ja ok, det værste var, at jeg efter 12 timer uden en smøg, ikke kunne få smøg, da vi selvfølgelig skulle ud i en eller anden mærkelig forgrening i lufthavnen... Mig og de der franskmænd har virkelig et anstrengt forhold!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi landede i Kastrup med en anelse forsinkelse (No wonder, stort set alle fly, jeg har været med i år, har været forsinkede!!!), og så gik der 45 min. før min kuffert kom. Der var jeg ved at få et flip! Min sari og gaverne lå i kufferten!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men nu er vi hjemme, og har været det i nogle dage. Jeg er glad for at være hjemme. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kommer fra Sri Lanka - men det er i Danmark, jeg har hjemme! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Har lige skulle vende tilbage til virkeligheden, og faktisk også samle lidt kræfter til at skrive det her indlæg! Det er et af de vigtigste indlæg, jeg nogensinde har skrevet! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Alt i alt har det jo været en fantastisk tur, og jeg har fået meget mere ud af den, end jeg overhovedet havde turde håbe på! Jeg håbede bare på 1 hyggedag med min mor - jeg fik 2! Jeg fik lov til at købe saris sammen med hende. Jeg fik svar på så meget mere, end det jeg ønskede at få svar på. Men det afføder naturligvis også nogle nye spørgsmål nu. Men det kan jeg sagtens leve med!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Mine adoptivforældre er overhovedet ikke blevet mindre forældre af det her. Men nu føler jeg, at jeg har 3 forældre. Før var min mor bare det abstrakte begreb "biologisk mor" på Sri Lanka. Nu har jeg set hende, hørt hendes stemme, og holdt hendes hånd. Hun er overhovedet ikke abstrakt længere - hun er min mor! Og jeg kunne fra start af mærke den der connection - også følelsesmæssigt fra min side! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nu er jeg desværre blevet ramt af en omgang influenza, så nu hopper jeg tilbage i seng! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
- Choko</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Sidebemærkning: Da mit forhold til min mor skal holdes hemmeligt for hendes ægtemand og mine søstre, har jeg valgt, at jeg ikke offentliggør nogle billeder af hende. Jeg ville ønske, at jeg kunne vise min mor til hele verden - og vise at vi hører sammen, men sådan bliver det desværre ikke. Det må jeg så lære at leve med. Derfor kan jeg ikke vise nogle billeder af hende. Beklager</i></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-52827970892173721802013-07-29T12:15:00.000-07:002013-08-02T12:23:09.123-07:00UpdateKære alle sammen<br />
<br />
De sidste 2 uger har jeg været i Tyrkiet. Havde set frem til denne ferie rigtig længe, og den var også vældig tiltrængt! Det var skønt at få oplevet landet igen - denne gang under Ramadan, hvilket var helt specielt, for der skete noget med deres døgnrytme, og vi blev vækket af trommer om natten (som skulle påminde folk om at få spist, inden solen stod op)<br />
<br />
Vi startede med at være i Istanbul, hvor vi så rigtig mange ting. Vi var ude og sejle, og fik set Den Blå Moské, Ayasofya, Galata tårnet, den asiatiske del af byen, Taksim pladsen og meget andet.. Det var helt specielt at besøge Taksim og den omstridte park.. Det meste var vendt tilbage til gamle vaner, folk lå og sov i parken, som de plejede - det var helt underligt at forstille sig, at der 14 dage før havde været en masse uroligheder..<br />
<br />
<br />
Noget af det bedste var dog, at vi tilfældigt mødte en veninde i Tophane.. Hun er også fra Sri Lanka, og har været hos sin familie 2 gange.. Vi fik snakket rigtig meget, og hun har generelt undervejs givet mange gode råd.. Det har været rigtig rart at kunne spørge én til råds! Hun fortalte om sin historie og kom med anbefalinger om alt fra myggecreme til tuk tuks (et lille vildt transportmiddel på Sri Lanka)<br />
<br />
Derudover fik vi besøgt Pamukkale, som er et stort kalkbjerg med teratiner fyldt med vand.. Vild fascinerende!<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhI8zDiEyDuK3lzohkX8cbdCh_hFj3Owt8C-nQbczh8H299NKFm7P7-nKOpouVD5Roj36sBv7Cfv8chxk4tA97P6Wf8gIScGYU7lqwsHBdwlczRRJ5UcU6gf7uzHujmTwBEXcFjkN233rxp/s1600/580256_10151479929847187_1379583955_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="286" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhI8zDiEyDuK3lzohkX8cbdCh_hFj3Owt8C-nQbczh8H299NKFm7P7-nKOpouVD5Roj36sBv7Cfv8chxk4tA97P6Wf8gIScGYU7lqwsHBdwlczRRJ5UcU6gf7uzHujmTwBEXcFjkN233rxp/s320/580256_10151479929847187_1379583955_n.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Vi hilste også på min venindes familie, lovede sidste år at komme igen i år, så det måtte jeg jo holde.. De er alle så søde, og betragter mig som en del af deres famille!<br />
<br />
Til sidst holdte vi lidt badeferie i Antalya, hvilket var meget tiltrængt! Super lækkert med en masse luksus efter 10 dage med kultur.. Her fik jeg slappet rigtig godt af med en daglig tur i deres ene fitness center for kvinder efterfulgt af en tur i poolen!<br />
Der var masser af rum til eftertanke og refleksion, hvilket var nødvendigt eftersom, jeg skulle rejse til Sri Lanka ca 36 timer, efter jeg ville lande i DK. Jeg fik da også skrevet mig en liste med de ting, som jeg skulle huske at sige, når jeg skulle møde min biologiske mor.<br />
<br />
Lige nu sidder jeg på hotellet i Colombo og har brugt dagen med min biologiske mor :) det skal dog lige falde lidt på plads det hele, før jeg kan få skrevet noget ordentligt om i dag!! Det kommer én sf dagene!<br />
<br />
Godnat fra ColomboAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-51401571940231760542013-07-08T05:32:00.001-07:002013-07-08T05:32:21.328-07:0021 dage.Kære alle sammen.<br />
<br />
Det er efterhånden lidt tid siden, jeg har fået skrevet et indlæg. I overmorgen rejser jeg endelig til Tyrkiet, så jeg må hellere lige få skrevet lidt, inden jeg tager afsted.<br />
Det kommende tid kommer der ikke så mange indlæg, da jeg ikke har adgang til internet i Tyrkiet og på Sri Lanka. (I hvert fald ikke lige, hvad jeg ved af.)<br />
<br />
Jeg sidder nede på min terrasse, vejret er skønt - og jeg er ved at blive stegt. Jeg har jo egentlig ikke brug for så forfærdeligt meget farve, men jeg forsøger at suge lidt D-vitaminer til mig. Det er jo vigtigt, når man har en mørk hudfarve - og jeg har lige fået konstateret D-vitamin mangel.<br />
<br />
Den sidste tid har følelsesmæssigt været meget turbulent. Jeg har været lidt ved siden af mig selv, og har haft lidt svært ved at finde en indre ro og balance. Der kommer hele tiden en masse reaktioner, både psykisk og fysisk. Det må være på grund af min kommende rejse.<br />
<br />
Forleden dag forsøgte jeg at pakke til ferien. Så opdagede jeg, at min kuffert var gået i stykker. Det resulterer i et panisk opkald til min mor, som påpegede at min reaktion nok kom pga. rejsen. Det blev alt for overvældende. Lige pludselig stod jeg med et bjerg af tøj som skulle pakkes til Sri Lanka, og jeg havde ikke noget at pakke det ned i. Der var jeg lige ved at gå i spåner.<br />
<br />
Jeg forsøger hele tiden at være godt forberedt på alting. Både til Tyrkiet og til Sri Lanka. Men det er ærligt talt skidesvært, når der hele tiden dukker noget op, som kan slå mig helt ud. Jeg vidste godt, at det kunne være overvældende at arrangere den her rejse, men jeg havde ikke forventet, at det ville virke så uoverskueligt for mig, som det har været. Heldigvis har mine forældre været gode til at hjælpe - specielt med fly og hotel. Det var super dejligt, at min far hjalp med det. I virkeligheden er meget af det praktiske arrangeret, men indeni føles det som om, at der stadig mangler 1000 ting. Jeg skal have fundet en gave til min biologiske mor, som jeg kan give hende. Jeg er blevet anbefalet at købe en guldhalskæde, og det er foreløbigt også planen.<br />
<br />
I virkeligheden er det totalt latterligt at stresse over alt det her, jeg har fået ordnet så mange ting, og nu kan jeg ikke gøre mere, før jeg er dernede. Men jeg stresser, fordi situationen er uvant og ny for mig. Jeg har det elendigt, når jeg ikke har kontrol over tingene. Og den her situation har jeg ikke meget kontrol over. Jeg spekulerer enormt meget på selve mødet med min biologiske mor.<br />
<br />
Hvordan skal jeg hilse på hende?<br />
Hvordan skal jeg starte samtalen? Hvad skal jeg indlede den med?<br />
Hvad er det vigtigste at få sagt?<br />
Hvad nu hvis jeg føler en form for tilknytning og tilhørsforhold til hende? (Jeg får hende jo kun at se den ene gang!) - Og hvad nu, hvis jeg IKKE føler det?<br />
<br />
Som et led i forberedelsen har jeg set Shital Andersens film "Et fundament i forandring". Den handler om 3 adopterede, som fortæller om deres møde med deres biologiske familier. De fortæller om, hvad der er svært, og den ene fortæller også om, at hun måtte cutte kontakten til familien igen, fordi det blev for svært.<br />
Det var enormt lærerigt at høre deres historier. Men vores udgangspunkter er forskellige. Jeg ved allerede nu, at jeg kun får min biologiske mor at se én gang. Og at jeg ikke får resten af min familie at se. Døren er ikke fuldstændig åbnet, den står på klem. Det komplicerer naturligvis en hel masse ting, men det betyder samtidig også, at jeg ved, at mit liv er i Danmark hos min familie. Det er her jeg skal tilbage og leve mit liv efter mødet. Det er her min fremtid venter. Det har jeg nu aldrig været i tvivl om, men det er nu meget rart at fokusere på alligevel. Og nok også rimelig vigtigt.<br />
Jeg behøver ikke at forholde mig til et fremtidigt forhold til min biologiske familie. Det er godt nok, det jeg i starten ønskede mig. Jeg vil stadig gerne møde dem alle sammen, men den dag i dag, er jeg nok i tvivl om en fast kontakt ville være en god idé. Jeg ved det ikke.<br />
<br />
I torsdags var jeg oppe hos min reserve mormor. Det er fedt at komme derop og snakke med hende. Det er dér, jeg kobler allerbedst fra. Hun glæder sig på mine vegne, hun er én af dem, som har vist allermest interesse. Og det er rart. Det varmer. Vi taler rigtig meget om det, og hun har fuld forståelse for, at jeg er ved siden af mig selv. Som regel snakker jeg i ét væk, men for tiden mangler jeg ord. Og det forstår hun. I torsdags snakkede vi naturligvis også om min rejse. Vi snakkede om hvilke billeder, jeg skal medbringe. (Og nu har jeg faktisk fået lavet en fotobog - glæder mig til at den kommer med posten!)<br />
Vi snakkede om mine forventninger, og det gode ved min reserve mormor er, at hun siger tingene ligeud. Hun siger, når jeg er total blød i skallen, og når jeg skal tage mig sammen. Hun sætter tingene i perspektiv. Men samtidig så kan hun også berolige mig! Og hun fik beroliget mig i torsdags. Hun gjorde det meget klart, at jeg jo ikke kan vide noget som helst, før jeg står nede på hotellet og kigger på min mor. Jeg må tage et skridt ad gangen. Aflæse reaktioner og udtryk for at få det bedste møde som muligt. Jeg skal stole på min mavefornemmelse.<br />
Åhh hun er så klog!<br />
Derudover så snakkede vi også om tiden, når jeg kommer hjem igen. Det er jo faktisk først dér, det hårde arbejde begynder. Hvis jeg føler det her tilhørsforhold til min biologiske mor, ligger der jo et kæmpe stykke arbejde foran mig resten af mit liv. Så skal der arbejdes på at acceptere, at vi aldrig ser hinanden igen. Jeg skal kunne håndtere savnet (Og det kan måske også føles som endnu et svigt).<br />
Jeg forsøger ikke at tage sorgerne på forskud. Jeg vil ikke sige, at jeg forventer det værste - for det er sådan set sket, jeg må ikke møde mine søstre. Men jeg forventer, at tiden efterfølgende vil blive hård. Og jeg gør alt, hvad jeg kan for at komme hel ud på den anden side. Normalt anser jeg mig selv som rimelig stærk - og jeg er født af en rimelig stærk kvinde. Altså hvis hun kan overleve det, så kan jeg også. Men i mine svage øjeblikke kan jeg godt komme i tvivl, om jeg nu virkelig kan klare det.<br />
<br />
Jeg er så bange for, at det knækker mig. Bare se på mig nu, jeg befinder mig i en gråzone, jeg ikke kan komme ud af. Det kommer jeg nok først, når jeg har været på Sri Lanka. Men det er virkelig svært. Sådan har jeg følt mig i snart knapt 3 måneder. Det er altså langt tid at gå rundt og føle sig rundt på gulvet. Det har da også medvirket til, at mit vægttab er gået helt i stå, fordi jeg ikke får mig bevæget ned i fitness. Mine lunger har valgt at stå af toget, så nu er jeg på en tablet kur med binyrebarkhormon, og det normalt store overskud er totalt i underskud. Jeg orker ingenting.<br />
Så jeg glæder mig sindssygt meget til at tage det næste skridt. Om 21 dage sidder jeg på hotellet og kigger på min biologiske mor. Puuuh der er godt nok ikke lang tid til.<br />
<br />
Tiden går lige pludseligt meget stærkt.<br />
Nu kan jeg bare vente.<br />
Og i den her forvirrende ventetid kan jeg så glæde mig til, at jeg om ca. 50 timer sætter kursen mod Istanbul, Izmir og Antalya. Og når jeg kommer hjem, venter der en 60 års fødselsdag hos reservebedsteforældrene, 2 nye liv kommer til verden - og så skal jeg være instruktor på Uni igen! Så der er nok af gode oplevelser at se frem til.<br />
<br />
<i>Det var alt for nu. Nu skal der pakkes videre. </i><br />
<i>Det blev sidste indlæg inden Tyrkiet (og måske sidste inden Sri Lanka.) Så jeg vil benytte lejligheden til at takke alle Jer, som har vist støtte undervejs. Tak for alle kommentarerne. Tak til min familie. Tak til alle mine dejlige veninder og venner! Tak til min reservemormor for al snakken. </i><br />
<i>Tak til alle! </i><br />
<i><br /></i>
<i>- Choko</i>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-30545767475896284792013-06-17T13:02:00.001-07:002013-06-17T13:02:24.169-07:00Det store kanel hotelKære alle sammen.<br />
<br />
Sidste gang blev det noget følsomt - ja det endte faktisk i 15 minutters ukontrolleret hulken.<br />
Jeg har fået taget hul på den sorgproces, som det er. Det er det, fordi jeg skal tage afsked med nogle mennesker, som jeg ikke er parat til at tage afsked med. I 21 år var jeg ikke klar til at lukke dem ind i mit liv, og lære dem at kende. Det er jeg nu, og nu får jeg aldrig chancen.<br />
Inderst inde ved jeg godt, at jeg ikke kunne have ændret på det - og det er ikke min skyld. Det er et resultat af kultur og traditioner - og ikke mindst ære. Jeg ved også godt, at det var et af de mange scenarier, som kunne vente mig, så snart jeg gik i gang med den her søgning. Men jeg havde nok et eller andet sted håbet, at dette scenarie aldrig ville blive virkeligt for mig. Men det gjorde det. Og det gør ondt. Havde jeg nu ikke vidst, hvad jeg går glip af (mine søstre), så havde det nok heller ikke været så svært. For det har været rigtig svært, lige siden jeg modtog billedet af min biologiske mor. Det var været så overvældende, at jeg ikke kunne overskue at læse til eksamen, gå i fitness eller vaske tøj. (Så idag måtte jeg ordne 3 maskiner! ØV!)<br />
Jeg har været så forvirret og overrumplet af det hele. Men det har hjulpet rigtig meget, at vi nu har fået booket flybilletter og hotel!! :) Jeg troede aldrig, jeg skulle komme så langt. Det er rart at få krydset af den mega lange to-do liste.<br />
<br />
Efterhånden har jeg fået tingene bearbejdet tilstrækkeligt meget, så jeg nu kan glæde mig lidt. Ej ok, jeg flyver fra Kastrup 36 timer efter, at jeg lander i Billund (Jeg skal 15 dage til Tyrkiet! Wuhuu). Men det er ligemeget.<br />
Vi kommer til Colombo kl. 10:05 lokal tid, og tjek lige det hotel, der venter på os!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrykKzBv67ZWPhcgLOURwK_NvCExiSGFO6EdnhClfGehGgC9XzfZX9MVo6ItI311_wOOl7favF5KS0nRllSCpnUzmQgiavgn3RU-N4TI2Dm6NzlnTvdB4SqKMj3mZtic5o9nrmWMmugMRU/s1600/Cinnamon-Grand-Hotel-Colombo-13.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="227" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrykKzBv67ZWPhcgLOURwK_NvCExiSGFO6EdnhClfGehGgC9XzfZX9MVo6ItI311_wOOl7favF5KS0nRllSCpnUzmQgiavgn3RU-N4TI2Dm6NzlnTvdB4SqKMj3mZtic5o9nrmWMmugMRU/s320/Cinnamon-Grand-Hotel-Colombo-13.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSHpqiW311qKwaWBLsYlWhkSXjL_Dvp0dVvpZiMqufOIbqu1uqr4l_4s-Y-UwMWp-gGQflvCME1izu4TgK5khkBp10JqaDoReqYxWgDQZca21ZRLPXd4CFXqXiZW274EMs1rnH5s02-b5T/s1600/cinnamon+2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="160" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSHpqiW311qKwaWBLsYlWhkSXjL_Dvp0dVvpZiMqufOIbqu1uqr4l_4s-Y-UwMWp-gGQflvCME1izu4TgK5khkBp10JqaDoReqYxWgDQZca21ZRLPXd4CFXqXiZW274EMs1rnH5s02-b5T/s320/cinnamon+2.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkqiHTzaJKoHQ9ArtAxK4y_m9XUZWLxBSdAZ8p4FCczkHxrkReFlWxo6hCICqLV4a-6BtcIY9pAaG0XWY6mfH6IYk8GbnmBFQA1kTSthPkARmtuBfvay38vh_rP8l37GpGKRPnSWq2Ab2F/s1600/Cinnamon.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="224" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkqiHTzaJKoHQ9ArtAxK4y_m9XUZWLxBSdAZ8p4FCczkHxrkReFlWxo6hCICqLV4a-6BtcIY9pAaG0XWY6mfH6IYk8GbnmBFQA1kTSthPkARmtuBfvay38vh_rP8l37GpGKRPnSWq2Ab2F/s320/Cinnamon.jpg" width="320" /></a></div>
Det er da luksus!<br />
Det er ikke fordi, det skal være overdådigt - men det er vigtigt, at jeg kan slappe fuldstændigt af på hotellet, for jeg ved udemærket godt, at de 5 dage i Colombo, bliver de vildeste dage i mit liv. Jeg skal kunne koble hjernen helt fra, og gå ind i mig selv. Have lov til at føle sorg, glæde og forvirring. Jeg skal kunne bearbejde mine følelser - og det kan ikke vente til, jeg kommer tilbage til Århus. Og jeg kan allerede mærke nu, at dette hotel kommer til at spille en stor rolle i min rejse..<br />
<br />
For mig er det rigtig vigtigt, at jeg om 20 år kan tænke tilbage på den her rejse, og føle at jeg gjorde det rigtige! Det er jeg sikker på, at det er nu, men jeg skal gerne kunne mindes den som noget stort, betydningsfuldt og positivt. Og for at den her rejse og hele forløbet kan blive positivt skal der være tid og rum til at jeg kan forliges med det hele - på dette fantastiske hotel.<br />
<br />
Nåå ja, og så hedder det The Grand Cinnamon "Det store kanel hotel". Det er da meget sjovt, når man nu er kanelfarvet som mig :-)<br />
<br />
Det var alt for denne gang.<br />
<br />
- ChokoAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-21578801586036598392013-06-13T06:59:00.002-07:002013-06-13T06:59:58.166-07:00At lede efter sin biologiske familieKære alle sammen.<br />
<br />
Der har været rigtig mange, som har lykønsket mig. Alle har en forestilling om, at det er enormt positivt at finde sin biologiske familie. Det er det også.<br />
Det er enormt stort og betydningsfuldt. Men det gør også rigtig ondt.<br />
<br />
Jeg er så heldig, at min biologiske mor er i live - og at hun vil mødes med mig. Men hun vil kun mødes med mig én gang. For hende handler det naturligvis om ære og hendes fremtid, og det forstår jeg godt. Jeg ønsker på ingen måde at ødelægge noget for hende.<br />
Men det faktum, at hun kun vil se mig, gør mig rigtig ked af det.<br />
<br />
Jeg skal både sige goddag og farvel. Jeg skal lære et menneske at kende, og samtidig tage afsked med hende.<br />
Det er så stort at få lov til at møde hende, men det er virkelig svært at indstille sig på, at jeg aldrig får hende at se igen.<br />
<br />
Ligeledes skal jeg affinde mig med, at der på Sri Lanka sidder 2 unge kvinder, 2 tvillingesøstre, som faktisk er mine storesøstre. Dem får jeg heller aldrig mødt, for de kender ikke til mig, og kommer heller aldrig til det.<br />
Det gør så ondt. Jeg vil så gerne møde mine søstre, men af respekt for min biologiske mor, så kommer jeg aldrig til det. Det er noget af en kamel at skulle sluge.<br />
<br />
Alt det her gør vanvittigt ondt, og det sætter da også glæden lidt til side. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg overhovedet får mødt min biologiske mor, men jeg vil heller ikke negligere den anden side af processen, nemlig den her del, som er fyldt med sorg og tristhed.<br />
<br />
Alting er så overvældende for tiden. Jeg har fået min først udenlandsvaccination, og fundet ud af hvor jeg søger visum henne.<br />
Hvis alt går efter planen, så skal jeg MEGET snart afsted. Alene det er overvældende. Jeg troede, jeg havde god tid til at planlægge det. Jeg regnede med september, men nej - jeg skal snart afsted. Der er slet ikke nogen tvivl om, at den her rejse får betydning for mig resten af mit liv. Det er en stor og vigtig begivenhed, men den er måske altid så rosenrød, som man umiddelbart tror.<br />
<br />
<br />
Puuuha, det her blev lidt følsomt.<br />
Nu vil jeg nyde lidt af solen med en kold drink og en god veninde.<br />
- ChokoAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-39882673750977104132013-06-06T14:00:00.000-07:002013-06-06T14:00:05.784-07:00Min biologiske morKære alle sammen.<br />
<br />
I skrivende stund sidder jeg og kigger på et billede.<br />
Det er et billede af et fremmed ansigt. Men ansigtet ligner mig. Det er min biologiske mors ansigt.<br />
Det er virkelig mærkeligt.<br />
Næsen har samme form, overlæben krummer på samme måde. Øreflippen er ligeså stor som min. Ansigtsformen ligner på en prik, og der er de samme linjer i ansigtet.<br />
<br />
Der er slet ikke nogen tvivl om, hvem den kvinde er! DET ER MIN BIOLOGISKE MOR!!!<br />
Kvinden, der fødte mig. Det er dér, mine gener kommer fra, det er helt sikkert.<br />
<br />
Hun er 45 år gammel, og har hverken rynker eller grå hår. Det tegner godt for fremtiden ;-)<br />
<br />
Det er så kæmpestort, og det er stadig ikke sunket helt ind.<br />
Jeg modtog mailen i eftermiddags, mens jeg sad i en bus.. Meget akavet bustur, for jeg sad og græd hele vejen! Lidt pinligt..<br />
Som jeg har skrevet tidligere, så er min far jo desværre ikke fundet alligevel. Han forsvandt, før jeg blev født. Men det kan jeg godt lære og leve med, for udgangspunktet var hele tiden min mor og min søster.<br />
Desværre får jeg aldrig set min søstre, da deres far ikke må vide noget om mig.<br />
<br />
Lige siden sidst jeg skrev, har jeg vidst, at jeg havde to søstre. De er tvillinger. Den ene blev dog givet til min biologiske moster og onkel, da de var barnløse. Den anden har boet hos min biologisle mor, og hun er i dag gift og har et barn. De bor sammen med min biologiske mor.<br />
Jeg er faktisk ret ked af, at jeg aldrig får muligheden for at møde mine søskende, men jeg kan jo godt forstå det, og accepterer det også. Men det gør da ondt.<br />
Min mor er gift med en mand, som arbejder i Mellemøsten. Efter jeg blev adopteret, rejse min biologiske mor til Libanon og boede der i 2 år. (Måske er det ikke helt tilfældigt, at jeg har en lille passion for Mellemøsten!?)<br />
<br />
Nu går jeg og undersøger flyafgange, visumregler og vaccinationer. Hvis alt går godt, så er jeg fløjet til Sri Lanka i slutningen af juli.<br />
Jeg er rigtig glad for, at min far skal med mig. Han tager det så flot, og er altid så dejligt jordnær. Ja sorry mor, jeg ved du læser med, men man kan jo ikke sige helt det samme om dig ;-)<br />
<br />
Den her dag kræver en lille drink, så nu vil jeg tage ned til åen i Århus og få mig en velfortjent mojito!<br />
<br />
- Choko!<br />
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-67368972590004188772013-05-22T10:27:00.002-07:002013-05-28T07:05:34.639-07:00Mother found!Kære alle sammen<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijhujcbK8lsQLNZgsVa0IhARULdjcoatLH7RMKRHlFb-bMuI0v3lok8h8XJdylASJNMjvTPk3g1wgRKxBK83yvVJkVX7y9gtxyC4jy0EcTfsgUgKFIYVrUM1fSH7UnDoHa67it_4ouw760/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-05-22+kl.+19.17.02.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijhujcbK8lsQLNZgsVa0IhARULdjcoatLH7RMKRHlFb-bMuI0v3lok8h8XJdylASJNMjvTPk3g1wgRKxBK83yvVJkVX7y9gtxyC4jy0EcTfsgUgKFIYVrUM1fSH7UnDoHa67it_4ouw760/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-05-22+kl.+19.17.02.png" /></a></div>
Ja, det var titlen på den mail, som jeg modtog i formiddags.<br />
Det er ubeskriveligt! Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg kan næsten ikke trykke på tasterne, for jeg mangler ord for, hvad der kan beskrive den følelse, jeg fik, da jeg læste dette!<br />
<br />
Men jo, den var rigtig nok.<br />
Pam (min sagsbehandler) har fundet frem til kvinden, som de formoder er min mor. Det sitrer helt i fingerspidserne.. Jeg forsøger ihærdigt at kunne skabe et dybt og klogt indlæg, men i virkeligheden aner jeg ikke, hvad jeg skal skrive. Der findes ingen ord i verden, som kan beskrive den følelse.<br />
<br />
Nå, men altså jeg har jo tidligere fået af vide, at man også har fundet min far. Desværre viser det sig jo nok, at manden nok ikke er min far alligevel. Det er naturligvis ærgerligt - men omvendt ikke så overraskende. Han står jo altså som ukendt i mine papirer. Det vigtigste med denne eftersøgning var jo også at finde min biologiske mor - og søster. Hvis den lille pige, min mor så i retten, er min søster. Hun kan jo ligeså godt have været en niece eller anden slægtning til min biologiske mor. Da jeg troede, jeg havde fundet min far, var det som en ekstra bonus. Det vigtigste er min biologiske mor, det er hende min mor altid har talt om. Det er hende, jeg gerne vil have et forhold til. Eller bare få at se. Og jeg håber inderligt, at jeg får lov en dag. Og forhåbentligt snart! Jeg er allerede ved at finde ud af, hvornår jeg kan flyve derover, men det er jo ikke så ligetil. Der skal søges om visum, jeg skal vaccineres - og jeg skal være først og fremmest være færdig med mine eksaminer.<br />
<br />
Jeg er lykkelig for, at de har fundet frem til hende (hvis det nu er hende.) Alene det, at hun er i live, er kæmpe stort. Når man går i gang med sådan en søgning, er det jo altid et sats, man aner jo ikke, hvad man kaster sig ud i. Jeg anede jo ikke, om hun var gået bort. Men det er hun ikke, og det er fantastisk! For så er jeg skridtet nærmere et møde med den kvinde, som har født mig.<br />
<br />
Jeg har fået en masse deltaljer af vide, som jeg lige vil holde lidt for mig selv endnu. Jeg har i denne process lært, at ikke alle oplysninger er korrekte, og derfor vil jeg også vente med at fortælle mere lige nu. Jeg skal have tingene bekræftet først. Det får jeg i næste uge, når Pam skal mødes med min biologiske mor.<br />
Jeg vil dog alligevel lige dele dette udsnit af en mail fra Pam. Det er dybt rørende, og skænker mig en vis mængde af håb.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRQ8sF76_8dH6UhG3ncipyE8I0l-BdAxbtYYxWNpgv5D9iX9YpumVvy5kY7UpF8t8LVt2Oo3J9__1Dt2X9Ovhd020sYvy40Wc6cOiH16_sLb56V4YeiLIVctugc8sOT8iGojJScewUhQ13/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-05-22+kl.+19.17.53.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="28" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRQ8sF76_8dH6UhG3ncipyE8I0l-BdAxbtYYxWNpgv5D9iX9YpumVvy5kY7UpF8t8LVt2Oo3J9__1Dt2X9Ovhd020sYvy40Wc6cOiH16_sLb56V4YeiLIVctugc8sOT8iGojJScewUhQ13/s640/Sk%C3%A6rmbillede+2013-05-22+kl.+19.17.53.png" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Er det ikke et tegn på moderskab? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
På kærlighed til det barn, man valgte at give bort af kærlighed?</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
På lettelse?</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
På håb?</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I don't know, men det er da nogle af de ting, jeg forestiller mig i øjeblikket. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det var alt for nu. Jeg må hellere forsøge at færdiggøre den der eksamensopgave, selvom at det er skidesvært! Kulturdimensioner og tysk arbejdskultur er det sidste, jeg kan tænke på i dag!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
- Choko</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYc_ziPOcJVC3tqic_tCxLS7gPUG6Nr-ljV6ckKgtTBbO4ibBRcMuI0h-qI8vvXpo0bYN8pgx3Ye27BSOiRVeuSd5dIXNP-moYDN8rIzi8gOFrXtpAfgk1ZUNmF6mpkX_aTTxVsVVxA5fb/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-05-09+kl.+23.55.11.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="215" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYc_ziPOcJVC3tqic_tCxLS7gPUG6Nr-ljV6ckKgtTBbO4ibBRcMuI0h-qI8vvXpo0bYN8pgx3Ye27BSOiRVeuSd5dIXNP-moYDN8rIzi8gOFrXtpAfgk1ZUNmF6mpkX_aTTxVsVVxA5fb/s320/Sk%C3%A6rmbillede+2013-05-09+kl.+23.55.11.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-6418781792565338642013-05-20T04:05:00.000-07:002013-05-20T04:05:01.037-07:00Mit frirumKære alle sammen<br />
<br />
Jeg har brugt weekenden i selskab med en masse andre unge mennesker fra Adoption & Samfund - Ungdom.<br />
Solen skinnede, humøret var højt og vi har hygget helt vildt.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjc0_-8TV5agyhl01PVv6ofAvh37FC_lRAsmnuqzhgR3MUxw8g_2lOL__MxpTrPrdSqFKRkd4hKk7RhoFZxofVoNmDlgM6UapgfifBN1iD7UfOMC-SaBE9CucAKoPnWgqKU9eyNWV-54DIX/s1600/_5170210.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjc0_-8TV5agyhl01PVv6ofAvh37FC_lRAsmnuqzhgR3MUxw8g_2lOL__MxpTrPrdSqFKRkd4hKk7RhoFZxofVoNmDlgM6UapgfifBN1iD7UfOMC-SaBE9CucAKoPnWgqKU9eyNWV-54DIX/s320/_5170210.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">På færgen mod Sj. Odde<br /><br /><div style="text-align: left;">
<br /></div>
</td></tr>
</tbody></table>
Det har virkelig været en god weekend. Jeg kan næsten ikke beskrive med ord, hvor godt det har været. Vi har været sammen i to og en halv dag, det er lang tid - specielt for de nye medlemmer, som deltager for første gang - men det virker til at alle har været rigtig glade.<br />
<br />
Vi har både haft et virkelig spændende oplæg fra en rumænsk udvekslingsstuderende, vi har spillet fodbold og haft roulade-ræs, vi har set Eurovision Song Contest, og så har vi bare hygget helt vildt!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTsHUA3iKQmzu_07FXhJUxiEB7a7VFYdkaeGCzv_igk8AdmW_GM5j-qeGg6JArXyH_yDp49aliUVfkE46Mhbd_iICOv2kAo2dGuLrUj1gke70uHGrHkMNffiexOyTgXil_UmCUU8RWtlUg/s1600/_5170241.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTsHUA3iKQmzu_07FXhJUxiEB7a7VFYdkaeGCzv_igk8AdmW_GM5j-qeGg6JArXyH_yDp49aliUVfkE46Mhbd_iICOv2kAo2dGuLrUj1gke70uHGrHkMNffiexOyTgXil_UmCUU8RWtlUg/s320/_5170241.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nu er jeg kommet hjem, og jeg kan mærke, at denne weekend bare lige var det, som jeg havde brug for. Jeg har både fysisk og psykisk haft brug for at stresse af efter al den medieomtale, min krop var begyndt fysisk at sige fra, hvilket udspiller sig i massiv træthed, sygdom og andre ting. Så jeg vidste godt, at jeg skulle passe på mig selv. Og der findes ingen bedre måde at stresse af på, end at være sammen med 14 andre unge mennesker. Det var simpelthen så rart. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg kom hjem igår, og selvom at jeg var mega træt og nærmest var ved at falde i søvn stående, så kunne jeg mærke en glad lille følelse i maven! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der er noget livsbekræftende i at se unge mennesker fra hele landet, med hver sin historie og hver sit liv, mødes på en campingplads og bare have det dejligt sammen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQU1klgWKILWT5NSEayll9lxCbGKpc6H_-H6J61EEBVBAskm3wWOXMULQlUcP3w7x7PtYC4vQIv75IxPutE2mrw_Pebu9KkjYFbv2kyXJwAaCVg6BOvIi9EA08I7Ukbrt8ajEKowR7GJDU/s1600/_5180328.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQU1klgWKILWT5NSEayll9lxCbGKpc6H_-H6J61EEBVBAskm3wWOXMULQlUcP3w7x7PtYC4vQIv75IxPutE2mrw_Pebu9KkjYFbv2kyXJwAaCVg6BOvIi9EA08I7Ukbrt8ajEKowR7GJDU/s320/_5180328.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
Adoption & Samfund er foreningen, hvor jeg engagerer mig personligt. Det er foreningen, hvor jeg har ambitioner for mig selv.<br />
Men Adoption & Samfund - Ungdom ér og bliver stedet! Det er stedet, hvor jeg kan slappe af!<br />
<b><br /></b>
<b>Det er mit frirum!</b><br />
<br />
Det er enormt vigtigt, at vi unge mennesker har nogle frirum, som vi kan ty til, når tingene koger over. Der var flere, som virkelig nød at kunne puste ud i en tid, som ellers er ret så anspændt, hvad adoption angår.<br />
<br />
Vi har fået ladet op - og mange af os skal allerede ses igen om en måneds tid i Århus, hvor jeg har taget initiativet til en bytur.<br />
<br />
Nu må jeg hellere få skrevet på den eksamensopgave. Dette lille blogindlæg var blot en pause fra eksamensskrivningen.<br />
<br />
- ChokoAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7600544599218423730.post-47926861001614144032013-04-19T13:59:00.000-07:002013-04-19T14:38:04.147-07:00Det sociale eksperimentKære alle sammen<br />
<br />
I forgårs deltog jeg sammen med min veninde i "Gadens Parlament" på DR2.<br />
<br />
Med 48 deltagere og 25 minutter er det begrænset, hvad man kan nå at få diskuteret. Det blev i hvert fald meget overfladisk.<br />
Som man også ser i programmet, er jeg langt fra enig i alle synspunkter. Og jeg vil gerne konkretisere mine holdninger, det er en vigtig debat - men 25 minutter giver ikke anledning til de store forklaringer.<br />
<br />
Det første jeg vil tage fat i, er Merete Laubjergs udsagn om, at adoption er verdens største sociale eksperiment...<br />
Jeg har ikke ord for, hvad jeg mener om det udsagn!<br />
Hendes argument er, at vi ikke ved, hvordan det ender - og derfor mener hun vel, at vi eksperimenterer med børn.<br />
Men undskyld - på hvilket tidspunkt i livet ved vi, hvad der vil ske om 30 år? Adopteret eller ej, så er der jo ingen garantier i livet.<br />
Hvis adoption er et socialt eksperiment, så eksperimenterer vi vel også med plejebørn, skilsmissebørn - og alle andre børn!!<br />
Og hvordan kan man tillade sig, SOM ADOPTIVMOR, at kalde det for et socialt eksperiment? Ej, altså .. Jeg mangler ord.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigqWmLBFafQc12AXwldenB-o5w5zXnFneon8mYR1J5Yks_U3V3FV9gcU3nIDb0C1IV7DgEuYYx-3AuLh6SA9_jN5ZHlCZZlrcmZJDex3kZzk0EiPxkMoJ1-9X8D57tQpb2w3TBbYEJd-oP/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+10.56.29.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="130" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigqWmLBFafQc12AXwldenB-o5w5zXnFneon8mYR1J5Yks_U3V3FV9gcU3nIDb0C1IV7DgEuYYx-3AuLh6SA9_jN5ZHlCZZlrcmZJDex3kZzk0EiPxkMoJ1-9X8D57tQpb2w3TBbYEJd-oP/s320/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+10.56.29.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det næste, jeg gerne vil ind på, er hele debatten om international adoption. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
For tiden hører vi rigtig meget fra voksne adopterede, som er adopteret fra Korea. Jeg kan sagtens forstå og rumme deres vrede, frustration og sorg. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg er bare nødt til at understrege, at det ikke er alle adopterede, som har det sådan. Langt de fleste har et rigtig godt liv i DK. Vi må ikke underkende, at der tilbage i 70'erne blev begået en masse fejl. Det gjorde der - og hvor gør det ondt. Men det er ikke længere repræsentativt for alle adopterede. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi er nødt til at spørge os selv, <b>hvad er alternativet?</b> Hvilket liv kunne vi have haft i stedet ? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
De fleste ville have haft et liv som gadebørn, et liv i slummen, mange af os havde måske slet ikke haft livet i dag. Jeg havde i hvert fald ikke kunne fejre min 10 års fødselsdag. Og det er jo ikke bare noget, jeg formoder - det er noget, jeg ved. Og nej, det er ikke en myte, at børne på børnehjem har det svært. DET ER FAKTUM. At påstå andet er direkte flabet!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Mange af de her kritikere får det til at lyde som om, at alternativet altid ville være et liv hos de biologiske familier. Og det er jeg ganske enkelt ikke enig i .. De børn, som er blevet adopteret indenfor de sidste 20 år, er for det meste hittebørn. De er forældreløse! Måske var det ikke sådan i Korea dengang, der blev børnene måske faktisk narret fra deres forældre - men sådan er det ikke i dag. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I Sri Lanka er lovgivning stykket således sammen, at de biologiske forældre SKAL dukke op i retten ved barnets overdragelse til adoptivfamilierne. Det forhindrer lige præcis, at børnene bliver givet væk uden forældrenes accept. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg har kender til flere historier, hvor livet hos den biologiske familie ville have været ualmindeligt forfærdeligt. Forestil dig lige, at være resultatet af din mors voldtægt? Eller incest? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg vil egentlig også gerne snakke lidt om konsekvenserne af at stoppe international adoption i Danmark. Vi har tiltrådt Haagerkonventionen, Menneskerettighederne og Børnekonventionen. Vi er altså en del af et fælles international ansvar. At lukke international adoption er i mine øjne at løbe fra det ansvar. Vi ville lade nogle børn i stikken, og det kan vi ikke være bekendt! Desuden ville det jo påvirke enormt mange lande. Vi arbejder sammen med omkring 20 forskellige lande, og en lukning vil også påvirke dem. Vi skal altså lige tænke os om en ekstra gang... </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I "Gadens Parlament" blev der også snakket om de biologiske forældre. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nogle mener, at der er for lidt fokus på dem, og at de er blevet forsømt. Det er en meget svær debat, både fordi der er mange følelser indblandet, men også fordi, at de biologiske mødre kommer fra forskellige lande, kulturer, kår osv. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Herhjemme respekterer vi kvindens ret til selv at bestemme - så bør vi også respektere kvindens ret til bortadoption! (Her mener jeg rent principielt)</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg synes, der har været lidt en tendens til at romantisere de biologiske forældre. Det er åhhh så synd for dem, og de har alle sammen fået franarret deres børn. Det er simpelthen ikke rigtigt. Mit hjerte bløder for de mødre, som har fået stjålet deres barn. Uden tvivl. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men vi må simpelthen også anerkende, at der er kvinder i verden, som sætter børn i verden, som de ikke er i stand til at opdrage og elske. Og ja, der findes kvinder, som ikke elsker deres børn! Eller ikke kan. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Derudover er der enormt stor forskel på at være biologisk mor i Colombia, Sri Lanka, Kina m.m og så i Danmark. Der er så mange faktorer, som spiller ind - og derfor er det også lidt svært at sige noget generelt om biologiske mødre.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Man er ikke en god forældre, bare fordi man har født børn! Det er et hårdt arbejde at være en god forælder! Kæmpe respekt til alle dem, som gør et fantastisk stort stykke arbejde! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Man giver ikke sit barn en god opvækst, bare fordi at man deler gener med dem. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
De fleste biologiske mødre har valgt at forlade deres børn. De fleste har nok også gjort det af kærlighed! </div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYqIk7tgYxzGBs9yD_Sn4FxY5DQWCm-XICSRv0gWmjLbKtHb_mTQLbgMhyphenhyphen5wvtD1AsSq4RGQQuhQkSzVnS81a4-zBxyIuqGoYbJKlL6V_gQPyugmttQjU0Gfmnl8DnUdbobs0dRBYdSB-0/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+13.03.48.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYqIk7tgYxzGBs9yD_Sn4FxY5DQWCm-XICSRv0gWmjLbKtHb_mTQLbgMhyphenhyphen5wvtD1AsSq4RGQQuhQkSzVnS81a4-zBxyIuqGoYbJKlL6V_gQPyugmttQjU0Gfmnl8DnUdbobs0dRBYdSB-0/s320/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+13.03.48.png" width="266" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggtmhRceewETYSRiiNtvRG1HuRlxBjS-_mjRaVKoAJgiKo0VIBDp-aYJ4tnrpDKkEhyvAbAjo-3o41cD1F_CvGRIfVv9RIgI6sBzhileT99t8W9Ew0SifoPTDTX3Ma_MYOXgHPeh7-Jxea/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+10.42.34.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggtmhRceewETYSRiiNtvRG1HuRlxBjS-_mjRaVKoAJgiKo0VIBDp-aYJ4tnrpDKkEhyvAbAjo-3o41cD1F_CvGRIfVv9RIgI6sBzhileT99t8W9Ew0SifoPTDTX3Ma_MYOXgHPeh7-Jxea/s320/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+10.42.34.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det vigtigste og mest udfordrende for os adopterede, er nok at vi ALDRIG MÅ GENERALISERE UD FRA VORES EGNE HISTORIER. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vores historier kan bruges til oplysning i forbindelse med bestemte emner, men de afspejler jo ikke alle adoptioner. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Min egen historie er unik, jeg har både haft det svært og godt, jeg er på nogle områder en del af statistikken, men på andre måder ikke. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Lige nu er vandene mellem adopterede delt. Ulykkelige vs. lykkelige. Det er en ærgeligt drejning! Og jeg ville da ønske, at vi ikke var så splittede. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi kæmper godt nok delvist for det samme mål, men når vores udgangspunkter er så forskellige, så er det godt nok svært at styrke et sammenhold. Efter min mening. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvordan kan jeg kæmpe for adoption sammen med mennesker, som egentlig bare synes, det er noget lort - fordi deres egen opvækst var forfærdelig? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Dette er en bøn til alle kritiske adopterede, om at vi ALLE sammen kigger udover vores egen navle. At vi alle sammen bevæger os op på et højere plan, og forsøger at se tingene i et større perspektiv. Vi må se fremad og ikke hænge os i fortidens adoptioner. Vi er blevet så meget klogere siden da, og vi har forbedret os! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Adoption skal være til barnets bedste. Adoption handler om at give børn en ny primæromsorgsgiver. Og hey, så er det en kæmpe bonus at forældre kan øse en masse kærlighed ud til dejlige børn! Vi må ikke accpetere adoptioner, som er foregået på uetisk vis - det må der ikke herske tvivl om, men vi må også huske på, at de fleste foregår korrekt. Vi skal ALTID kæmpe for adoptioner, som udelukkende er til barnets bedste.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi snakkede også om åbne adoptioner, som er blevet et nyt og smart emne indenfor adoption. Jeg vil gerne kommentere lidt på det - men det må blive lidt senere. Og måske i et andet indlæg. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det her er ren utopi, men hvis man nu som baby fik valget, hvad man helst ville - ville man så ikke vælge et liv hos en familie fremfor et liv på gaden? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdpi2UOpaPCRH6DWIDf0zP4qirEEPR2E0WE8qBuOhvNNei2rbVf8OBKmIAcZiK6GwOA2BPVzxzG8HI5y3rOrdiRvD36GaIcKOLodlrEWmAr5AmAdI-DFz6ftud1p5Gz6e7F6uXbltk4acp/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+10.41.28.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="126" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdpi2UOpaPCRH6DWIDf0zP4qirEEPR2E0WE8qBuOhvNNei2rbVf8OBKmIAcZiK6GwOA2BPVzxzG8HI5y3rOrdiRvD36GaIcKOLodlrEWmAr5AmAdI-DFz6ftud1p5Gz6e7F6uXbltk4acp/s320/Sk%C3%A6rmbillede+2013-04-18+kl.+10.41.28.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Nu vil jeg takke af. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Tak for opmærksomheden. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
- Choko</div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/05161499298074510663noreply@blogger.com2