mandag den 25. maj 2015

Meta Health & Traumebehandling

Kære alle

Som det sidste indlæg indikerer, så har jeg opdaget nogle chokerende ting ang. mit helbred og min sygdom.
Kort tid før hele min verden ramlede sammen på Århus Sygehus, havde jeg sammen med en "kollega" indenfor adoptionsverdenen besluttet mig for at tage til et foredrag hos Gitte Retbøll om meta-medicin og traumebehandling.

Det vil jeg gerne skrive lidt om.


Først og fremmest vil jeg dog sige, at jeg normalt har en ret skeptisk tilgang til den alternative verden. Som barn har jeg fået zoneterapi, og jeg himler med øjnene, når min mor taler om meditation. Jeg vil gerne tro på naturvidenskab. Jeg synes, nogle ting virker som hokus pokus. Jeg skal se beviser for, at det virker!

Men i takt med at min krop har udviklet sig i en ukontrolleret retning, har jeg været villig til at prøve alternative veje for at få det bedre.
Derfor fik jeg laserakupunktur for at holde op med ryge. Og om små 3 uger kan jeg fejre, at jeg har været røgfri i et helt år! Som ryger i mere end 10 år er jeg pavestolt!
Jeg går hos en fysioterapeut for tiden, som arbejder ud fra et holistisk perspektiv. Normalt ville jeg være ret skeptisk over for sådan noget, men fordi hun har sin uddannelse som fysioterapeut, er jeg mere rolig. Og hold nu op, hun er dygtig! Utrolig kompetent og fagligt dygtig. Og så gør det ikke så meget, at hun ordinerer en masse kosttilskud og sætter nåle i øret på mig! (Ja mig, der har fobi for de små tingester! Puuuh, der bliver rykket grænser!)
Nå, men hun hjælper mig med at få renset kroppen for medicinrester. Hun kunne allerede ved første møde konkluderer, at min krop svulmer op og får den der tøndeform, fordi resterne af binyrebarkhormonen og alt det andet medicin, jeg har fået, hober sig op i min krop. Det giver jo ret god mening, eftersom at jeg præcis for et år siden blev indlagt med grus i urinvejene og påvirkede nyrer. Min krop kan ikke længere følge med.

Nå, men det var jo egentlig meta-sundhed det skulle handle om.
Så jeg sidder til det her bestyrelsesmøde i Malling, og min kollega foreslår det her foredrag med Gitte. Gitte er læge og har mere end 25 års erfaring i psykiatrien og med børn. Hun arbejder i dag med meta-sundhed. Det er ret kompliceret, og jeg forstod nok kun en brøkdel af foredraget. (Det var meget normalt, sagde hun i øvrigt!)
Jeg vil dog alligevel forsøge at gengive de vigtigste pointer, fordi jeg synes, det gav ufattelig meget mening i forhold til nogle af de udfordringer, vi adopterede kan slås med.

Det første Gitte taler om, er sammenhængen mellem traumer og vores fysik. Sammenhængen findes ikke i de objektive traumer, men i de subjektive traumer. For mennesker er forskellige. Det er forskellige ting, der bliver traumatiske for os. Et traume opstår, når belastningen bliver for stor for os. Børn rammes nemmere af traumer, fordi de ikke håndterer belastning ligeså godt som voksne. Det giver jo egentlig ret god mening. Det er vel derfor, voksne skal passe på børn?

Traumerne kan have forskellige tema, som giver forskellige organforandringer. Sammenhængen mellem tema og organforandring kommer jeg ind på lige om lidt - og det er super vigtigt!


Som figuren ovenfor viser, har vi med 2 faser at gøre. En stressfase og en reparationsfase. Og de to faser bliver "trigget" af forskellige faktorer. Man skal igennem begge faser for at nå til helbredelse. 

Imens Gitte stod og fortalte om meta-sundhed, opstod der en masse spørgsmål i mit hovede, og jeg blev faktisk fysisk påvirket af det. Det lyder fuldstændig vanvittigt! 
Jeg spurgte hende på et tidspunkt, om et barn godt kan opleve et traume, før det bliver født; altså hvis moren oplever noget traumatisk. Det kan det godt. Traumer kan godt overføres gennem generationer. 
Jeg tænkte med det samme på mig selv og min historie. Gitte brugte både sig selv som eksempel og nogle af de førende læger indenfor meta området, som havde sluppet af med deres kræftdiagnoser og gigt osv. Jeg vil dog ikke bruge dem som eksempel, jeg synes, at mit eget eksempel er bedre at bruge i en adoptionrelateret kontekst. 
Det håber jeg, I kan se meningen med! :-)

Hvis jeg lige skal vende tilbage til figuren hurtigt, så går man fra stressfasen til reparationsfasen ved én af følgende 2 løsninger. En solution, som er en praktisk løsning. Eller det de kalder en soulution, som er den følelsesmæssige løsning. Herefter bevæger man sig videre til næste fase. 

Det som er ret sejt, og fik mig til at tro på det her, er sammenhængen mellem en påvirkning af hjernen, et organ og ens følelsesapparat. Det hænger sammen! Hvis man arbejder med det følelsesmæssige, kan man reducere hele processen. (Her så jeg en sammenhæng mellem mit helbred og min adoptionshistorie. Efter 20 års sygdom - og et traume for 23 år siden, er jeg begyndt at arbejde virkelig intensivt med mig selv for nogle år siden. Og min krop reagerer på det!) Gitte fortalte, at hun testede sig selv, da hun fik en svulst. Hun tog en CT scanning af sin hjerne, og kunne se en forandring i et område i hjernen, hvor hun kunne se en sammenhæng mellem følelserne og traumet! Det synes jeg er sejt! 

Jeg håber, I er med så langt. For nu bliver det endnu mere kompliceret. Og lidt nørdet. 
Men for at forstå traumernes temaer og sammenhængen til organerne, skal man kende embryologien bag mennesket. 

Et af fosterstadierne kaldes for gastrula, hvor der dannes en kimskive. Den kimskrive består af 3 kimlag. De 3 kimlag danner forståelsen for sammenhængen mellem traume og organforandring! Så følg nu godt med :-) 

Det inderste lag kaldes for endoderm. Det er herfra hjernestammen dannes samt de indre organer, lunger og fordøjelsen. 
Det midterste lag hedder mesoderm. Det deles i 2 lag. Herfra dannes lillehjernen og storhjernemarven, blod, muskler og knogler. 
Det yderste lag hedder ektoderm. Herfra dannes storhjernebarken (Det mange kender som cortex), overhud og nervecellerne. 

For at kunne sætte organforandringerne ind i en kontekst, skal temaerne knyttes på. De kan ydermere kategoriseres udfra typer af infektioner. OBS: Jeg er ikke læge, så jeg bruger nok ikke de helt korrekte termer. Men det var sådan her, det gav mening for mig. 

Endoderm: Overlevelse. Svampeinfektioner

Mesoderm: Selvværd, beskyttelse og reproduktion. Bakterielle infektioner

Ektoderm: Adskillelse. Virusinfektioner

Da Gitte guidede os igennem embryologien, gik der et lys op for mig. Ja, det hænger sammen. Nu er jeg måske et skridt nærmere en forståelse af, hvorfor jeg har det her dårlige helbred med de særdeles dårlige lunger! 

Så hvis jeg skal koble min egen historie sammen med meta-sundhed, så oplevede jeg meget tidligt i mit liv et traume. Et traume, jeg ikke engang vidste, var traumatisk for mig. Dem som har fulgt mig i længere tid ved, at jeg overhovedet ikke har et problem med at være adopteret. Jeg har det rigtig godt med at være adopteret, trods det er et livsvilkår, der kan give nogle eksistentielle problemer og meget andet rod. Men jeg har aldrig oplevet det som traumatiserende! 
Men måske var det alligevel ret traumatiserende for en 49 dage gammel baby at blive taget fra sin mor. (Ja ok, det lyder jo faktisk meget logisk!)

At blive forladt hænger naturligvis sammen med overlevelse. Hvis der er noget, jeg kan, så er det at overleve! Min overlevelsesmekanisme er utrolig stærk, og det ser jeg hos de fleste adopterede. Vi kan godt klare os selv! 

Svampeinfektionerne passer også meget godt på mig. Ja ad, det er lidt klamt at læse - og bestemt ikke særlig lækkert at skrive om. Men jeg har lovet mig selv og andre at være 100 % ærlig. Også når det gør ondt eller er upassende! 
Som en følge af min medicin har jeg fået en tendens til at svede helt ekstremt! Jeg har endda gået til udredning for det, fordi min læge ikke kunne gennemskue at det hang sammen med medicin. Åhh.. 
Nå, men fordi min krop er så dårlig til at komme af med varmen, er min krop et perfekt sted for svampeinfektioner. Og mit ene præparat har også svampeinfektioner som bevirkninger. Ej, det lyder virkelig klamt. Det er det også, men rolig.. Jeg er ikke en omvandrende svampeinfektion ;-) Det kureres meget nemt, men er naturligvis ikke særlig sjovt at have. 

Nå tilbage til meta-sundhed! 
Der er også 2 stadier eller faser i forhold til celleforandringen. Enten er der celledannelse eller cellenedbrydning. 
Hvis man har symptomer i stressfasen, altså celledannelse, vil man opleve cellenedbrydning i reparationsfasen. Det hænger sammen med det inderste lag, endoderm! 
Omvendt for symptomer i reparationsfasen, vil man have celledannelse der, og cellenedbrydning i stressfasen. 

Hvor befinder jeg mig så selv i det her komplicerede virvar af embryologi, termer og følelser? 

Jo... Jeg tror, jeg har gået rundt i stressfasen i 20 år. 
Jeg ved ikke, hvad der triggede min sygdom, da jeg var knapt 4. Men det ville ikke undre mig, om der var en sammenhæng til min adoption og noget med forladthed. Min sygdom går kort sagt ud på, at jeg har en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Altså der er nogle celler, som ikke skal være der.

I 2012 begyndte jeg at arbejde med min egen adoption. Jeg nåede en soulution, da jeg mødte min biologiske mor i Colombo. Jeg fik ikke bearbejdet mit traume helt. Det har jeg stadig ikke. Men jeg er i hvert fald kommet et godt stykke af vejen. Jeg tror, jeg befinder mig i reparationsfasen lige nu. Det sidste år har min krop reageret meget hårdt. Men min lungekapacitet er steget 10 %! Det vil altså sige, at jeg får det bedre. 

Jeg er overhovedet ikke rask endnu. Jeg forudser mange år, hvor jeg skal kæmpe endnu. Kæmpe for at blive rask. Men jeg håber på, at jeg når dertil! Og jeg håber på, at det kan gå endnu hurtigere, nu hvor jeg måske har fundet forklaringen på, hvorfor jeg er så hårdt ramt. 

Det er ikke fordi, jeg nu har set lyset og er blevet frelst. Overhovedet! 
Men jeg synes, det er en spændende måde at anskue vores ve og vel på. Sammenhængen mellem det fysiske og mentale. 
Jeg synes også, det er mega interessant i forhold til adoptionsverdenen. 
Hvad adopterede ikke døjer med at laktoseintolanser, eksem osv. Det kunne være enormt fedt, hvis man kunne få noget mere forskning omkring det her emne og få knyttet nogle adoptionsrelaterede tematikker indover. Gad vide om vi kunne blive klogere? Gad vide om, vi kunne spare os selv for nogle sygdomme, hvis vi får arbejdet med vores traumer? 
Gad vide om, PAS ordningen kunne kombineres med meta-sundhed?

Årh, det sætter gang i mange spørgsmål. Jeg kan jo ikke selv svare på dem. Det kommer jeg nok heller ikke til. 
Men det er i hvert fald et spændende emne! 

Nu er det over midnat. Jeg må hellere hoppe under dynen. 

- Choko

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hej der, her er en hurtig, dette er udelukkende for dem, der har brug for en ændring i deres kærlighedsliv, dem, der søger en pålidelig stavehjul, der hjælper med at genoplive deres smuldrede / smuldrende forhold og også dem, der lider af lidelser af forskellige slags, denne læge er en, der er virkelig alsidig, medfølende og pålidelig, når det kommer til stavningskastering. Læge Egwali stavehjem er det rigtige valg for dig, alt hvad du behøver at gøre er bare en kontakt, så jeg kan forsikre dig om, at resten ville være komplet magi, min kærlighedslivet var på randen af ​​at kollapse, indtil jeg bestilte en kærlighedsformulering, at alle nødvendige procedurer blev fulgt korrekt for at sikre, at det fungerer perfekt. I dag er jeg et levende vidne om, at doktor Egwali tryllekunst fungerer uden nogen rimelig tvivl. Derfor bruger jeg alle medier til at fortælle verden om denne store stavelæge, der bragte fred og enhed tilbage til mit hjem. Tal med ham i dag og få dine følelsesmæssige tilbageslag udslettet helt.
    Nå ham ved disse kontakter!

    WhatsApp: +2348122948392
    Kurer: dregwalispellbinder@gmail.com

    SvarSlet