I disse dage tager jeg mig godt nok til hovedet. Mange gange. Medierne skriver om zoofilisme (sex med dyr) og om børnehjemsturisme, hvor den rige hvide mand eller dame bestiller en chartertur, hvor et besøg på børnehjem er inkluderet.
Det er ikke alene klamt, men så dybt forkasteligt! Hvad tænker folk på ?
Ja, det er da rigtigt smart at vise flere sider af et land, og ikke kun alt det turistede. Det er da fint nok at give turisterne et nuanceret billede, men havde det behøvet at være et børnehjem, de skulle se? Og ja, det er da måske også en smart måde for børnehjemmet at indsamle penge på, men hvad men børnenes ve og vel!?
Set i et adoptionsrelateret perspektiv, så skal vi finde en måde at finansiere børnehjemmene på. Ressourcerne er få, og som det ser ud lige nu, så svinder antallet af adoptivbørn, og må derfor teoretisk set give børnehjemmene nogle udfordringer, både pladsmæssigt og økonomisk. Men er børnehjemsturisme den rigtig løsning? Nej, det tror jeg ikke!
Åh, hvor jeg væmmes. Jeg får det så dårligt, når jeg tænker på det. Billederne i mit hoved er så sørgelige. Jeg kan lige se for mig, hvordan danske turister sammen med en guide kører ud og besøger et børnehjem, hvor alle ungerne er blevet beordret til at smile og se søde ud. Så skal børnene danse og spille for deres gæster. Det hele er så opstillet, men skal samtidig være et forsøg på at vise nuancerne. Men nuancerne bliver jo skjult, fordi det bliver så opstillet. Børnene er højest sandsynligt IKKE særlig glade, og de har garanteret ikke lyst til at hoppe og danse for de her fremmede mennesker, som alligevel går igen. Jeg vil godt vædde med, at gæsterne ikke ser børn sidde i deres tremmesenge og rokke frem og tilbage.
Jeg aner jo ikke, om scenariet er rigtigt - men det er i hvert fald sådan, jeg forestiller mig det. Og det gør ondt!
Det er faktisk lidt, som at gå i en menneskelige zoologisk have! I zoo lærer dyrene også tricks og får en godbid for deres numre. Og det har kun ét formål. At underholde.
At besøge et børnehjem skal måske ikke ligefrem underholde, men sådan fremstår det nu alligevel lidt i mit hoved. Turisterne er der jo ikke for at kede sig!
Ja, man tager sig til hovedet.. Jeg gør i hvert fald.
Der er noget galt med verden.
Nå, nu må jeg hellere vende tilbage til bachelorskrivningen.
- Choko
