søndag den 11. maj 2014

Venteposition...

Kære alle sammen

Indlæggene kommer efterhånden noget mere sporadisk, end de gjorde før i tiden. Jeg er ganske enkelt mere presset nu. Lige for tiden sidder jeg og skriver min bachelor. Ugen inden jeg oprindeligt skulle have afleveret, blev jeg indlagt på Århus Sygehus. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har utallige skavanker og sygdomme, og det koster bare et par indlæggelser en gang imellem. Det var dog rimelig uheldigt, at jeg skulle blive syg lige inden, min BA skulle afleveres, så jeg har fået 3 uger ekstra.
Det betyder, at jeg skal aflevere om knap 14 dage.

Siden sidst er der sket rigtig meget. Både herhjemme og på adoptionsfronten.
Jeg har blandt andet været til mit første kurdiske bryllup. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg er så glad på brudeparrets vegne. De er nogle dejlige mennesker!


På adoptionsfronten er der også sket virkelig meget den seneste tid! AC Børnehjælp fik varslet en suspendering, og har sat en genopretningsplan igang. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad der vil ske det næste stykke tid. 
Vi går og venter på ministerens helhedsanalyse, som er lovet færdig inden sommerferien. Det eneste, man ved lige nu er, at man inddrager nogle adopterede, som er kommet til DK i nogle bestemte årstal. Mere ved vi ikke. Det er meget frustrerende. Jeg håber, helhedsanalysen kommer til tiden, men jeg bliver ikke overrasket, hvis den bliver forsinket. 

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i Nordic Adoption Councils Chairpersons' Conference i Stockholm for ca. 3 uger siden. Det var endnu en gang en kæmpe fornøjelse at deltage i et NAC møde. Det er altid så inspirerende at møde ens udenlandske kolleger. Jeg blev enormt inspireret denne gang, både af svenskernes mediehåndtering, af måden islændingene havde lagt pres på deres myndigheder, de bundsolide og gamle erfaringer hos nordmændene, og ikke mindst mine finske kollegers høje etik og moral og reflektionsniveau. Det var ganske enkelt fantastisk. Og det er nogle fantastiske mennesker! 
Alle lande kunne fortælle om nedgang i antallet af børn, som blev formidlet. Men kun i Danmark befinder man sig i en dyb og eksistentiel krise! Så det var faktisk en anelse hårdt at repræsentere Danmark. I Danmark er vi også det eneste land, hvor samarbejdet er minimalt. Det var meget inspirerende at høre de andre fortælle om, hvordan de arbejder tæt sammen. Det er på tide, at vi tænker nyt i Danmark. 

Og når jeg siger nyt, så mener jeg ikke nødvendigvis mere kritisk. Selvfølgelig skal vi i kampen for at blive bedre, være mere kritiske overfor de sociale, kulturelle og kommercielle problemer - men vi skal stadig arbejde FOR adoption som en måde at være familie på. 
Adoption er stadig en god familieform! 
Jeg tror, vi kan blive meget bedre, hvis vi kigger både indad og udad. Indad for at se, hvor vores indre grænser er. Hvor meget kan vi gå med til? Hvilken etik og moral skal vi konstant arbejde med? (En høj én, naturligvis!!!!)
Men vi bør også kigge ud ad. Kigge på vores gode venner i Norden. Dem kan vi lære rigtig meget af. 

Vi står lige nu i en brydningstid, hvor alt kan ske. 
Jeg er meget spændt på, hvad der sker de kommende måneder. Jeg er spændt på, om de danske politikere giver op, og afskaffer international adoption fuldstændigt, eller om de lader det forstætte - måske under et nyt system?
Det håber jeg ! Jeg håber, adoption fortsat vil være muligt i fremtiden - og jeg håber, man fortsat lader private organisationer tage sig af dele af opgaverne. Jeg tør ikke tænke på et statsligt formidlingsapparat. Jeg kan ikke se det positive ved det, beklager! Jeg vil hellere holde det i det private.

Midt i den her krise - og venteposition, har jeg brugt meget tid på at reflektere over, hvad det egentlig er, jeg arbejder for.
Kernen er børnene! Jeg arbejder med adoption, fordi der findes millioner af børn ude i verdenen, som har brug for en eller forældre. Som har brug for kærlighed. Eller en barndom.
Alle børn har krav på familie.
Det er dét, jeg arbejder for! Og de skal have en stemme - også når de er blevet unge og voksne.

Nu må jeg hellere vende tilbage til min bachelor. Det blev alt for denne gang!

- Choko

Ingen kommentarer:

Send en kommentar