Overblik

Kære alle sammen.

Ikke mere end 4 måneder efter den første mediestorm om Masho, blev der sidste fredag anledning til endnu en. Socialminister Karen Hækkerup har midlertidigt stoppet DanAdopts samarbejde med Etiopien.
Så kører maskinen igen.. Artikler og historier i samtlige medier. Der er rigtig mange danskere, som lige pludselig har fået en holdning til adoption, og de holdninger bunder mest i alt det lort, ja undskyld mig, som medierne har skrevet. Det skaber nogle forvrængede holdninger, som ikke bunder i fakta! Det kan godt pisse mig lidt af, at vi danskere er så nemme at narre. Tænk, at der ikke er nogle som bare er en smule kritiske overfor medierne. Sørgeligt, det er det.. Og det gør ondt, fordi at vi som adopterede bliver kigget skævt til. Nu skal jeg forsvare min adoption, som er foregået retmæssigt til. Det forventes jo nu af samfundet, at mine forældre blev narret af en børnehøster, og at jeg har det skidt i Danmark.

Børnehøstere, adoptionsbranche, adoptionsfirmaer og andre fantastiske begreber bliver slynget ud hvert 5. minut.

Jeg synes ikke, medierne formår at skabe et sagligt billede (men det er vel ikke noget nyt!), så derfor vil jeg forsøge at komme med mine holdninger og skabe lidt overblik. Mine holdninger er ikke opstået på grund af en artikel fra Ekstra Bladet eller TV2, nej det er en kombination af mine egne forventninger og visioner til adoptionssystemet samt Ankestyrelsens undersøgelse og mine egne erfaringer som adopteret.
Jeg vil naturligvis også understrege, at dette er min PERSONLIGE holdning. Jeg er hverken sociolog, antropolog eller psykolog, så mine betragtninger er på ingen måder faglige eller professionelle.

Etiopien: Der er rigtig mange børn i Etiopien, som har brug for forældre. Der er rigtig mange børn i Etiopien, som aldrig når at blive voksne. Det er sørgeligt, og adoption er én ud af mange måder, hvorpå man kan give børn en fremtid. Etiopien står overfor nogle udfordringer efter min mening. Der er brug for store forbedringer i adoptionssystemet, men det er de godt selv klar over, og forsøger at blive bedre. Der er behov for et mere gennemskueligt system med nogle meget klare regler indenfor området. Der er behov for at de biologiske forældre bliver mere oplyst om, hvad adoption egentlig er.
Kultur og traditioner er nogle underlige størrelser, som man skal tage hensyn til. Vi kan ikke forvente, at Etiopien har samme standarder som os - det er nok tilnærmelsesvist umuligt lige pt., men vi kan tydeliggøre, hvad vi vil acceptere. Vi vil ikke acceptere, at børnehjemmene ikke overholder visse standarder, børnene skal have tilstrækkeligt med mad og medicin! Sådanne ting kan man godt tydeliggøre for vores samarbejdspartnere.

Ophævelser af adoptioner: Der florerer for tiden en historie om, at Mashos biologiske forældre vil have omstødt adoptionen. Jeg vil godt påstå, at det er en rigtig dårlig idé! Jeg tror ikke, det er det rigtige for Masho.
1. Hun har fortrængt sit modersmål, så hun kan derfor ikke kommunikere med dem.
2. Hun ville blive forladt én gang til følelsesmæssigt, hvilket jeg tror vil have store konsekvenser for hendes velbefindende. (Uden at vide det.)
3. For mig lyder det som om, at Mashos biologiske forældre bare gerne vil have noget kontinuerlig kontakt med Masho og Roba. Der er jo intet, der hindrer dem i at kontakte myndighederne og de formidlende organisationer og sende en hilsen, et brev eller et billede til Masho. Men det er Mashos forældre, som bestemmer om der skal være kontakt, indtil hun er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens beslutning: Jeg har fuld tillid til de danske myndigheder, og i min optik har man truffet den rigtige beslutning. Vi er nødt til at komme til bunds i den her sag.

Åbne adoptioner: Der er meget snak om, hvorvidt alle adoptioner fremover skal være åbne, såfremt det er muligt. Det mener jeg faktisk ikke nødvendigvis, at de skal. Der er flere grunde, som taler imod åbne adoptioner.
1. Hvad nu hvis barnet overhovedet ikke ønsker kontakt til den biologiske familie? Jeg kan være bekymret for, at det kan skabe nogle identitetskriser hos børn, som føler sig som kastebolde mellem 2 familier. Børnene skal vide, hvor de hører til.
2. Det ses hos nogle plejebørn, at de føler sig som en lus mellem to negle. Deres biologiske forældre har måske et større ønske om kontakt, de har flere følelser i klemme og det er et større tab. Men nogle plejebørn vil helst blive hos deres plejefamilier, fordi der har de det bedst. Der er tryghed, struktur og rummelighed. Jeg kan forestille mig, at åbne adoptioner vil skabe samme forhold mellem familierne, som i plejefamilier - og det mener jeg ikke er godt.
3. Hvis der er tale om biologiske forældre med alkohol/stofmisbrug, psykiske problemer af voldsom grad, eller tendens til at ty til vold - ja så mener jeg ikke, at en kontakt til dem er til barnets bedste!
Og essensen i adoption er jo netop, at det skal være til barnets bedste!

Jeg havde i dag besøg af min far, som skulle hjælpe med min cykel.
Vi kom til at snakke om adoption, fordi at jeg jo har været lidt i medierne på det sidste osv.
Han kom med en meget vigtig pointe...
Princippet om adoption handler om, at børn får en ny primær omsorgsgiver. Og forældre får lov til at få børn. Dét er adoption!
Adoption handler IKKE om at finde børn til forældre. Vi skal ikke have mellemmænd ud og lede efter børn, så bliver det lige pludselig en forretning. Noget tyder på, at det har foregået sådan i Etiopien, og er det tilfældet, ja så skal det naturligvis stoppes! DET ER IKKE ADOPTION!

Nååå, men jeg har faktisk arbejdet lidt på det her indlæg i nogle dage, og siden jeg skrev på det sidst, så har jeg faktisk været i fjernsynet for første gang :D
Det var en fantastisk oplevelse, og jeg kommer til at skrive meget mere om det i næste uge, for på onsdag gæster jeg "Gadens Parlament" på DR2 kl. 19. Så jeg laver nok et lille indlæg om min deltagelse i forskellige medier.
Men her kommer lidt billeder fra Aftenshowet, vist d. 8. april.