tirsdag den 20. november 2012

Fokus

Kære alle sammen.
Adoption har været rigtig meget i medierne. Adoption & Samfunds formand Jens Damkjær har været i TV2 News, og der har været flere artikler om adoption - én af dem er en artikel med mig.
Lad os håbe at al den mediedækning, kan hjælpe os videre. Vi ønsker PAS ordningen på finansloven, vi ønsker et viden - og formidlingscenter.. Meget kan gøres.

Billede af artiklen "Jeg kunne have mistet livet" fra Kristeligt Dagblad 



Det giver jo også anledning til eftertanke og inspiration.
Når jeg funderer over livet og adoption, så er de unge altid i mine tanker. Jeg tænker altid på, hvordan vi kan gøre tilværelsen bedre, og hvordan vi kan forhindre triste skæbner og ulykke, som lige nu får rigtig meget taletid. Men lad os nu ikke glemme, at der er tale om ca. 7-10 % af adoptivbørn, som oplever problemer - resten er lykkelige og aldeles velfungerende!
Jeg har på det sidste haft en ulykkelig skæbne tæt på livet. En skæbne som har brug for intensiv og massiv psykologisk hjælp, hjælp til at fungere, og hjælp til at bearbejde sin adoption. Det er hjerteskærende at se et system, som tror at de faktisk ved noget om adoption, når de ikke aner noget som helst! Det er frustrerende, at man ikke overvejer, hvor vigtigt det er, at man får bearbejdet de følelser, som er forbundet med adoptionen. Jeg tror på, at hvis man får bearbejdet følelserne, og får snakket om adoptionen, så kan man langt hen ad vejen skille sig af med mange problemer. Jeg har selv oplevet det. Den dag hvor jeg ligesom indså, at min adoption spillede en stor rolle i mit følelsesmæssige liv, var det også MEGET lettere at kunne agere og bevæge mig i livet. For jeg kunne håndtere mine følelser, og jeg vidste, hvorfor jeg følte, som jeg nu engang gjorde. Man er ikke herre over, hvorfor man føler, som man gør - men bare at vide, hvorfor man føler det, kan måske gøre det lettere.
Jeg hører bestemt ikke under de 7 - 10 %, jeg hører heldigvis til dem, som er velfungerende. Jeg betragter ikke min adoption som en sygdom eller et symptom, men den spiller en kæmpe rolle i forhold til min identitet. Den er en del af mig. Jeg ville ikke være mig, hvis ikke jeg var blevet adopteret. Og det er jeg stolt af! Så selvom at det kan lyde som om, at adoption er et stempel på min pande, så betragter jeg det nærmere som en del af min krop, en del af min sjæl og en del af mit sind.

Nu er der desværre ikke tid til mere for denne gang. Det blev altså et kort og følelsesmæssigt indlæg. 
Godnat. 
- Choko <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar