Adoption kritiseres
for at være blødsøden og at være en dårlig måde at skabe en familie på.
Forskere, adopterede og andre aktører langer ud efter adoptionsverdenen.
Børnene bliver skadet for livet – og der har været ingen hjælp at hente.
I det sidste års tid har adoption fyldt meget i medierne.
Mange danskere aner slet ikke, hvad adoption er. De aner ikke, hvad der sker
efter adoptionen, og hvorfor det kan være svært at være adopteret. Vi er jo
bare som de andre.
Negative historier har floreret i medierne. Nogen har givet
dem masser af taletid og skabt en unuanceret debat. Den konstatering bunder
ikke i bitterhed eller jalousi, men når der kun belyses én vinkel, så bliver
debatten bare meget unuanceret. Debatten er også blevet generaliseret ud fra
enkeltpersoners private historie, men man kan altså ikke generalisere ud fra
personlige historier. Det bør være i alles interesse, at vi kigger på
forskellige sider af sagen og kan se på det bredere perspektiv!
Der findes mange sørgelige historier, og det er dybt
ulykkeligt for de berørte familier. Desværre har det affødt nogle meget bitre
holdninger, og personer som ikke kan se udover deres egne historier. Det er
rigtig ærgerligt. De skulle have haft noget hjælp.
De bitre holdninger ender altid med, at adoption er en
dårlig ting, fordi at nogen har haft en dårlig barndom. Her laver man altså en
fejslutning. For adoption er ikke en dårlig ting. Hvad er adoption egentlig?
Adoption er, når et barnløse par får et barn, som mangler
forældre og kærlig. En familie skabes. Det er adoption!
Så er der alt det andet før og efter adoptionen, som man kan
kritisere. Det er helt okay. Man skal bare kalde en spade for en spade, og en
skovl for en skovl!
Man kan kigge på godkendelsesrammerne, hele systemet, den
hjælp man kan få (eller den hjælp man burde få!) og meget mere. Der er da nogle
ting, som godt kunne forbedres og hvor kritikken er konstruktiv.
Det nytter bare ikke noget, at man kritiserer det system, vi
havde for 40 år siden, eller den hjælp man ikke fik dengang. Det kan vi ikke
bruge til ret meget. Lad os dog hellere bruge tiden på at kæmpe for at alle
adopterede kan få livslang hjælp gennem PAS ordningen, eller at vi kan oprette
et videns-og formidlingscenter, så eksempelvis fagpersonerne kan blive bedre
til at håndtere de adopterede og deres familier, så vi ikke alle sammen ender
med diagnoserne ADHD, borderline og tilknytningsforstyrrelser. Mange af de
adopterede har bare brug for at få bearbejdet deres adoption, og den sorg der
nu engang følger med. De har brug for, at nogle lytter på dem.
Den seneste historie er om det etiopiske børnehjem Enat Alem
og om organisationen DanAdopt. De biologiske forældre bliver lovet billeder og
kontakt til børnene, og at børnene vil vende tilbage til Etiopien. Det er
katastrofalt, disse løfter kan nemlig ikke overholdes. De bliver derfor narret
til at give deres børn væk. Nogle kalder det grænsen til menneskehandel. Der må
ikke herske nogen tvivl om, at adoption ikke er menneskehandel! Adoption
betyder ikke, at adoptivforældrene køber et barn. International adoption er
sikret gennem internationale love og konventioner, så der ikke bliver handlet
med børn. Skulle det ske, at nogen bryder disse regler, skal de naturligvis
også tage konsekvenserne for det. Det er vores opgave, at tingene forløber
retmæssigt og korrekt.
Det er meget vigtigt at understrege, at vi ikke går ind for
menneskehandel. Det er ikke i nogens interesse at frarøve forældre deres børn.
Barnets tarv skal altid være vores primære fokus!
Når det så er sagt, så er adoption stadig en god måde at
stifte familie på! Et barn får en ny chance i livet, og barnløse par får
muligheden for at give et barn alverdens kærlighed og omsorg.
Med disse ord vil jeg slutte, og opfordrer alle til at se på
tingene med nuancerede briller – også selvom at medierne har tendens til at
belyse tingene fra udelukkende én vinkel.
Adoption er en god måde at stifte familie på!
Jeg har også fulgt med i debatten om adoption som "menneskehandel", og jeg er lidt i chok over det. Selvfølgelig er de pågældende sager i medierne dybt ulykkelige, og jeg sympatiserer virkelig med dem. Men jeg nægter simpelthen at tro på, at det er det generelle billede af det. Jeg føler mig personligt ramt, når såkaldte "specialister" og andre adopterede udtaler sig på det, der føles, som "mine vegne". Det er en mærkelig offerrolle, som jeg føler, de gerne vil pådutte de adopterede. Hvad med alle os, som er lykkelige og velfungerende?
SvarSletSelvfølgelig har det været svært af og til for mig - ikke at ligne de andre og bugte med adskillelsessorger. Men det skal ikke styre mit liv. Jeg værdsætter, at mine bioforældre ønskede mig et bedre liv. Og jeg elsker mine forældre for at give mig det.
Så ja, en mere nuanceret debat ville være at foretrække.
Kære Saskia.
SletDet er ikke det generelle billede! Og det er meget vigtigt at understrege. De negative historier, som har fyldt rigtig meget i medierne, er ikke generelle. Der er lavet undersøgelser, som viser at det handler om max 7-10 % af de adopterede, som har de her problemer, som medierne beskriver. (Altså de negative historier) Desværre er det de historier, som medierne bliver betagede af og lader fylde 95 % af tiden. Gode og lykkelige historier giver ikke større læsertal, og det er jo det, medierne gerne vil have. Så i stedet for at komme med et nuanceret billede, så bliver det skandalerne, som får lov til at fylde.
Det er interessant, at du føler, at du bliver påduttet en offerrolle. Jeg har tit tænkt det samme! Hvorfor skal jeg forsvare, at jeg er lykkelig og har det godt med min adoption? Hvorfor skal jeg forsvare min historie? Hvorfor må jeg ikke bare være, den jeg er?
Og jeg bliver som formand for Adoption & Samfund - Ungdom enormt nervøs for, at det kan skade de adopterede. Vi bliver da mødt med nok underlige spørgsmål i forvejen, men at skulle forsvare os selv, kan på ingen måde være gavnligt!
Mit personlige mål er, at få vendt den her debat. De skandaløse sager skal stoppes, og vi skal blive bedre - men lad os have tillid til Ankestyrelsen og deres undersøgelser. Lad os alle sammen kæmpe for bedre vilkår for adoptivfamilierne og de adopterede. Lad os få bragt de positive historier på banen!