mandag den 1. oktober 2012

Catching up...

Puuuh det er ved at være noget tid siden, at jeg har skrevet på bloggen. Det må der gøres noget ved.

Adoption fylder meget i medierne for tiden, der er meget kritik af Adoption & Samfund, som jeg er meget involveret i - eftersom at jeg er formand for Adoption & Samfund - Ungdom.
Jeg synes, kritikken er urimelig. Der har måske ikke altid været plads til alle parter i A&S, men der sker så meget i foreningen for tiden, der er så mange ting at tage fat i - og jeg synes mine "kollegaer" gør det så godt!
Men jeg synes ærlig talt, at det er svært at håndtere al den kritik. Jeg tager det meget personligt, og det er svært ikke at lade sig påvirke af det. Jeg er selv blevet kritiseret i Politiken, og det gjorde mig rasende - det er svært lige pludselig at skulle se sig selv i medierne, og forholde sig til den kritik, der nu måtte være. Man kan helt sikkert lære meget af det, og jeg tager det bestemt til mig.

For 2 uger siden blev der afholdt en adoptionskonference på Christiansborg, og hele konferencen blev filmet.
Det er delt i 2 klip, som jeg lige vil linke til. Vil opfordre alle til at se videoerne, det er super spændende!
Første del

Anden del

Konferencen havde 4 fokuspunkter
- PAS
- Videncenter
- Forsøgertilskuddet til eneadoptanter
- 26 - års reglen.

Det er mig, som holder oplægget om 26 - års reglen. 

Der var rigtig mange, som bad om taletid til konferencen, både adoptionsforskere, biologiske forældre, organisationer m.m. Det fortæller mig, at der er et kæmpestort behov for, at man afholder flere konferencer, og at alle kan få sagt noget. Der et stort behov for, at politikerne hører på, hvad vi siger.
På konferencen fik jeg virkelig opdaget en respekt for Özlem Cekic og Johanne Schmidt-Nielsen, som jeg aldrig før har haft. Özlem tager virkelig adoption alvorligt, og Johanne var virkelig god til at lytte til os.
Men det mest inspirerende på konferencen var uden tvivl Amys adoptivforældre. Amysagen er forfærdelig og hjerteskærende, og jeg har haft lidt svært ved at sætte mig ind i sagen, men da jeg hørte Amys forældre tale, var det som om, at mit hjerte gik i tusinde stykker. Det var så rørende, at jeg måtte både faren og moren en kæmpe krammer senere på aftenen. De lider virkelig i øjeblikket, og jeg håber at de får den hjælp, de har brug for.

I forhold til min egen adoption, så sker der ikke så meget på den front. Jeg havde lige fat i mine papirer fra Sri Lanka, da jeg skulle bruge mit "oprindelige" navn. Det har jeg nu stående på skulderen sammen med Sri Lankas nationalblomst.

Her er et billede, det er ikke så godt - men det er altså også ret svært at tage billeder af sin egen ryg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar