søndag den 16. september 2012

Alt forandres på godt og ondt.

"Once upon a time we were on the same side. "

For tiden sker der rigtig mange ting i mit liv. 
Min kæreste og jeg er gået fra hinanden, og han flytter nu ud. Det er svært. Det gør ondt, men det er til vores bedste. Vi skilles som venner. 
Studiet går godt, men alt er kaotisk pga. sammenlægningen mellem Århus Universitet og Handelshøjskolen. Jeg forstår ikke, hvad det skal til for? 
Jeg arbejder på at smide 15 kg. Det er fandme hårdt! Det kræver noget selvdisciplin, hvilket er en egenskab, jeg ikke altid har besiddet. Men jeg vil! 

På adoptionsfronten sker der så mange ting, at det næsten er svært at følge med. 
På onsdag finder Adoptionskonferencen på Christiansborg sted. Det bliver vildt, det bliver første skridt i den rigtige retning. Nu skal der ske noget! 
Jeg skal holde oplæg om 26 års reglen, og hvorfor den, ja undskyld mig, dumme regel, strider imod alt, hvad jeg står for. Den strider imod, det jeg betragter som danske kerneværdier. Den spænder ben for de adopterede og deres kærlighed til et andet menneske. Det gør mig vred og det får mit hjerte til at bløde. Vi kæmper for Danmark, vi kæmper for de adopterede, men en sådan regel får de to dejlige ting til at gå hver sin retning! Jeg har selv elsket et  menneske, som ikke har dansk statsborgerskab, og tanken om at min adoption,  juridisk, skulle spænde ben for vores daværende kærlighed, gør mig så ked af det! 
Vi må kæmpe for forandring. Vi må få politikerne til at forstå, at det her er i den gale retning! 

Derudover er der nogle nye problemstillinger/debatemner, som der skal følges op på.
Hvilken rolle skal de biologiske forældre betyde? Skal de have ligeså meget "opmærksomhed" i adoptionsverdenen? Er de ligeså vigtige? 

Det sidste er åbne adoptioner. Er det en god måde? Er det godt for barnet? 

Jeg kommer med et nyt indlæg snart, men nu vil jeg gå i seng. 

Good night everybody! 
- Choko <3

2 kommentarer:

  1. Spændende blog! Jeg er selv adopteret, og jeg har altid haft svært ved at finde ud af, hvordan jeg har det med mine bioforældre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Saskia.
      Ja, det kan godt være ret svært at finde ud af. Det har også taget mig meget lang tid, og gennem tiden har min holdning også forandret sig. Tidligere ville jeg slet ikke tænke på dem - men jo ældre jeg blev, jo mere begyndte de også at betyde.

      Slet