onsdag den 1. august 2012

Mærkelig inspiration

Tonerne af Tarkan fylder mine ører, hans stemme inspirerer mig. Rytmen, det specielle beat og de karakteristiske ord tager mig tilbage til Tyrkiet. 
Jeg kommer til at tænke på en aften, hvor jeg var i godt selskab med min veninde og 2 tyrkere, vi havde lært at kende. 
Vi har nogle spændende samtaler, på trods af, at jeg var den eneste, som ikke talte tyrkisk. 
På et tidspunkt siger den ene tyrker noget til mig, som senere er blevet enormt vigtigt for mig. Først var det på tyrkisk, så gebrokkent engelsk og så måtte min veninde oversætte; men det lyder... 

"I don't read stories, I make history"

- Altså, jeg læser ikke historier, jeg skriver historie! 

Et lille billede af Karsiyaka, Izmir. Hvordan kan man ikke blive inspireret af et sådant syn?


Sådan bør man leve sit liv, man skal ikke stå i skyggen af andre - man skal skrive sin egen livshistorie! Selvom det er noget vi alle ved, så gik der altså et lys op for mig. 

Nu kan man jo undre sig over, hvorfor jeg har valgt at skrive om det her på min blog, som jo mest handler om adoption... Jo, det har jeg fordi, at der efter min mening trænger til at ske en markant ændring indenfor adoptionsverdenen. 
Vi skal UD! Vi skal fortælle verden, hvordan det er at være adopteret. Vi skal sætte adoption på verdensdagsordenen. Adoption skal have den opmærksomhed, som den fortjener. Vi skal sammen skrive historie! 

Der er ligesom to aspekter for mig, hvorfor det er så vigtigt at få fortalt om adoption.
1. Det er med til at give mig selv afklaring, jo mere jeg fortæller om det. Jo mere viden og erfaring jeg samler, jo klogere bliver jeg også på mig selv. 
2. Hvis jeg kan få oplyst bare ét andet menneske, har jeg gjort det godt! Oplysning er vigtigt. Mine erfaringer kan måske hjælpe andre adopterede til at blive afklarede, hvilket må være målet for alle adopterede. Vi vil alle gerne føle os afklarede med vores adoption. 

Det blev et lidt blandet indlæg, men jeg når desværre ikke mere idag. Måske når jeg et nyt indlæg imorgen. 
God dag til alle!
- Choko







Ingen kommentarer:

Send en kommentar