Alle adoptivbørn har special needs.

"Special needs" børn - børn med særlige behov... Et barn som har et handicap på den ene eller den anden måde. Det kræver forældre med et speciel godkendelse. Det er godt.

Men der er jo ingen garanti for, at et "ikke-special need" barn ikke bliver sygt eller har et handicap?
Vi har alle vores at slås med. Jeg har i hvert fald.

Igen vil jeg tage min egen personlige historie i brug, men den er naturligvis subjektiv og ikke generaliserende.

Jeg blev adopteret som 49 dage gammel. Jeg var sund og rask, og min mor fik af vide, at hendes kommende datter var sund og rask. Det var hun så også ... indtil
Da jeg var 3 fik jeg et så voldsomt astmaanfald, at jeg var ved at dø. Havde mine forældre reageret en time senere, havde jeg måske ikke levet i dag.

Så de sidste 17 år har jeg levet med den kroniske sygdom astma. Dertil kom allergien. Hest, hund, kat, græs, birk var det første ... Det gjorde det nogle gange svært, at besøge min mormor og morfar som havde heste og hund. Så blev allergien værre og i dag kan jeg ikke spise rå frugt og grønt.
Derudover brød en hudsygdom ud, jeg fik en depression i 2010 og angst senere. Det kostede mig 2 måneder af mit liv, jeg ikke kan erindre og et halvt år på lykkepiller.
Jeg kan jo lige runde af med, at jeg fik en scanning af min hjerne igår. Lad os håbe, at jeg ikke fejler mere.

Jeg har været igennem lidt af hvert, og må leve med det hver dag. Det er nogle gange lidt en kamp, men for det meste er det til at holde ud! Min pointe her er, at selvom at jeg var "rask" på papirerne, så kan der altid dukke noget op senere hen. Vi har alle sammen brug for opmærksomhed og vi har alle sammen behov. Jeg er ikke et speciel-need barn, men jeg har specielle behov! Og det gælder alle adoptivbørn. Vi er unikke, og specielle, og det skal der værnes om!

God weekend til alle :-) Og god Eid til alle muslimer :-)

- Choko <3

Children Beyond

Love, prayer and respect! 

Jeg er ikke troende på nogen måde, jeg er godt nok døbt og konfirmeret - men efter at jeg er blevet ældre, har jeg opdaget at religion ikke er mig.

Alligevel har jeg involveret mig i dette fantastiske projekt, Children Beyond.
Projektet er skabt af Regula Curti, Dechen Shak-Dagsay & Tina Turner. Det handler om at forene kærlighed, bøn og musik. Sammen med 30 børn synger de 3 kvinder, de har lavet 2 CD'er. Musikken og sangene er inspireret fra både kristendommen og buddhismen. Jeg synes, det er SÅ smukt! Jeg får altid gåsehud, når jeg hører sangene.
De lyse børnestemmer og Tina Turners markante og dybe stemme kan få mig ind i en helt anden verden!

Tjek det ud! 
Children Beyond

"Clean your mind, peace you'll find."

God dag til alle :)

De gode gamle dage ..

Piger, kender I det at man lige pludselig står flere timer foran spejlet? Sådan en dag har jeg idag. Jeg gravede et par gamle stilletter frem, jeg købte den dag, jeg blev student. Jeg bruger dem alt for lidt.. 

Et par ud af mange sko, jeg ikke får brugt nok! Åhh...

Det fik mig til at tænke lidt. Tiden går hurtigt. Det er allerede et par år siden, at jeg blev student fra Horsens Statsskole. Nu sidder jeg og knokler på Århus Universitet. Jeg er egentlig ved at blive voksen..  Puuuh tiden går stærkt. Hvad blev der af de tider, hvor man var en lille spirrevip, der gik i byen hver weekend og ikke tænkte over livet? Det er i hvert fald 20 kg. og et par krige siden. Øv, jeg vil stadig være den person; men jeg vil også være den voksne og ansvarlige unge kvinde, der planlægger sin fremtid med børn, mand, karriere, hus og have. Kan man godt være begge dele på én gang ? :b 

Nå men i hvert fald tog stilletterne mig lige med tilbage i tiden. 

Derudover så sidder jeg og overvejer, om jeg skal få mig en ny tatovering med Sri Lankas nationalblomst (åkande)? Hvad synes I ? Og hvor? 

Nu må jeg hellere vende tilbage til virkeligheden og skrive videre på den tale til AC Børnehjælp. 

- Choko

Livet som adopteret.

Livet som adopteret - hvordan er det egentlig? 

Som formand for Adoption & Samfund - Ungdom, og som ung adopteret kvinde, bliver jeg ofte spurgt om, jeg ikke vil holde foredrag - det vil jeg jo gerne. Temaet er tit: Ung og adopteret. Et emne, som er vildt spændende, men også enormt stort og kompliceret. Det ændrer sig alt efter, hvem man er som person. 

Nu er jeg igen blevet spurgt - denne gang skal jeg holde en tale til AC Børnehjælp, som får besøg fra myndighederne i Nigeria. Jeg sidder og arbejder på min tale, men det er svært! Pissesvært for at sige det ligeud! (Sorry for my french)

Jeg skal i sådanne situationer repræsenterer de danske unge adopterede, og det gør jeg gerne - men det lægger også et pres på mine skuldre. Jeg vil ikke sige noget forkert, jeg vil gerne have at de danske unge adopterede kan være stolte over mig som formand. 

Men det er også svært fordi at jeg igen skal lukke lidt ud fra min egen historie. Det gør jeg gerne, men det er nogle gange lidt hårdt. Det river alle følelserne op igen, og selvom at jeg er meget afklaret med min situation, så bliver jeg alligevel berørt af det. Det er i dette element, jeg har det bedst i - men det er også det hårdeste, rent følelsesmæssigt.

Men hvordan er det at være adopteret? Ja, jeg synes jo at det er fantastisk! Det er ikke let eller smertefrit, men det er klart det positive, som får lov til at fylde i mit liv på trods af, at jeg også kæmper en daglig kamp for at kunne fungere i livet. Jeg priser mig lykkelig for livet, for adoptionen og får at jeg har det godt. Det sætter jeg pris på hver dag! 

Det vil jeg fortælle om. 

Jeg vil fortælle om, hvorfor åbenhed er vigtigt, hvorfor det er vigtigt at vi kan diskuterer adoption på godt og ondt, men i sidste ende sætte pris på den mulighed, vi har. Jeg vil fortælle om, hvor heldige vi er her i DK. 

Efter en god omgang Smukfest, hvor jeg har arbejdet som adgangsvagt/security, er jeg nu godt træt - så jeg vil trække mig tilbage for nu. Der kommer mere senere. 

- Choko

A long long time ago, I can still remember, how that music made me smile. And I knew if I had a chance, I could make those people dance, and maybe they'd be happy for a while. 

Love is maybe all you need?

"I see you standing over there 

You look around without a care

I pretend you notice me

I look in your eyes and what you see

Is it made up in my mind

Am I just waisting time? 

I think this could be love

Im serious

What if we were made for each other

Born to become best friends and lovers

Wanna stay right here in this moment with you

What if this could be a real love?" 

Det er let at elske, mennesker er lette at elske. 
Mennesker elsker
Vi har altid elsket


Det er for mig let at elske. Det ligger mig naturligt. Mit hjerte kan rumme meget og mange. 
Jeg synes, det er let at elske mennesker. Jeg håber da også, at jeg er let at elske. 


Jeg elsker mange mennesker, det kan mærkes gradvist indeni. 


Men hvad med de mennesker, jeg kan elske - men som bare gør ondt at elske? 
I en anden verden ville alle nok elske alle, men som adopteret oplever jeg dagligt mennesker, som jeg bare ikke kan elske. Folk, hvor jeg i deres øjne kan se, at de heller aldrig ville kunne elske mig - de ville ikke engang kunne sige hej til mig. 
Nu har jeg det ikke sådan, at vi skal elske hinanden alle sammen. Kærlighed er en stærk og magtfuld følelse, som de fleste lader sig styre af. Jeg gør i hvert fald! 
Når jeg møder disse mennesker, bliver jeg fyldt med vrede og måske et snert af had. Jeg bliver sur på verden over, at vi lever med en "os og dem" mentalitet. Jeg bliver sur over, at folk placerer mig i en forkert bås. Jeg hader at blive misforstået! Jeg hader, når folk tror at jeg er indvandrer og at jeg ikke kan indordne mig i det danske samfund. 
Jeg ser mig selv om en anstændig og særdeles god samfundsborger. Jeg tager aktivt del i vores samfund, jeg går op i vores verden og jeg kæmper for forbedringer. Men alligevel oplever jeg dagligt, at folk tror jeg er én, jeg ikke er! Hvor er det da bare pisse irriterende, og sådanne folk hader jeg - det vil jeg aldrig kunne elske. 


Jeg mener naturligvis ikke den slags kærlighed, som jeg har overfor min kæreste og de mennesker, som er tæt på mig. Nej, jeg mener den kærlighed jeg har overfor mit land, for de mennesker, som sætter pris på mig. En kærlighed til de mennesker, som jeg kan sætte pris på, dem jeg kan være stolte af at dele verden med. 


Det er bestemt heller ikke fordi, at verden skal dreje om Choko og hendes boble, tværtimod! 
Og nu lød det måske som om, at jeg er kommunist og hippie i en mærkelig coctail, det er jeg heller ikke! Jeg vælger bare, at tro på det gode, kloge, arbejdsomme og elskværdige i mennesker. 


God weekend til alle :)
- Choko 

Mærkelig inspiration

Tonerne af Tarkan fylder mine ører, hans stemme inspirerer mig. Rytmen, det specielle beat og de karakteristiske ord tager mig tilbage til Tyrkiet. 

Jeg kommer til at tænke på en aften, hvor jeg var i godt selskab med min veninde og 2 tyrkere, vi havde lært at kende. 

Vi har nogle spændende samtaler, på trods af, at jeg var den eneste, som ikke talte tyrkisk. 

På et tidspunkt siger den ene tyrker noget til mig, som senere er blevet enormt vigtigt for mig. Først var det på tyrkisk, så gebrokkent engelsk og så måtte min veninde oversætte; men det lyder... 

"I don't read stories, I make history"

- Altså, jeg læser ikke historier, jeg skriver historie! 

Et lille billede af Karsiyaka, Izmir. Hvordan kan man ikke blive inspireret af et sådant syn?

Sådan bør man leve sit liv, man skal ikke stå i skyggen af andre - man skal skrive sin egen livshistorie! Selvom det er noget vi alle ved, så gik der altså et lys op for mig. 

Nu kan man jo undre sig over, hvorfor jeg har valgt at skrive om det her på min blog, som jo mest handler om adoption... Jo, det har jeg fordi, at der efter min mening trænger til at ske en markant ændring indenfor adoptionsverdenen. 

Vi skal UD! Vi skal fortælle verden, hvordan det er at være adopteret. Vi skal sætte adoption på verdensdagsordenen. Adoption skal have den opmærksomhed, som den fortjener. Vi skal sammen skrive historie! 

Der er ligesom to aspekter for mig, hvorfor det er så vigtigt at få fortalt om adoption.

1. Det er med til at give mig selv afklaring, jo mere jeg fortæller om det. Jo mere viden og erfaring jeg samler, jo klogere bliver jeg også på mig selv. 

2. Hvis jeg kan få oplyst bare ét andet menneske, har jeg gjort det godt! Oplysning er vigtigt. Mine erfaringer kan måske hjælpe andre adopterede til at blive afklarede, hvilket må være målet for alle adopterede. Vi vil alle gerne føle os afklarede med vores adoption. 

Det blev et lidt blandet indlæg, men jeg når desværre ikke mere idag. Måske når jeg et nyt indlæg imorgen. 

God dag til alle!

- Choko