torsdag den 26. juli 2012

Who wants a makeover?

Kender I det, at man føler sig udbrændt og trænger til at der sker noget nyt i éns liv?
Sådan har jeg det lige pt. Derfor har jeg meldt mig til casting til Trinny & Susannahs makeover i DK. 


I den seneste tid har det indre fået meget opmærksomhed og energi. Min adoption har fyldt meget, det har krævet mange timer og tårer.. Sådanne følsomme emner kan være meget drænende, og det ligger hele tiden i baghovedet. 
Nu trænger jeg til at få pudset det ydre en anelse! Nå ikke mere om mig.. Ved I, hvem der ellers kunne trænge til en makeover? 


Det gør den kritiske tone af adoption! 
I den seneste tid har der været meget omtale af adoption. Det startede med historier om to kvinder, der har fået deres adoptioner ophævet efter, at de er blevet voksne. Det skabte noget debat. Så kom den hjerteskærende sag om Amy, det stakkels pigebarn fra Etiopien, hvis adoptivforældre ikke kunne rumme hende og den voldsomme tvangsfjernelse fra plejeforældrene. 


Sidenhen har der været historier om kræsne forældre og fokus på de svære emner indenfor adoption. Jeg tror på åbenhed og ærlighed, men jeg er også pragmatiker. Jeg går ind for, at man tænker sig om, at man lytter til eksperter, og at man bruger sin fornuft. 
Ønsker man fokus på nogle af de svære emner inden for adoption, så er det altså igennem medierne. Medier kan være gode, men også farlige - de kan fordreje ting, hvis man ikke passer gevaldigt på. 


Adoption er sårbart og komplekst. Det er svært at forstå for andre, som ikke har med adoption at gøre. Adoption er skrøbeligt og hører på den måde ikke hjemme i mediernes søgelys. 
Nu går jeg ikke ind for revolutioner, men for reformer - altså en langsom ændring. Jeg tror ikke, at man skal stræbe efter revolutioner indenfor adoptionsverdenen, men nærmere reformer. En optimering af de formidlende organisationer er en langsom process, som vi skal kæmpe for - but let's take babysteps! 


Hvad gør den kritiske tone? Den gør mig ked af det, den gør mig vred og frustreret. Specielt når det kommer fra andre, som selv er adopterede. Jeg er ikke ved at spænde skyklapperne fast med bolte, men jeg synes det er uforskammet at kritiserer adoption som metode til familieforøgelse. Jeg synes at adoption er en fantastisk ting, og jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle ikke kan se det? 


Jeg er og bliver taknemmelig for min adoption, af hele mit hjerte!  Og det mener jeg dybt seriøst. Det kan stadig give mig en klump i halsen, når jeg tænker over, hvor heldig jeg er! 
Havde det ikke været for adoption, havde jeg mistet livet i 1994. Muligvis før .. 


Sådan som adoption foregår her i Danmark, har jeg endnu ikke hørt én historie, som har påvirket mig så dybt, at jeg tænker "Nej, nu må galskaben stoppe. Vi må gøre noget!" Måske er jeg kold i bagenden, men det mener jeg virkelig. Vi har et stramt godkendelsessystem, hvilket jeg som adoptivbarn sætter meget pris på. Det at få en familie i sig selv, er ikke nok. Det er altså ikke alle, som er egnede til at være forældre - og specielt ikke adoptivforældre. Det kræver altså sin indlevelsesevne og rummelighed. 
PAS ordningen er blevet fast, det er ikke længere "på prøve", det vil altså sige, at vi som familier kan få hjælp af specialiserede psykologer. 
Adoptionen er på den politiske dagsorden. 
Der sker rigtig meget indenfor adoptionsverdenen lige pt. Det er godt, det tager tid - men jeg tror på forbedringer i det lange løb. Der er ingen grund til kritik. Hold hovedet koldt. 


Vi skal forhindre menneskehandel, kidnapning af børn, adoption af børn, som ikke var opgivet til adoption - der er meget at kæmpe for! Men i bund og grund, så kan vi være stolte af vores system. Et system, som ikke er korrupt eller fyldt med fejl ... Lad os sætte pris på det! 


Jeg har MEGET mere at sige, men nu får jeg ondt i fingrene - så nu stopper jeg! 


God dag til alle


Ina D. Dygaard 
Formand for Adoption & Samfund - Ungdom 












mandag den 23. juli 2012

The dark side!

"Everybody's got a dark side 
Do you love me? Can you love mine? 
Nobody's a picture perfect  
But we're worth itYou know that we're worth it  
Will you love me?

Even with my dark side?"
- Kelly Clarkson 


Vi har alle sammen en mørk side, og som adopteret er min mørke side et resultat af de følelser, der følger med. Jeg er blevet forladt! 
Det svigt, som jeg har været udsat for, har sine spor. Det er min svaghed. Det er en del af min "dark side" 
Nu er jeg ikke den store fan af Kelly Clarkson, men hendes sang har en pointe. Kan du elske mig og min mørke side? Hvis ikke, så er du ikke den rigtige for mig. Jeg er ikke perfekt, og jeg har en mørk side, det er en del af mig - og jeg kan hverken gøre fra eller til. Jeg valgte jo ikke at blive forladt. Jeg har ikke valgt min skæbne. Kan du elske min "dark side", kan du se at jeg er besværet værd?

Jeg ville ønske, at folk havde lidt mere forståelse for, hvordan det er at være adopteret. Det er ikke altid lige let... Blandt andet fordi, at vi går og bærer på en masse følelser, svigt, forladthed, og minderne om død, ødelæggelse, hunger, vold og fattigdom. Hvis ikke det ville gøre os en anelse forskruede, så ville der være noget galt. Intet menneske kan undgå at blive påvirket af sådanne faktorer. 

Don't run away, don't run away... 

søndag den 22. juli 2012

Rejsen hjem


Rejsen hjem...

Jeg er adopteret, hvilket betyder at jeg har 2 sæt forældre, og 2 lande hvori jeg har rødder. Det betyder nødvendigvis ikke, at jeg har tilhørsforhold til begge sæt forældre eller begge lande, men jeg har muligheden! Jeg har muligheden for at søge tilbage og lede efter mine rødder. 
Den mulighed tager jeg nu i brug! 
For noget tid siden fandt jeg min sagsbehandler Pam Pieris på Facebook, og valgte at kontakte hende. Hun svarede :-) Og hun kunne huske mig, og tilbød mig sin hjælp, hvis jeg én dag vil tilbage til Sri Lanka. 
Fra den dag blev det meget vigtigt, at jeg snart flyver derned og gør et forsøg. Måske finder jeg ikke, det jeg leder efter - men det er en chance, jeg er nødt til at tage. 


Pam Pieris og mig selv som spæd.
Hvad betyder det egentlig at rejse hjem? Jo, for mig betyder det, at jeg tager hul på noget, som jeg har faktisk har forsøgt at feje lidt ind under gulvtæppet i noget tid. Det betyder at jeg løber en kæmpe risiko, jeg kan jo risikere at blive afvist, at min familie er gået bort - eller at resultatet bliver positivt, som jeg gerne vil have det :-)
Men det er meget vigtigt at slå fast, at denne søgen ikke gør mig til mindre dansker. Jeg bliver heller ikke en mindre del af min familie. Jeg udvider den bare lidt...


Nu vil jeg stå op og pakke min kuffert ud. Kom hjem fra Østrig i nat og hjem til et tomt køleskab. Scheisse! 


tirsdag den 3. juli 2012

Uhh det' så svært at være så go'!

Tyrkiet 2012
Tonerne af moderne tyrkisk pop fylder lejligheden. Jeg ligger på sofaen og tænker tilbage på min ferie til Tyrkiet sammen med min veninde. Ferien var præget af en typisk badeferie, men også på besøg hos hendes familie, det var noget af et kulturchok! Fik set Tyrkiet fra alle vinkler og lært nogle dejlige mennesker at kende. Det var mit livs ferie. Jeg savner det.. 
Vi plejede at skråle Niklas' sang "Uhhhh det så svært at vær så go'!" i Izmirs gader. Jeg savner det.. For gode var vi! 


Jeg vil tilbage... nu! Det kommer jeg ikke - først næste år. Der går turen til Istanbul! Det bliver fedt! Jeg glæder mig allerede. 
Tyrkerne er nogle dejlige mennesker, fyldt med passion og romantik. Dog er de også upålidelige og tager gerne røven på én - eller én på røven! xD 
Men jeg kan nu godt lide dem alligevel. 

Nu må jeg hellere gøre mig klar. Jeg skal ud og spise sushi med en god veninde. 
God dag til alle.
- Choko

Velkommen

Velkommen til min blog

Hej, Hallo, Hey, Alo, Meraba

Jeg har længe gået og overvejet, hvorvidt jeg skulle oprette min egen blog eller ej.
Nu tog jeg springet og prøver!

Jeg er hverken modefreak eller typen der lægger nye spændende bageopskrifter ind.
Min blog kommer til at bestå af mine personlige holdninger til verden, hvad der sker i mit liv og ikke mindst mit forhold til adoption. Puuuh det lyder som en ordentlig omgang kedsomhed, men jeg håber at det her projekt vil blive vellykket!
Lidt om mig selv:
Jeg studerer BA tysk og virksomhedskommunikation 5. semester på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.
Jeg er formand for Adoption & Samfund - Ungdom, og holder foredrag og oplæg i ny og næ, hvor jeg fortæller om det at være adopteret.
Jeg er 21 år gammel og adopteret fra Sri Lanka.
Glad, social og elsker at være sammen med mennesker!
Håber I vil nyde bloggen!

God fornøjelse.
Choko



Hallo. 
Ich werde jetzt versuchen zu bloggen, habe lange darüber gedacht, und jetzt versuche ich es einfach. Vielleicht bin ich gut, vielleicht nicht. Mal gucken ... Aber meine Blogs werden immer auf dänisch geschrieben, denn ich mich besser auf dänisch ausdrücken kann.
Über mich:
Studiere Deutsch und Kommunikation (Aarhus Universität).
Bin die Vorsitzende für eine Organisation für junge adoptierte Dänen. 
Bin sehr sozial und bin oft gerne mit Freunden und Freundinnen zusammen. 
Bin 21 Jahre Alt und wurde von Sri Lanka adoptiert. 
Viel viel Spass auf meiner Seite.
Lg Choko

Hey.
I am starting this new project of mine, I will try to blog. I've never done it before, and maybe I won't succeed, but I will give it a try. My blogs will be written in danish, because I can express myself much better than in english or in german. 
About me:
Studying BA german and communication at the Aarhus University. 
I spend a lot of time working in an Organization for young adoptees in Denmark. 
Im 21 years old and I was adopted from Sri Lanka.
Have fun!
Best wishes Choko